Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Retshjælp på det civil- og handelsretlige område

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Retshjælp på det civil- og handelsretlige område

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2003/8/EF — forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp

HVAD ER FORMÅLET MED DETTE DIREKTIV?

Det har til formål at:

  • forbedre adgang til domstolene i grænseoverskridende civile sager
  • etablere fælles EU-regler om retshjælp
  • sørge for, at mennesker, der ikke har råd til juridisk bistand, får adgang til det
  • fremme samarbejde om retshjælp mellem EU-landene.

HOVEDPUNKTER

Dette direktiv dækker alle civilretlige spørgsmål, herunder:

  • erhvervsanliggender
  • beskæftigelsesanliggender
  • forbrugerbeskyttelse.

Det giver mennesker, der ikke har råd til juridisk bistand, adgang til retshjælp. Det gælder for EU-borgere og statsborgere i ikke-EU-lande, som bor i EU.

Retshjælp kan omfatte:

  • juridisk rådgivning
  • juridisk bistand og repræsentation i retten
  • fritagelse for retsgebyrer
  • fritagelse for visse gebyrer i internationale sager (f.eks. tolkning, oversættelse, rejser).

Direktivet indfører desuden regler om behandling af ansøgninger.

  • Nationale myndigheder skal:
    • sikre, at ansøgere forstår, hvordan ansøgninger behandles
    • begrunde, hvorfor de afviser en ansøgning
    • lade ansøgere anke et afslag.
  • For at fremskynde ansøgninger skal EU-landene give Europa-Kommissionen en liste over:
    • de myndigheder, der kan sende og modtage ansøgninger
    • de sprog, der modtages ansøgninger på.

Standardformularer for ansøgninger

  • Kommissionens afgørelse 2004/844/EF fastlægger en standardformular til brug ved udfærdigelse af ansøgninger om retshjælp.
  • Kommissionens afgørelse 2005/630/EF fastlægger en standardformular for at fremsende ansøgninger om retshjælp mellem EU-landene.

EU-landene skal sikre, at offentligheden og erhvervskredse informeres via Det Europæiske Retlige Netværk.

EU-landene kan indføre mere favorable betingelser for ansøgere til retshjælp, hvis de vil.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 31. januar 2003. EU-landene skulle indarbejde det i den nationale lovgivnings bestemmelser inden den 30. november 2004. Direktivet finder ikke anvendelse i Danmark.

BAGGRUND

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 2003/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art (EFT L 26 af 31.1.2003, s. 41-47)

Efterfølgende ændringer og rettelser til direktiv 2003/8/EF, er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens beslutning 2004/844/EF af 9. november 2004 om udarbejdelse af en formular til brug ved udfærdigelse af ansøgninger om retshjælp efter Rådets direktiv 2003/8/EF om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art (EUT L 365 af 10.12.2004, s. 27-34)

Kommissionens beslutning 2005/630/EF af 26. august 2005 om udarbejdelse af en formular til brug ved udfærdigelse af ansøgninger om retshjælp efter Rådets direktiv 2003/8/EF (EUT L 225, 31.8.2005, s. 23-27)

seneste ajourføring 12.12.2016

Top