Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Afgørelser om udsendelse — EU-landenes gensidige anerkendelse

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Afgørelser om udsendelse — EU-landenes gensidige anerkendelse

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2001/40/EF om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af ikke-EU-borgere

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det har til formål at sikre, at en afgørelse truffet af et land i Den Europæiske Union (EU) om at udsende en ikke-EU-borger, der befinder sig i et andet EU-land, respekteres og overholdes.

HOVEDPUNKTER

  • Afgørelser om udsendelse finder anvendelse på ikke-EU-borgere, der:
    • udgør en alvorlig og konkret trussel mod den offentlige orden eller den nationale sikkerhed
    • er dømt for en lovovertrædelse, som straffes med mindst ét års fængsel
    • på baggrund af alvorlige grunde eller reelle indicier antages at have begået alvorlige strafbare handlinger eller påtænker at begå sådanne handlinger
    • ikke opfylder nationale bestemmelser om indrejse og ophold.
  • Hvis den pågældende person er indehaver af en gyldig opholdstilladelse, skal fuldbyrdelseslandet konsultere det land, der udstedte tilladelsen.
  • EU-lande, der anvender lovgivningen, skal:
    • beskytte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
    • sikre, at den pågældende person kan påklage udsendelsesafgørelsen
    • beskytte personoplysninger og datasikkerheden
    • anvende alle relevante former for samarbejde og udveksling af oplysninger for at gennemføre retsakten
    • kompensere hinanden for de afholdte omkostninger. Bestemmelserne er fastlagt i Rådets beslutning 2004/191/EF.
  • Det land, der udsteder afgørelsen om udsendelse, skal give fuldbyrdelseslandet alle nødvendige dokumenter så hurtigt som muligt.
  • Det land, der fuldbyrder afgørelsen, skal sikre, at den ikke er i strid med relevante internationale eller nationale bestemmelser.
  • Lovgivningen finder ikke anvendelse på EU-borgeres familiemedlemmer.
  • Rådets direktiv 2003/110/EF fastlægger ordninger for gennemrejse for ulovlige ikke-EU-borgere, der udsendes med fly via et andet EU-land.
  • Direktiv 2008/115/EF indeholder fælles standarder og procedurer for hjemsendelse af ikke-EU-borgere med ulovligt ophold.
  • Forordning (EU) nr. 604/2013 (Dublin III-forordningen) fastlægger kriterierne og procedurerne til afgørelse af, hvilket EU-land der er ansvarligt for behandlingen af en asylansøgning.
  • I september 2005 udstedte Europarådet 20 retningslinjer om tvangsmæssig tilbagesendelse.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 2. juni 2001. EU-landene skulle indarbejde det i den nationale lovgivnings bestemmelser senest den 2. december 2002.

BAGGRUND

Det Forenede Kongerige og Irland, der ganske vist ikke er medlem af det pasfrie område Schengen, gennemfører retsakten og deltager i ordningerne, ligesom Island og Norge, mens Danmark ikke gør.

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 2001/40/EF af 28. maj 2001 om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere (EFT L 149 af 2.6.2001, s. 34-36)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets direktiv 2003/110/EF af 25. november 2003 om bistand ved gennemrejse i forbindelse med udsendelse med fly (EUT L 321 af 6.12.2003, s. 26-31)

Rådets beslutning 2004/191/EF af 23. februar 2004 om fastsættelse af kriterier og nærmere bestemmelser for udligning af de finansielle ubalancer, som følger af anvendelsen af direktiv 2001/40/EF om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere (EUT L 60 af 27.2.2004, s. 55-57)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98-107)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31-59)

seneste ajourføring 09.01.2017

Top