EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Udvidelse af forordning nr. 1408/71 til at omfatte tredjelandsstatsborgere

EU udvider bestemmelserne i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, til at omfatte alle tredjelandsstatsborgere, som lovligt opholder sig i en medlemsstat.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 859/2003 af 14. maj 2003 om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EØF) nr. 574/72 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet.

RESUMÉ

Formålet med denne forordning er at sikre alle tredjelandsstatsborgere, som lovligt opholder sig på Fællesskabets område og opfylder betingelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71, ret til social sikring, når de flytter til en anden medlemsstat for at opholde sig, bo eller arbejde der.

Tidligere fandt forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EØF) nr. 574/72 kun anvendelse på visse kategorier af tredjelandsstatsborgere. Det drejede sig om statsløse, flygtninge samt familiemedlemmer og efterladte til EU-borgere som fastsat i forordningen.

Antallet og forskelligartetheden af de instrumenter, som anvendes til at løse de problemer, der er forbundet med social sikring, har skabt en kompleks juridisk situation, som denne forordning forsøger at rette op på. Ved anvendelsen af forordning (EØF) nr. 1408/71 bør man derfor holde sig for øje, at den hverken giver opholdsret, bopælsret eller adgang til arbejdsmarkedet. Desuden er det en forudsætning for anvendelsen af denne forordning, at de pågældende tredjelandsstatsborgere har lovlig bopæl i landet.

Der er endvidere blevet vedtaget overgangsbestemmelser, som skal sikre, at tredjelandsstatsborgere kan bevare de rettigheder, som de havde opnået, før denne forordning trådte i kraft.

Baggrund

5. På Det Europæiske Råds møde i Tammerfors understregede stats- og regeringscheferne behovet for at sikre en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en af medlemsstaterne, således at deres forhold kommer til at ligne EU-borgernes.

Endvidere anerkendes i EU's charter om grundlæggende rettigheder, som blev proklameret på regeringskonferencen i Nice i december 2000, en række rettigheder for såvel EU-borgere som tredjelandsstatsborgere.

For nylig vedtog Kommissionen et direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding, som bl.a. gør det muligt for en person med denne status at udøve sin opholdsret i en anden medlemsstat end den, der meddelte vedkommende status som fastboende udlænding.

Referencer

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EØF) nr. 859/2003 [vedtaget efter høringsproceduren CNS/2002/0039]

1.6.2003

-

EUT L 124 af 20.5.2003

TILHØRENDE RETSAKTER

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet [Den Europæiske Unions Tidende L 149 af 5.7.1971].

Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som flytter inden for Fællesskabet [Den Europæiske Unions Tidende L 74 af 27.3.1972].

See also

For yderligere oplysninger:

  • Direktivet om fastboende udlændinge (DE) (EN) (FR)
  • Temaside (EN) (FR)
  • Resultattavle (EN) (FR)

Seneste ajourføring: 09.09.2004

Top