Help Print this page 
Title and reference
Dybhavsfisk

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html CS html DA html DE html EL html EN html FR html IT html HU html NL html PL html PT html RO html FI html SV
Multilingual display
Text

Dybhavsfisk

Overfiskning kan føre til, at bestandene af dybhavsfisk bliver fuldstændig nedfisket. For at sikre en bæredygtig udnyttelse af disse ressourcer er der blevet vedtaget en række foranstaltninger, såsom en reduktion af de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og fiskeriindsatsen. I denne meddelelse gør Kommissionen status over de gældende foranstaltninger og understreger, at der ikke findes tilstrækkelige oplysninger om fiskeriet til at forbedre forvaltningen af dybhavsfiskebestandene.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 29. januar 2007 - Gennemgang af forvaltningen af dybhavsfiskebestande [KOM(2007) 30 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Dybhavsfiskebestandene består af arter, der lever på dybder på over 400 meter. Disse ressourcer er særdeles sårbare over for overfiskning. De er langsomt voksende, og deres fertilitet er relativt lav.

Fiskeriet efter dybhavsarter har udviklet sig for nyligt. Dette fiskeri er karakteriseret ved blandede fangster, og der findes ikke tilstrækkelige pålidelige videnskabelige data herom til at sikre en bæredygtig udnyttelse af dybhavsressourcerne.

Der er blevet vedtaget foranstaltninger, såsom en reduktion af fiskeriindsatsen og de samlede tilladte fangstmængder. Disse er imidlertid utilstrækkelige, eftersom udnyttelsen af de fleste dybhavsarter stadig ligger uden for sikre biologiske grænser.

Samlede tilladte fangstmængder (TAC'er)

Bestemmelserne om dybhavsfiskeri er af nyere dato. De første TAC'er blev fastsat i 2002 for perioden 2003-2004 og for de fleste arter bliver de opdateret hvert andet år. På grund af manglende viden om de pågældende arter og de manglende oplysninger om, hvad fangsterne består af, udsmidet, den geografiske fordeling af bestandene mv. blev TAC'erne oprindelig fastsat noget vilkårligt og for kun ni af de 48 dybhavsarter, som er opført i bilag I og II til forordning (EF) nr. 2347/2002.

De er nu baseret på de videnskabelige udtalelser fra Det Internationale Råd for Udforskningen af Havet (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), som tyder på, at størstedelen af dybhavsbestande er underlagt ubæredygtig udnyttelse. Som en konsekvens går tendensen i retning af at reducere fiskerimulighederne, og nu er intet direkte fiskeri tilladt i forhold til flere arter, herunder alle dybhavshajer.

Fiskeriindsats

En af de supplerende foranstaltninger bestod i at reducere fiskeriindsatsen for fartøjer med fiskeritilladelser med 10 % i 2005 og med yderligere 10 % i 2006 i forhold til 2003-niveauet. Dette loft har imidlertid ikke formået at begrænse dybhavsfiskeriets ekspansion, eftersom visse dybhavsbestande tages som bifangst, som f.eks. lange, brosme og guldlaks.

Lofterne medfører ikke en begrænsning af antallet af fartøjer, der fisker direkte efter dybhavsarter, fordi de er sat alt for højt. Dette skyldes den anvendte beregningsmetode, der fremgår af artikel 4 i forordning (EF) nr. 2347/2002. Den inddrager den kumulerede kapacitet for alle fartøjer, som i mindst ét af årene 1998, 1999 eller 2000 fangede over 10 tons blandede dybhavsarter, snarere end et gennemsnit for denne periode.

Denne svaghed har også undermineret effektiviteten af reduktionen af fiskeriindsatsen. Indsatsbegrænsningerne medfører nemlig ikke i praksis, at dybhavsbestandenes udnyttelse reduceres. De kan derimod føre til en unødig begrænsning af fiskeriindsatsen i forbindelse med visse andre fiskerier, som f.eks. blåhvilling.

Oplysningerne om de forskellige fiskerier, som der fanges dybhavsarter i, skal forbedres, så fiskeriindsatsen kan justeres for hver af disse fiskerier efter målart og bifangstart. Ved udstedelse af fiskeritilladelser burde der i højere grad tages hensyn til samtlige relevante data vedrørende det enkelte fartøj.

Kommissionen har kun et ufuldstændigt billede af fiskeredskabernes indvirkning, eftersom en række medlemsstater ikke har indsendt en rapport om fiskeriindsatsen.

Videnskabelige prøveudtagningsprogrammer

For at afhjælpe manglen på videnskabelige oplysninger om dybhavsbestandene er der blevet iværksat prøveudtagningsprogrammer. De nuværende bestemmelser indeholder imidlertid ikke tilstrækkelig vejledning om, hvordan indsamlingen og rapporteringen skal foregå. Prøveudtagningsordningerne varierer i indhold og kvalitet fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket gør dem vanskelige at anvende. For at lette aggregeringen af de modtagne data og forbedre deres kvalitet burde der indføres en rapporteringsform.

Overvågning og kontrol

Der kan indføres beskyttelsesområder for visse arter, som f.eks. orange savbug. Fartøjer med dybhavsfiskeritilladelse, der sejler ind i sådanne områder, skal overholde visse regler. Mens fartøjerne befinder sig i det pågældende område, skal gennemsnitshastigheden under gennemsejlingen være på mindst 8 knob, og alle ombordværende fiskeredskaber skal være fastsurret og bortstuvet.

Medlemsstaternes kontrolmyndigheder burde i højere grad anvende det satellitbaserede fartøjsovervågningssystem (VMS). Dette system ville give dem mulighed for at underrette fiskeriinspektionen om mistænkelige aktiviteter i de pågældende områder og standse fartøjerne på vej ind i havnen. Der burde oprettes fiskeriovervågningscentre i de enkelte medlemsstater med det formål at inspicere fartøjer, der sejler igennem eller fisker i beskyttelseszonerne.

Der er et alt for stort antal fartøjer, som har en dybhavsfiskeritilladelse, skønt de kun tager marginale fangster af dybhavsbestande. Denne situation gør indsatsbegrænsningen af dybhavsfiskeriet mindre effektiv og kan medføre kontrolproblemer i forbindelse med andre bestande end dybhavsbestande. Et fartøj med en sådan tilladelse kan lovligt fiske i områder, hvor en medlemsstat har dybhavskvoter, uden at fiske direkte efter denne type bestande.

Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen, hvilke kontrol- og overvågningsprocedurer de anvender i de udpegede havne, for så vidt angår landinger af dybhavsarter.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets forordning (EU) nr. 1225/2010 af 13. december 2010 om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimuligheder for fiskebestande af visse dybhavsarter for 2011 og 2011 [Den Europæiske Unions Tidende L 336 af 21.12.2010].

Rådets forordning (EU) nr. 1262/2012 af 20. december 2010 om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimuligheder for fiskebestande af visse dybhavsarter for 2013 og 2014 [Den Europæiske Unions Tidende L 356 af 22.12.2012].

Seneste ajourføring: 17.01.2014

Top