Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Sikkerhed i forbindelse med internationale fodboldkampe

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
Multilingual display
Text

Sikkerhed i forbindelse med internationale fodboldkampe

RESUMÉ AF:

Rådets afgørelse 2002/348/RIA — sikkerhed ved internationale fodboldkampe

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE AFGØRELSE?

  • Den har til formål at forebygge og bekæmpe fodboldvold ved at fastlægge metoderne for internationalt koordineret politiarbejde ved fodboldkampe for at sikre EU-borgernes sikkerhed.
  • Den opretter nationale kontaktpunkter for fodboldinformation for at fremme informationsdeling, grænseoverskridende samarbejde og politiarbejde ved internationale fodboldkampe.

HOVEDPUNKTER

EU-landene skal oprette et nationalt kontaktpunkt for fodboldinformation i forbindelse med politiarbejde ved internationale fodboldkampe. Deres opgave er at:

  • koordinere og fremme internationalt politisamarbejde og informationsudveksling
  • dele information om tilhængere, der udgør en risiko
  • yde mulig bistand til de nationale myndigheder
  • udføre en risikoanalyse af landets egne klubber og landshold, der stilles til rådighed for andre EU-lande.

Informationer deles før, under og efter en fodboldbegivenhed på følgende måde:

  • strategisk information, der beskriver alle aspekter af begivenheden under særlig hensyntagen til de sikkerhedsrisici, som begivenheden indebærer
  • operationel information, der gør det muligt at danne sig et korrekt billede af hændelserne i løbet af begivenheden
  • taktisk information, der gør det muligt at handle hensigtsmæssigt for at opretholde orden og sikkerhed og give feedback efter begivenheden.

Informationerne er fortrolige og bør gives rettidigt med beskyttelse af udveksling af personoplysninger for at overholde gældende national og international lovgivning.

En resolution fra Rådet fra 2003 opfordrer EU-landene til at overveje at indføre forbud imod adgang til fodboldstadioner for personer, der tidligere er blevet dømt for voldelig adfærd i forbindelse med fodboldkampe, herunder muligheden for at udvide forbuddet til andre EU-lande, og støttet af sanktioner i tilfælde af overtrædelse.

Håndbogen for internationalt politisamarbejde, der første gang blev introduceret i 1999, og som blev ajourført ved Rådets resolution 2006, indeholder en skabelon for denne informationsudveksling. Håndbogen indeholder oplysninger om:

  • information
  • rekognoscering
  • genkendelse
  • ledsagelse
  • kommunikation med supportere og presse.

Den dækker også betingelserne for, hvordan politifolk direkte kan hjælpe i andre lande.

Europa-Kommissionen og Det Europæiske Fodboldforbund blev i en afgørelse fra 2014 enige om at styrke samarbejdet og dialogen, herunder handlinger til at fremme indsatsen mod vold på fodboldstadioner. De to parter afholder bilaterale møder på højt plan mindst én gang om året for at gennemgå fremskridtene.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN FRA?

Den trådte i kraft den 9. maj 2002.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises der til »Støtte til fair play og samarbejde inden for sport« på Europa-Kommissionens websted.

DOKUMENT

Rådets afgørelse 2002/348/RIA af 25. april 2002 om sikkerhed i forbindelse med internationale fodboldkampe (EFT L 121 af 8.5.2002, s. 1-3)

Efterfølgende ændringer til afgørelse 2002/348/RIA er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets resolution af 17. november 2003 om vedtagelse af adgangsforbud i medlemsstaterne til anlæg, hvor der spilles internationale fodboldkampe (EUT C 281 af 22.11.2003, s. 1-2)

Rådets resolution af 4. december 2006 vedrørende en ajourført håndbog med henstillinger for det internationale politisamarbejde og foranstaltninger med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af vold og uroligheder i forbindelse med fodboldkampe med international dimension, som mindst en medlemsstat deltager i (EUT C 322 af 29.12.2006, s. 1-39)

Kommissionens afgørelse af 14.10.2014 om vedtagelsen af arrangement om samarbejde mellem Europa-Kommissionen og Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) (C(2014) 7378 final af 14.10.2014)

seneste ajourføring 25.05.2016

Top