Help Print this page 
Title and reference
Fri bevægelighed og opholdsret for unionsborgerne og deres familiemedlemmer

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Fri bevægelighed og opholdsret for unionsborgerne og deres familiemedlemmer

Et direktiv i Den Europæiske Union (EU) om EUborgernes ret til frit at færdes og tage ophold i alle EU-landene har til formål at samle alle de foranstaltninger, der er spredt over det omfattende lovkompleks, der tidligere regulerede dette område. Blandt andet er formålet med foranstaltningerne: at fremme borgernes udøvelse af deres ret til frit at færdes og tage ophold i EU-landene, at reducere de administrative formaliteter til det strengt nødvendige; at opstille en klarere definition af status af familiemedlem; at afgrænse muligheden for at afvise ophold eller gøre en ende på ophold; at indføre en ny permanent opholdstilladelse.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EF, 90/364/EF, 90/365/EØF og 93/96/EF.

RESUMÉ

Direktivet samler de komplekse retsregler om EU-borgernes ret til indrejse og ophold, som tidligere bestod af to forordninger og ni direktiver, i en enkelt retsakt. Denne forenkling skal hjælpe borgerne i udøvelsen af disse rettigheder. Desuden forenkler direktivet i så vid mulig udstrækning formaliteterne i forbindelse med EU-borgernes og deres families udøvelse af deres opholdsret.

Generelle bestemmelser

Direktivet tager sigte på at regulere følgende:

  • betingelserne under hvilke unionsborgere og deres familiemedlemmer, uanset deres nationalitet, udøver deres ret til frit at færdes og tage ophold i EU-landene
  • permanent opholdsret
  • begrænsningerne for udøvelse af disse rettigheder ud fra hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed.

Indrejse- og opholdsret på indtil tre måneder

Enhver EU-borger har ret til at rejse til et andet EU-land, hvis vedkommende er i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas. Under alle omstændigheder kan der ikke kræves noget udrejse- eller indrejsevisum. Hvis den pågældende borger ikke er i besiddelse af rejsedokumenter, skal værtslandet give personen alle rimelige muligheder for at opnå eller fremskaffe de nødvendige dokumenter.

Familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i et EU-land, har samme ret, som den borger, de ledsager. De kan pålægges pligt til at være i besiddelse af et visum til kortvarigt ophold i overensstemmelse med forordning (EF) nr.539/2001. En opholdstilladelse, der er udstedt i medfør at dette direktiv, vil blive betragtet som svarende til et visum til kortvarigt ophold.

Den eneste formalitet, der kan pålægges en EU-borger og de familiemedlemmer, der ledsager ham/hende for ophold under måneder, er besiddelse af et identitetskort eller et gyldigt pas. Værtslandet kan kræve, at den pågældende person anmelder sin tilstedeværelse på området inden for en rimelig og ikke-diskriminerende frist.

Ret til ophold af mere end tre måneders varighed

Ret til ophold af mere end tre måneders varighed underlægges fortsat en række betingelser:

  • at personen udøver erhvervsmæssig beskæftigelse som lønmodtager eller selvstændig i værtslandet
  • eller vedkommende råder over tilstrækkelige midler til sig selv og sine familiemedlemmer for ikke at belaste det sociale system i værtslandet under sit ophold og være dækket af en sygeforsikring. I denne henseende må EU-landene ikke fastsætte et beløb, som kan anses for at være tilstrækkelige midler, men de skal tage hensyn til den pågældendes personlige forhold
  • eller vedkommende følger et studium, herunder erhvervsuddannelse, som studerende og råder over tilstrækkelige midler og være dækket af en sygeforsikring for ikke at belaste det sociale system i værtslandet under sit ophold
  • eller være familiemedlem eller ledsage en EU-borger, der er omfattet af en af ovennævnte kategorier.

Opholdstilladelse for EU-borgere fjernes. EU-landene vil dog kunne anmode borgeren om at lade sig registrere hos de kompetente myndigheder inden for en frist, der skal være mindst tre måneder at regne fra ankomstdatoen. Der udstedes med det samme et registreringscertifikat ved fremvisning af:

  • identitetskort eller gyldigt pas
  • bevis for, at ovennævnte betingelser er opfyldt (se artikel 8 i direktivet, hvilke former for bevis der kræves).

En EU-borgers familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i et EU-land, skal anmode om et opholdskort for familiemedlemmer til en EU-borger (se artikel 10 for betingelser for udstedelse af opholdskort). Disse kort har en gyldighed på fem år at regne fra udstedelsesdatoen.

Fastholdelse af opholdsret

EU-borgere har generelt ret til at fastholde deres opholdsret de første tre måneder, så længe de ikke belaster værtslandets sociale system urimeligt. Efter tre måneder skal de fortsat opfylde betingelserne for deres ophold (artikel 7), men medlemsstaterne må ikke systematisk kontrollere om disse betingelser fortsat er opfyldt. Brug af det sociale system kan medføre udvisning, men ikke som en automatisk foranstaltning.

EU-borgerens død eller udrejse fra værtslandet samt skilsmisse eller ophævelse af ægteskab og registreret partnerskabs ophør påvirker ikke retten for familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i et EU-land til fortsat at opholde sig i det pågældende land, såfremt visse betingelser er opfyldt. Arbejdstagere og selvstændige fastholder deres status, for eksempel hvis de midlertidigt er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom eller en ulykke, eller hvis de er behørigt registreret som ufrivilligt arbejdsløse efter mere end et års ansættelse, og de registreret som arbejdssøgende (se flere eksempler i artikel 7, stk. 3.)

Permanent opholdsret

Enhver EU-borger og deres familiemedlemmer erhverver en permanent opholdsret i værtslandet efter at have haft lovlig, fast bopæl i fem år i træk i værtslandet, forudsat at de ikke har været underkastet en foranstaltning om udsendelse. Permanent opholdsret underlægges ikke længere nogen betingelser. Permanent opholdsret fortabes først ved fravær fra værtslandet i mere end to år i træk.

I specielle sager kan personer have permanent opholdsret i et EU-land, før de har opholdt sig i landet i fem år

Fælles bestemmelser for opholdsret og permanent opholdsret

Traktatens bestemmelser anvendes uden forskelsbehandling på EU-borgere, der har opholdsret eller permanent opholdsret samt hans familiemedlemmer, og på medlemsstatens egne statsborgere. Værtslandet er dog ikke forpligtet til at give andre personer end arbejdstagere eller selvstændige og deres familiemedlemmer ret til social bistand under de første tre måneder af opholdet. Værtslandene er heller ikke forpligtede til at yde støtte til studier, herunder faglig uddannelse, i form af legater eller lån til disse personer, før de har opnået permanent opholdstilladelse. Familiemedlemmer får uanset statsborgerskab ret til at udøve erhvervsmæssig beskæftigelse som lønmodtager eller selvstændig.

Begrænsninger i retten til indrejse og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed

En EU-borger eller et af hans familiemedlemmer kan sendes ud landet af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. En sådan beslutning kan under ingen omstændigheder begrundes i økonomiske hensyn. Enhver foranstaltning vedrørende retten til frit at færdes og tage ophold bør overholde proportionalitetsprincippet og udelukkende være begrundet i den pågældendes personlige adfærd. Adfærden skal udgøre en reel, umiddelbar og alvorlig trussel, der påvirker en grundlæggende interesse for samfundet.

En tidligere straffedom kan ikke alene uden videre begrunde en udsendelse. Udløbet af det identitetspapir, der har muliggjort den pågældendes indrejse, kan ikke begrunde anvendelsen af en sådan foranstaltning.

Værtslandet skal under alle omstændigheder, før der træffes afgørelse om udsendelse, tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold, dennes alder, sundhedstilstand, sociale integration, familiemæssige og økonomiske situation i værtslandet og bånd til hjemlandet. Beskyttelsesniveauet mod udsendelse for EU-borgere stiger, jo længere de har opholdt sig i landet. Hvis EU-borgeren har opholdt sig i værtslandet i de foregående ti år (eller hvis vedkommende er mindreårig) kan en afgørelse om udsendelse kun træffes, hvis det er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed.

Den offentlige sundhed må kun benyttes til at retfærdiggøre en begrænsning af den frie bevægelighed, hvis den angår sygdomme, der er potentielt epidemiske (som defineret af Verdenssundhedsorganisationen), eller andre smitsomme infektionssygdomme eller parasitære sygdomme.

En beslutning om at afvise indrejse eller om udsendelse skal skriftligt meddeles den pågældende på en måde, der gør det muligt for vedkommende at forstå indhold og følger. Den skal begrundes og indeholde en beskrivelse af klagemidler og frister herfor. Medmindre der er tale om hastetilfælde, kan fristen for at forlade landet ikke være mindre end en måned fra meddelelsen af beslutningen.

Indrejseforbud kan under ingen omstændigheder udstedes for livstid. Den pågældende kan allerede efter tre år indgive en anmodning om fornyet vurdering af sine forhold. Direktivet indeholder endvidere en række proceduremæssige garantier. Især har de pågældende personer adgang til at få prøvet deres sag ad retlig eller eventuelt administrativ vej.

Afsluttende bestemmelser

EU-landene kan vedtage de nødvendige foranstaltninger til at afvise, annullere eller tilbagetrække enhver rettighed, der følger af dette direktiv, hvis rettigheden misbruges, eller der er tale om bedrageri, såsom proformaægteskaber.

Direktivet skal finde anvendelse, uden at det berører nationale love og administrative bestemmelser, der er mere gunstige.

REFERENCER

Retsakt

Ikrafttrædelse

Gennemførelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2004/38/EF

30.4.2004

30.4.2006

EUT L 158 af 30.4.2004

TILHØRENDE RETSAKTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 2. juli 2009 om retningslinjer for en bedre gennemførelse og anvendelse af direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område [ KOM(2009) 313 endelig-ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelsen vejleder medlemsstaterne om anvendelsen af direktiv 2004/38/CE.

Retningslinjerne redegør for borgernes og deres familiemedlemmers rettigheder og redegør over for medlemsstaterne for de tiltag, de kan gennemføre, især for at modvirke misbrug af rettighederne og proformaægteskaber.

Med henblik på at sikre en korrekt anvendelse af direktiv 2004/38/EF forpligter Kommissionen sig til at iværksætte følgende initiativer:

  • udarbejdelse af en vejledning til borgerne, for at sikre et bedre kendskab til deres rettigheder
  • afholdelse af bilaterale møder med medlemsstaterne.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/54/EU af 16. april 2014 om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed (Den Europæiske Unions Tidende L 128 af 30.4.2014, s. 8-14).

04.08.2014

Top