Help Print this page 
Title and reference
Urimelig handelspraksis

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html CS html DA html DE html EL html EN html FR html IT html HU html NL html PL html PT html RO html FI html SV
Multilingual display
Text

Urimelig handelspraksis

De europæiske forbrugere er beskyttet mod virksomheders urimelige handelspraksis, herunder både vildledende og aggressiv praksis. Den Europæiske Union (EU) sikrer alle forbrugere samme beskyttelsesniveau, uanset hvor i EU købet eller salget har fundet sted.

DOKUMENT

Direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af direktiv 84/450/EØF, 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis).

RESUMÉ

Direktivet fastlægger de former for handelspraksis, der er forbudt i Den Europæiske Union (EU). Direktivet beskytter således forbrugernes økonomiske interesser før, under og efter at en handelsaftale er indgået.

Som illoyal handelspraksis betragtes handelspraksis, som

  • ikke er i overensstemmelse med erhvervsmæssig diligenspligt,
  • må antages i væsentligt omfang at kunne fordreje den gennemsnitlige forbrugers økonomiske handlemåde.

Visse befolkningsgrupper skal beskyttes i særligt omfang på grund af deres særlige sårbarhed over for den pågældende praksis eller varen, på grund af deres alder (børn og ældre), godtroenhed eller fysiske eller mentale handicap.

Direktivet definerer to særlige kategorier af urimelig handelspraksis. Vildledende praksis (gennem handling eller undladelse) og aggressiv praksis

VILDLEDENDE HANDELSPRAKSIS

Vildledende handlinger

En handelspraksis er vildledende, hvis den indeholder urigtige eller usandfærdige oplysninger eller hvis den må antages at kunne vildlede den gennemsnitlige forbruger, selv om de givne oplysninger måske er korrekte. Eksempler på sådanne handlinger er urigtige eller vildledende oplysninger om:

  • produktets eksistens eller art,
  • de væsentligste egenskaber ved produktet (om det står til rådighed, dets fordele, risici, udførelse, sammensætning, geografiske oprindelse, de resultater, som kan forventes opnået ved brugen etc.),
  • omfanget af den erhvervsdrivendes forpligtelser,
  • prisen eller eksistensen af særlige prisfordele,
  • behov for et eftersyn eller en reparation.

Vildledende udeladelser

Disse opstår, når væsentlige oplysninger, som gennemsnitsforbrugeren har behov for i den pågældende situation for at træffe en informeret transaktionsbeslutning, udelades eller leveres på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde og derved foranlediger (eller kan foranledige), at den pågældende forbruger træffer en købsbeslutning, som han eller hun ellers ikke ville have truffet.

AGGRESSIV HANDELSPRAKSIS

Forbrugerne skal have valgfrihed ved transaktionsbeslutninger, der ikke må træffes på baggrund af chikane, tvang eller utilbørlig påvirkning .

En række forskellige elementer skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om der foreligger en aggressiv handelspraksis. De omfatter:

  • den aggressive handelspraksis’ karakter, stedet for den og dens vedholdenhed
  • anvendelse af fysiske eller verbale trusler
  • den erhvervsdrivendes udnyttelse af en særlig uheldig omstændighed, der er af så alvorlig karakter, at den indskrænker forbrugerens vurderingsevne
  • alle uforholdsmæssige betingelser af ikke-kontraktuel karakter, som pånødes den forbruger, der ønsker at udøve sine rettigheder i henhold til kontrakten (f.eks. at bringe kontrakten til ophør eller ændre den).

Bilag I til direktivet indeholder en liste over 31 former for handelspraksis, som bør betragtes som urimelige under alle omstændigheder.

REFERENCER

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

EUT

Direktiv 2005/29/EF

12.6.2005

12.6.2007

EUT L 149, 11.6.2005

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens meddelelse af 14. marts 2013 om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis: Styrkelse af forbrugerbeskyttelsen og opbygning at tillid til det indre marked [ COM(2013)138 final - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende] og

Første rapport om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) [ COM(2013)138 final - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]

Rapporten indeholder en første vurdering af, hvordan medlemsstaterne anvender direktivet, samt en oversigt over de tiltag, der er nødvendige for at maksimere fordelene ved det.

Takket være direktivet har nationale myndigheder været i stand til at dæmme op for en bred vifte af urimelig handelspraksis, som f.eks. at give usandfærdige oplysninger til forbrugerne eller ved hjælp af aggressive markedsføringsteknikker at påvirke deres valg. Dets retlige rammer har vist sig velegnede til at sikre rimeligheden af de nye online-metoder, der udvikler sig parallelt med udviklingen af salgsteknikker i reklamen.

Kommissionens vurdering viser imidlertid, at der bør gøres mere for at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, især i grænseoverskridende handel. Der er derfor et behov for strengere og mere konsekvent håndhævelse.

I meddelelsen identificeres 5 hovedområder, hvor fuldbyrdelsen bør intensiveres: Rejser og transport, digital og on-line, finansielle tjenesteydelser og fast ejendom. Vigtigste indsatsområder omfatter videreudvikling af vejledningen fra 2009, udvidelse af den juridiske database vedrørende direktivet om urimelig handelspraksis, organiseringen af tematiske workshops med nationale håndhævere på områder af central betydning for forbrugerne og indledning af overtrædelsesprocedurer, hvor Kommissionen har fået en bekræftelse af, at medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad opfylder med deres forpligtelser til gennemførelse og håndhævelse.

Seneste ajourføring: 25.02.2014

Top