Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Tæt samarbejde mellem toldmyndighederne i EU (Napoli II-konventionen)

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
Multilingual display
Text

Tæt samarbejde mellem toldmyndighederne i EU (Napoli II-konventionen)

 

RESUMÉ AF:

Konvention om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne

HVAD ER FORMÅLET MED KONVENTIONEN?

  • Den erstatter og styrker den oprindelige Napoli-konvention, der blev indgået i 1967.
  • Den omhandler gensidig bistand og samarbejde mellem de nationale myndigheder vedrørende forebyggelse, efterforskning og forfølgning af visse overtrædelser af toldbestemmelserne i Den Europæiske Union (EU) og medlemslandene.

HOVEDPUNKTER

  • EU-landenes myndigheder skal samarbejde med henblik på at bekæmpe toldsvig og grænseoverskridende ulovlig handel samt at forfølge og straffe lovovertræderne.
  • Toldafgifter i EU omfatter landbrugsafgifter, harmoniserede punktafgifter på alkohol, tobak og mineralsk olie samt omsætningsafgift på import fra lande uden for EU. Konventionen dækker ikke merværdiafgifter.
  • Konventionen finder anvendelse på de nationale toldbestemmelser, herunder vedrørende narkotika, våben og børnepornografi samt ikkeharmoniserede punktafgifter.
  • Konventionen dækker »overtrædelser« i bred forstand, herunder forsøg på overtrædelse og alle former for deltagelse såsom anstiftelse og medvirken til overtrædelser samt tilknytning til en kriminel organisation og hvidvask af penge.
  • Gensidig bistand mellem toldmyndigheder ydes efter anmodning om oplysninger, overvågning, undersøgelser eller forkyndelse eller spontant uden forudgående anmodning, herunder vedrørende diskret overvågning og meddelelser uden forudgående anmodning.
  • Anmodninger udveksles normalt mellem de centrale koordineringstjenester, der er udpeget inden for de nationale toldmyndigheder.
  • Anmodninger skal principielt fremsendes skriftligt med angivelse af begrundelse for anmodningen, relevante fakta og de berørte love og bestemmelser. I hastetilfælde accepteres mundtlige anmodninger, men de skal omgående bekræftes skriftligt.
  • Toldmyndighederne skal stille det nødvendige personale samt organisatorisk assistance til rådighed for hinanden ved samarbejde på tværs af grænser, for eksempel:
    • grænseoverskridende forfølgelse af personer,
    • grænseoverskridende observation,
    • diskrete undersøgelser,
    • fælles særlige efterforskningshold,
    • kontrollerede leverancer — ulovlige leverancer, der ikke beslaglægges ved grænsen, men som spores frem til det endelige leveringssted.
  • Samarbejde på tværs af grænserne omhandler navnlig narkotika, våben, ammunition, sprængstoffer, kulturgenstande, farligt og giftigt affald, nukleart materiale og udstyr til fremstilling af biologiske og kemiske våben.

Administrativt samarbejde på relaterede områder

Ud over samarbejdet fastlagt i Napoli-konventionen indgår myndighederne i EU-landene i et tæt samarbejde om så forskelligartede aspekter som punktafgifter, organiseret kriminalitet, hvidvask af penge, narkotika, våben og affaldstransport. De samarbejder ligeledes om at sikre, at EU’s told- og landbrugslovgivning ikke indeholder mulige overtrædelser.

HVORNÅR GÆLDER KONVENTIONEN FRA?

Den trådte i kraft den 23. juni 2009.

HOVEDDOKUMENTER

Rådets retsakt af 18. december 1997 om udarbejdelse, på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, af konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne — Erklæringer (98/C 24/01) (EFT C 24 af 23.1.1998, s. 1-1)

Konvention udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (EFT C 24 af 23.1.1998, s. 2-22)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets Forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1-16)

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 515/97 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Forklarende rapport til konventionen, udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (Godkendt af Rådet den 28. maj 1998) (EFT C 189 af 17.6.1998, s. 1-18)

EU-strategi for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med SALW samt ammunition hertil, Rådet for Den Europæiske Union, Bruxelles, den 13. januar 2006.

Rådets afgørelse 2008/39/RIA af 6. december 2007 om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af konventionen af 18. december 1997 udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (EUT L 9 af 12.1.2008, s. 21-22)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1-98)

Se den konsoliderede version.

Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 af 2. maj 2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2073/2004 (EUT L 121 af 8.5.2012, s. 1-15).

Se den konsoliderede version.

Rådets afgørelse (EU) 2016/979 af 20. maj 2016 om Kroatiens tiltrædelse af konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne, der er udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union (EUT L 161 af 18.6.2016, s. 35-36)

seneste ajourføring 14.11.2016

Top