Help Print this page 
Title and reference
Miljøansvar

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html CS html DA html DE html EL html EN html FR html IT html HU html NL html PL html PT html RO html FI html SV
Multilingual display
Text

Miljøansvar

Som første fællesskabslovgivning med anvendelse af forureneren betaler-princippet blandt hovedmålsætningerne fastsætter dette direktiv rammebestemmelser for miljøansvar med henblik på forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, der forårsages på dyr, planter, naturlige levesteder og vandressourcer samt beskadigelser af jorden.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader.

RESUMÉ

Direktivet fastsætter rammebestemmelser for miljøansvar baseret på princippet om, at forureneren betaler, med henblik på forebyggelse og afhjælpning af miljøskader.

Anvendelsesområde og ansvar

I forslaget defineres miljøskader som:

  • direkte og indirekte skader på vandmiljøet omfattet af fællesskabslovgivningen vedrørende vandforvaltning og rammedirektivet om havstrategi
  • direkte og indirekte skader på beskyttede arter og naturtyper på fællesskabsplan gennem direktivet vilde fugle fra 1979 og gennem direktivet levesteder fra 1992
  • direkte og indirekte jordforurening, der medfører en betydelig risiko for, at menneskers sundhed påvirkes negativt.

Ansvarsprincippet

Ansvarsprincippet finder anvendelse på miljøskader eller overhængende fare for sådanne skader forvoldt af erhvervsaktiviteter, hvor det er muligt at fastslå årsagssammenhængen mellem skaden og den pågældende aktiviteter.

Direktivforslaget skelner mellem to forskellige situationer, hvor der gælder hver sin ansvarsordning: den ene drejer sig om de erhvervsaktiviteter, der er opført i direktivet, og den anden om alle andre erhvervsaktiviteter.

Den første ansvarsordning gælder for farlige eller potentielt farlige erhvervsaktiviteter, der er opført i bilag III til direktivet. Det drejer sig hovedsagelig om:

Ifølge den ene del af ordningen kan operatøren drages til ansvar, selv om hanikke har begået nogen fejl.

Den anden del af ansvarsordningen gælder for alle andre erhvervsaktiviteter end dem, der er opført i direktivets bilag III, men udelukkende skader eller fare for sådanne skader, der forvoldes mod arter og levesteder, der er beskyttet i henhold til fællesskabslovgivningen. I sådanne tilfælde kan operatøren kun drages til ansvar, hvis denne har handlet forsætligt eller uagtsomt.

Direktivet indeholder en række undtagelser fra miljøansvaret. Således gælder ansvarsordningen ikke for miljøskade eller overhængende fare for sådan skade forvoldt ved væbnede konflikter, naturkatastrofer, aktiviteter omfattet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, aktiviteter, som tjener det nationale forsvar eller den internationale sikkerhed, samt aktiviteter, som falder ind under anvendelsesområdet for et af de internationale instrumenter, der er opført i bilag IV.

Forebyggelse og afhjælpning af skader

Når der er overhængende fare for, at der kan indtræde en miljøskade, giver den kompetente myndighed, som medlemsstaterne hver især har udpeget med henblik herpå,

  • operatøren (den potentielle forurener) pålæg om at træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger, eller
  • de træffer selv sådanne foranstaltninger og inddriver efterfølgende de derved opståede omkostninger.

Hvis en skade er indtrådt, pålægger den kompetente myndighed den pågældende operatør

  • at træffe hensigtsmæssige afhjælpende foranstaltninger (som fastlægges på grundlag af de regler og principper, der er opført i bilag II),
  • eller den træffer selv foranstaltningerne og inddriver derefter omkostningerne. Hvis der opstår flere skader, kan den kompetente myndighed bestemme, i hvilken rækkefølge afhjælpningen af de forskellige skader skal gennemføres.

Afhjælpningen af miljøskader kan antage forskellige former alt efter typen af skade:

  • for skader på jorden kræver direktivet, at den pågældende jord skal dekontamineres, indtil der ikke længere foreligger nogen alvorlig risiko for negative virkninger for menneskers sundhed
  • for skader på vandressourcer eller beskyttede arter eller naturlige levesteder tilsigter direktivet at tilbageføre miljøet til dets hidtidige tilstand inden skaden. Med henblik herpå skal de skadede naturressourcer eller udnyttelsesmuligheder retableres eller erstattes af identiske, tilsvarende eller ækvivalente naturelementer, enten på den skadede lokalitet eller, hvis der er behov for det, på en anden lokalitet.

Nærmere oplysninger om, hvilken metode der skal tages i anvendelse for at afhjælpe miljøskader, findes i bilag II til direktivet.

Omkostninger til forebyggelse og afhjælpning

Hvis den kompetente myndighed selv har iværksat forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger, inddriver myndigheden de hermed forbundne omkostninger fra den operatør, der er ansvarlig for skaden eller den overhængende fare for skade. Det samme princip gælder for miljøvurderinger, der gennemføres for at fastslå en skades omfang, og de foranstaltninger, der skal træffes for at afhjælpe dem. Den kompetente myndighed skal indlede procedurerne for inddrivelse af omkostningerne inden for fem år fra den dato, hvor foranstaltningerne er afsluttet, eller hvor den ansvarlige operatør eller tredjemand er blevet identificeret, idet den tidligste af disse datoer lægges til grund.

Hvis flere operatører tilsammen har forvoldt en skade, skal de bære omkostningerne til afhjælpningen, idet de enten hæfter solidarisk eller i forhold til den skade, de hver især har forvoldt.

Direktivet forpligter ikke operatørerne til at tilvejebringe finansiel sikkerhedsstillelse, f.eks. ved at tegne forsikring, for at dække deres potentielle insolvens. Medlemsstaterne skal dog tilskynde operatørerne til at benytte sådanne mekanismer, og de skal også fremme udviklingen af sådanne tjenesteydelser.

Anmodning om foranstaltninger

Fysiske og juridiske personer, der kan ventes at blive påvirket negativt af miljøskader, og organisationer, der har miljøbeskyttelse som formål, kan under bestemte omstændigheder anmode den kompetente myndighed om at gribe ind, når de bliver opmærksomme på en miljøskade. Personer eller organisationer, der har indgivet en anmodning om indgreb, har adgang til ved en domstol eller et andet ad hoc-organ at få prøvet lovligheden af den kompetente myndigheds beslutninger, handlinger eller undladelser.

Samarbejde mellem medlemsstaterne

Hvis en miljøskade eller en truende fare for skade kan ventes at påvirke flere medlemsstater, samarbejder de pågældende medlemsstater for at sikre, at der træffes forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger.

Rapporter

Senest den 30. april 2014 skal Kommissionen aflægge rapport for Parlamentet og Rådet om implementeringen af direktivet. Herunder alle ændringsforslag, som den finder relevante.

REFERENCER

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2004/35/EF

30.4.2004

30.4.2007

EUT L 143 af 30.4.2004

Tilhørende dokumenter

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2006/21/EC

1.5.2006

1.5.2008

EUT L 102 af 11.4.2006

Direktiv 2009/31/EC

25.6.2009

25.6.2011

EUT L 140 af 5.6.2009

Direktiv 2013/30/EU

18.7.2013

19.7.2015

EUT L 178 af 28.6.2013

Ændringer og rettelser, der følger af direktiv 2004/35/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget i henhold til artikel 14, stk. 2, i direktiv 2004/35/EF om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader [KOM(2010) 581 endelig af 12. oktober 2010].

Seneste ajourføring: 07.04.2014

Top