Help Print this page 
Title and reference
Opsamling og lagring af kuldioxid

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Opsamling og lagring af kuldioxid

Geologisk lagring af kuldioxid (CO2) kan forebygge og minimere de skadelige virkninger af klimaændringerne. Direktivet fastsætter regler, der skal sikre, at denne praksis udføres sikkert.

DOKUMENT

Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006.

RESUMÉ

Geologisk lagring af kuldioxid (CO2) kan forebygge og minimere de skadelige virkninger af klimaændringerne. Direktivet fastsætter regler, der skal sikre, at denne praksis udføres sikkert.

HVAD ER MÅLET MED DIREKTIVET?

Direktivet, der er kendt som direktivet om opsamling og lagring af kuldioxid (CCS), fastlægger en juridisk ramme, som bidrager til at håndtere klimaændringer ved hjælp af miljøsikker geologisk lagring af CO2.

HOVEDPUNKTER

Geologiske lagringslokaliteter til CO2 skal være miljøsikre. De må ikke have nogen indvirkning på vandet (på grund af de mulige negative virkninger af CO2, der er anbragt i vandsøjler) eller udgøre nogen risiko for sundheden. Afgørelsen af disse lokaliteters egnethed omfatter en krævende procedure med dataindsamling, statisk og dynamisk computermodellering for at lave en 3D-model af det påtænkte lagringskompleks, karakterisering af følsomheden ved at anvende simuleringer på 3D-modellen samt risikovurderinger ved hjælp af de oplysninger, der er indsamlet på tidligere trin.

Der kræves tilladelse til at benytte geologiske lagringslokaliteter. Ansøgninger om tilladelse skal indsendes til den kompetente myndighed i det pågældende EU-land og skal indeholde oplysninger såsom lagringslokalitetens forventede sikkerhed; den mængde CO2, der skal injiceres; foranstaltninger, der skal forebygge væsentlige uregelmæssigheder, samt forslag til en overvågningsplan. Kommissionen kan afgive en ikke-bindende udtalelse om udkastet til lagringstilladelse for at sikre konsistens i gennemførelsen af dette direktivs krav i hele EU og således styrke befolkningens tillid til CCS. Når tilladelsen er udstedt, revurderer den kompetente myndighed tilladelsen fem år efter udstedelsen og derefter hvert tiende år.

Der må ikke tilføres andet affald eller andre stoffer til CO2-lagringslokaliteterne med henblik på bortskaffelse af affald. Operatørerne af lokaliteterne skal indsende resultaterne af overvågningen af CO2 til den kompetente myndighed én gang om året. Samtidig skal operatøren opdatere overvågningsplanen hvert femte år, og planen skal godkendes af den kompetente myndighed. I tilfælde af udsivning skal operatøren af lokaliteten straks træffe foranstaltninger (eller den kompetente myndighed, hvis operatøren ikke gør det) i henhold til den plan for udbedrende foranstaltninger, som den kompetente myndighed godkendte som en del af lagringstilladelsen.

Lagringslokaliteter lukkes, hvis der foreligger en dokumenteret anmodning og betingelserne i tilladelsen ikke er opfyldt af operatøren, eller hvis den kompetente myndighed beslutter at lukke lokaliteten efter tilbagetrækning af tilladelsen. Når lokaliteten er lukket, er operatøren fortsat ansvarlig for lokaliteten, indtil betingelserne for ansvarsoverdragelse er opfyldt (navnlig betingelsen om, at den lagrede CO2 vil forblive fuldstændig og permanent indesluttet).

HVORNÅR GÆLDER DETTE FRA?

Fra den 25. juni 2009. Det ændrede Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiver 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF samt forordning (EF) nr. 1013/2006.

BAGGRUND

Direktivet er en del af EU’s 2020-klima- og energipakke, der blev vedtaget i april 2009.

VIGTIGE BEGREBER

Opsamling og lagring af kuldioxid (CCS) henviser til den procedure, hvorved CO2 fra store kilder, såsom elværker, opsamles, komprimeres, transporteres til og injiceres i geologiske lagringslokaliteter, der normalt befinder sig dybt under jorden i lag af porøse bjergarter dækket med en uigennemtrængelig bjergart på en måde, der sikrer, at CO2 ikke siver ud i atmosfæren.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2009/31/EF

25.6.2009

25.6.2011

EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114-135

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelse af direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid (COM(2014) 99 final af 25.2.2014).

Seneste ajourføring: 26.03.2015

Top