EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Den fælles markedsordning for frugt og grøntsager - (2007 reformen)
I 2007 blev den fælles markedsordning for frugt og grøntsager ændret indgående for at forbedre sektorens konkurrenceevne, øge forbruget og beskytte miljøet. Med henblik herpå opfordres producenterne i denne forordning til at gå sammen i organisationer, der kan styrke sektoren via en lang række instrumenter såsom finansielle bidrag fra Fællesskabet.
DOKUMENT
Rådets forordning (EF) nr. 1182/2007 af 26. september 2007 om særlige regler for frugt og grøntsager og om ændring af direktiv 2001/112/EF og 2001/113/EF og forordning (EØF) nr. 827/68, (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96, (EF) nr. 2826/2000, (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 318/2006 og ophævelse af forordning (EØF) nr. 2202/96.
RESUMÉ
I den fælles markedsordning for frugt og grøntsager fastsættes regler for producentsammenslutninger og brancheorganisationer inden for sektoren. Derudover fastsættes der en ordning for samhandel med tredjelande.
Anvendelsesområde
Denne forordning finder anvendelse på to grupper af produkter, der frem til 2008 var omfattet af to forskellige fælles markedsordninger:
Friske produkter kan kun markedsføres, hvis de er af sund, sædvanlig handelskvalitet, og hvis oprindelseslandet er angivet.
PRODUCENTORGANISATIONER
Producenter af friske produkter kan slutte sig sammen i organisationer med det formål at tilskynde deres medlemmer til at anvende miljøvenlige produktions-, forvaltnings- og dyrkningsmetoder. Disse organisationer kan også bedre rationalisere produktionen og udbuddet af produkter. Endvidere forpligter producenterne i en organisation sig til at overholde visse krav:
Den enkelte organisation skal anerkendes af medlemsstaterne, der anerkender den, såfremt den opfylder visse betingelser. F.eks. skal den have et mindsteantal medlemmer og dække en mindstemængde eller -værdi af markedsegnet produktion. Endvidere må den ikke indtage en dominerende stilling på et bestemt marked. For at skabe en anerkendt organisation kan producenterne oprette sammenslutninger af producenter: Denne juridiske enhed samler producenterne i overgangsperioden, indtil det tidspunkt, hvor sammenslutningen opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt som en producentorganisation.
Producentorganisationerne kan igen gå sammen i foreninger.
Driftsprogrammer
Producentorganisationerne kan gennemføre operationelle programmer af en varighed på mellem tre og fem år. Disse programmer tjener kommercielle formål såsom rationalisering af produktionen, prisregulering, forbedring af produkternes kvalitet og kriseforebyggelse og -styring. Endvidere omfatter de to eller flere miljøforanstaltninger, eller mindst 10 % af udgifterne afsættes til sådanne foranstaltninger.
Programmerne finansieres af organisationen eller dens medlemmer og kan også modtage national finansiel støtte eller finansiel støtte fra Fællesskabet. Bidragene fra organisationen selv og fra Fællesskabet samles i en driftsfond, der udelukkende anvendes til finansiering af driftsprogrammer. Den nationale finansielle støtte ydes til driftsfonden, når Kommissionen giver den pågældende medlemsstat tilladelse til at hjælpe sine producentorganisationer. Fællesskabets bidrag til driftsfonden svarer generelt til producentorganisationens finansielle bidrag og er begrænset til 50 % af de udgifter, der rent faktisk er afholdt, og til 4,1 % af værdien af hver producentorganisations afsatte produktion. Disse grænser kan dog udvides på visse betingelser.
Driftsprogrammer forelægges for medlemsstaternes nationale myndigheder, som vurderer dem på grundlag af de oplysninger, som producentorganisationerne har fremsendt. Disse oplysninger omfatter navnlig et overslag over driftsfonden for hvert år, udgifterne for det igangværende år og for de forudgående år og nødvendig dokumentation.
I en periode på højst tre produktionsår kan medlemsstaterne beslutte, at nogle af de forpligtelser, der påhviler medlemmerne af en producentorganisation, også skal gælde for producenter i det samme område, som ikke er medlemmer af producentorganisationen *. De forpligtelser, der kan udvides, er anvendelse af regler vedtaget af organisationen vedrørende produktion, afsætning og miljøbeskyttelse samt salgsfremme og kommunikation i krisesituationer.
BRANCHEORGANISATIONER OG BRANCHEAFTALER
Organisationer og sammenslutninger inden for produktion og handel med og forarbejdning af friske frugter og grøntsager kan danne brancheorganisationer. Disse organisationer kan gennemføre en række aktiviteter, der generelt har til formål at forbedre produktionen, markedet, kvaliteten og produktbeskyttelsen samt fællesskabsreglerne herfor. Organisationen kan kun udøve sine aktiviteter, hvis den er anerkendt af medlemsstaten, der anerkender den, hvis den opfylder visse krav. Den skal f.eks. repræsentere en betydelig andel af produktionen af og/eller handelen med frugt og grøntsager og må ikke selv forestå hverken produktion, afsætning eller forarbejdning af frugt og grøntsager. Medlemsstaten meddeler Kommissionen sin anerkendelse, og Kommissionen kan anmode medlemsstaten om at trække sin anerkendelse tilbage.
Uanset forordningen om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer, er brancheorganisationernes aktiviteter fritaget fra nogle af de konkurrenceregler, der er fastsat i EU-traktaten.
Medlemsstaterne kan under visse omstændigheder og i en begrænset periode gøre nogle af de aftaler, vedtagelser eller former for samordnet praksis, som der er opnået enighed om inden for organisationen, bindende for andre erhvervsdrivende, der er etableret i det samme område, og som ikke er medlemmer af organisationen. For at denne udvidelse kan godkendes, skal organisationen betragtes som repræsentativ * for produktionen eller forarbejdningen af eller handelen med et produkt.
Kommissionens overvågning af udvidelsen af reglerne
Udvidelsen af producentorganisationernes og brancheorganisationernes regler overvåges af Kommissionen, der i visse tilfælde kan anmode en medlemsstat om at trække udvidelsen tilbage.
SAMHANDEL MED TREDJELANDE
I henhold til ordningen om samhandel med frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager er det forbudt at opkræve afgifter med samme virkning som told og at anvende kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.
Kommissionen kan kræve, at den berørte medlemsstat ved import eller eksport af et eller flere produkter, udsteder en licens.
Import
Importtoldsatserne i den fælles toldtarif anvendes for frugt og grøntsager. For at beskytte fællesskabsmarkedet mod visse skadelige virkninger anvendes der en tillægstold på importen, hvis importen sker til en pris, der ligger under udløsningsprisen *, eller hvis importmængden overstiger udløsningsmængden *. Tillægstolden er proportional med målet og opkræves kun, hvis der er en reel mulighed for, at importen skaber forstyrrelser på fællesskabsmarkedet.
Importkontingenter åbnes hvert år og forvaltes på en sådan måde, at de erhvervsdrivende behandles på lige fod, på grundlag af følgende tre principper: "først til mølle"-princippet, "samtidig behandling", "traditionelle/nye aktører".
Kommissionen træffer beskyttelsesforanstaltninger på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ.
Procedurer for aktiv og passiv forædling
Kommissionen suspenderer procedurer for aktiv og passiv forædling på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ.
STØTTE TIL SEKTOREN
Enkeltbetalingsordningen finder anvendelse på sektoren for frugt og grøntsager. Denne ordning indføres dog gradvist. I en første overgangsfase kan medlemsstaterne i forbindelse med produkter, der inden reformen modtog støtte til forarbejdning, opretholde en del af disse beløb og foretage en supplerende udbetaling til de pågældende landmænd. Endvidere kan medlemsstaterne i denne overgangsperiode tildele arealstøtte. I disse tilfælde fastsætter de støtten pr. hektar for hver enkelt frugt eller grøntsag på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier. I forordningen fastsættes varigheden af denne overgangsperiode for de forskellige produkter, og for hver medlemsstat fastsættes størrelsen af det beløb, der kan opretholdes.
Frem til den 31. december 2012 udbetales en arealstøtte på 230 EUR pr. ha til producenter af jordbær og hindbær, der leveres til forarbejdning. Denne støtte kan suppleres med en national støtte på højst 170 EUR pr. ha. De berørte medlemsstater tildeles maksimale nationale garantiarealer.
Komitologi
Forvaltningskomitéen for Frugt og Grøntsager (FR) bistår Kommissionen i forbindelse med forvaltningen af denne fælles markedsordning.
Baggrund
Denne forordning indeholder en reform af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, der har været gældende siden 1996. I forhold til den tidligere retsakt indføres der med denne forordning to store nyheder: For det første samles sektorerne for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager, og for det andet findes der ingen støtteordning for sektoren, men der er indført bestemmelser herom i forordningen om fastlæggelse af fælles regler for ordningerne for direkte støtte inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik.
Dokumentets nøglebegreber
Referencer
Retsakt |
Ikrafttrædelsesdato - Udløbsdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Forordning (EF) nr. 1182/2007 |
6.11.2007 |
- |
EUT L 273 af 17.10.2007 |
TILHØRENDE DOKUMENTER
Gennemførelsesbestemmelser
Forordning (EF) nr. 1580/2007 [EUT L 350 af 31.12.2007]. Efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1182/2007 indarbejdes og omorganiseres gennemførelsesbestemmelserne for sektoren med denne forordning. Der fastsættes bestemmelser om klassificering af produkterne, producentorganisationerne og samhandlen med tredjelande. Endvidere findes der i bilagene nærmere oplysninger om de officielle myndigheder og kontrolorganer samt modeller til visse certifikater og dokumenter, der er nødvendige i forbindelse med samhandlen med disse produkter.
Seneste ajourføring: 01.05.2008