Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om konfiskation

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om konfiskation

 

RESUMÉ AF:

Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA — anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation

HVAD ER FORMÅLET MED RAMMEAFGØRELSEN?

Den tillader en judiciel myndighed i et land i Den Europæiske Union (EU) at sende en afgørelse om at indefryse eller konfiskere formuegoder direkte til den judicielle myndighed i et andet EU-land, hvor afgørelsen anerkendes og fuldbyrdes uden yderligere formaliteter.

HOVEDPUNKTER

Hvad er en afgørelse om konfiskation?

Det er en permanent foranstaltning, der sikrer mulighed for at fratage kriminelle eller deres medskyldige ulovligt anskaffede formuegoder.

Lovovertrædelser

  • For et antal alvorlige lovovertrædelser er det ikke nødvendigt, at lovovertrædelsen udgør en lovovertrædelse i både det EU-land, der træffer afgørelsen (udstedelseslandet), og det land, der fuldbyrder den (fuldbyrdelseslandet). Lovovertrædelsen skal dog være strafbar i udstedelseslandet med fængselsstraf, hvor højeste strafferamme er mindst tre år. Lovovertrædelserne omfatter:
    • deltagelse i en kriminel organisation;
    • terrorisme;
    • bestikkelse og svig;
    • menneskehandel;
    • racisme og fremmedhad;
    • voldtægt.

Fremsendelse

  • Der kan sendes en afgørelse om konfiskation af penge eller formuegoder til EU-landet, hvis der er rimelig grund til at formode, at den person eller virksomhed, der er genstand for afgørelsen, har formuegoder eller indkomst. Hvis der ikke er rimelig grund til at formode dette, kan afgørelsen sendes til det EU-land, hvor personen har bopæl eller hjemsted.
  • Der kan sendes en afgørelse om konfiskation vedrørende formuegoder til mere end ét EU-land på samme tid, hvis:
    • der er rimelig grund til at formode, at forskellige formuegoder, der er omfattet af afgørelsen, befinder sig i forskellige EU-lande;
    • konfiskationen af et specifikt formuegode kræver indgriben i mere end ét EU-land;
    • det pågældende formuegode befinder sig i et af to eller flere EU-lande.
  • Der kan sendes en afgørelse om konfiskation vedrørende penge til mere end ét EU-land på samme tid, hvis:
    • de pågældende formuegoder ikke er genstand for indefrysning i medfør af Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA;
    • værdien af de formuegoder, der skal konfiskeres i udstedelseslandet og et hvilket som helst fuldbyrdelsesland, sandsynligvis ikke er tilstrækkelig til at dække afgørelsen om konfiskation fuldt ud.

Anerkendelse og fuldbyrdelse

  • Den judicielle myndighed i udstedelseslandet skal fremsende en attest baseret på standardformularen i bilaget til denne afgørelse til den judicielle myndighed i fuldbyrdelseslandet for at anmode om fuldbyrdelse af kendelsen.
  • Fuldbyrdelseslandet skal anerkende afgørelsen uden yderligere formaliteter og skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at fuldbyrde den omgående.

Nægtelse af anerkendelse og nægtelse af fuldbyrdelse

Fuldbyrdelse af en afgørelse kan afslås, hvis attesten ikke foreligger, er mangelfuldt udfærdiget eller tydeligt er i uoverensstemmelse med afgørelsen. Afslag kan også gives i en række andre situationer, herunder hvis:

  • fuldbyrdelsen ville stride mod regler, der beskytter borgere mod at blive retsforfulgt to gange for den samme lovovertrædelse;
  • afgørelsen ikke er en lovovertrædelse i fuldbyrdelseslandet;
  • der efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning foreligger immuniteter eller privilegier, som forhindrer fuldbyrdelse af en afgørelse om konfiskation af formuegoder;
  • lovovertrædelsen efter fuldbyrdelseslandets lovgivning betragtes som begået helt eller delvist på dennes område;
  • lovovertrædelsen ikke blev begået på udstedelseslandets område, og dette efter fuldbyrdelseslandets lovgivning ikke anses for at være grundlag for retsforfølgning.

Udsættelse af fuldbyrdelsen

Fuldbyrdelse kan udsættes i en række tilfælde, herunder hvis:

  • den kan skade en igangværende strafferetlig efterforskning;
  • formuegoderne allerede er omfattet af en konfiskationssag i fuldbyrdelseslandet;
  • afgørelsen eller dele heraf skal oversættes.

Berørte parter

EU-landene skal sikre, at alle berørte parter, herunder tredjemand i god tro, råder over retsmidler mod anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse om konfiskation med henblik på at beskytte vedkommendes rettigheder.

HVORNÅR GÆLDER RAMMEAFGØRELSEN FRA?

Den trådte i kraft den 24. november 2006. EU-landene skulle indarbejde den i den nationale lovgivnings bestemmelser senest den 24. november 2008.

BAGGRUND

HOVEDDOKUMENT

Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober 2006 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation (EUT L 328 af 24.11.2006, s. 59-78)

Efterfølgende ændringer til rammeafgørelse 2006/783/RIA er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale (EUT L 196 af 2.8.2003, s. 45-55)

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 22 i Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober 2006 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation (KOM(2010) 428 endelig af 23.8.2010)

seneste ajourføring 07.12.2016

Top