Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Det internationale program for bevarelse af delfiner

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Det internationale program for bevarelse af delfiner

 

RESUMÉ AF:

Afgørelse 1999/337/EF om undertegnelse af aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner

HVAD ER FORMÅLET MED AFGØRELSEN?

  • Den giver Den Europæiske Union (EU) lov til at godkende aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner, som har til formål at reducere delfindødeligheden i forbindelse med tunfiskeri.
  • Den banede også vej for, at EU kunne tiltræde Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk (IATTC), som er ansvarlig for bevarelse og forvaltning af tunfisk og andre marine ressourcer i den østlige del af Stillehavet.
  • Disse to skridt gør EU i stand til at spille en aktiv rolle i forvaltningen af aftalen.

HOVEDPUNKTER

Aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner har til formål at reducere delfindødeligheden i forbindelse med tunfiskeri i den østlige del af Stillehavet.

Den har især til formål:

  • gradvis at nedbringe den utilsigtede delfindødelighed i forbindelse med tunfiskeriet med snurpenot* i den østlige del af Stillehavet til et niveau, som nærmer sig nul, gennem fastsættelse af årlige begrænsninger
  • at fremme forskning med henblik på at finde frem til økologisk bæredygtige metoder til fangst af store gulfinnede tunfisk uden samtidig at fange delfiner
  • at sikre tunbestandenes bæredygtighed på lang sigt ved at undgå bifangst* og genudsætning af tunfiskeyngel.

Foranstaltninger

Aftalens parter forpligter sig til at begrænse den samlede utilsigtede delfindødelighed i forbindelse med tunfiskeriet til højst 5 000 årligt (i 2015 var den faktiske dødelighed 533 delfiner). For at opnå dette er de blevet enige om at:

  • oprette et system, som giver skibsførere incitamenter til at reducere dødeligheden for delfiner, samt et system med faglig uddannelse og certificering af skibsførere
  • fremme forskning med henblik på at forbedre fiskeredskaber, udstyr og fangstteknikker
  • etablere en retfærdig ordning for tildeling af begrænsninger for delfindødeligheden (DML), i overensstemmelse med reglerne i aftalen
  • fastlægge visse driftskrav (vedrørende delfinsikkerhedsredskaber og -udstyr, frisættelse af delfiner osv.) på skibe
  • iværksætte et program for sporing og kontrol af tun, der er fanget med eller uden drab eller alvorlig skade på delfiner
  • udveksle videnskabelige forskningsdata.

Bæredygtighed på lang sigt

For at sikre bæredygtighed på lang sigt for marint liv skal aftalens parter:

  • udvikle programmer til vurdering, overvågning og minimering af bifangsten af tunfiskeyngel og ikkemålarter
  • udvikle og kræve anvendelse af selektive fiskeredskaber og fangstteknikker
  • kræve, at fartøjerne sætter levende havskildpadder og andre truede arterfri.

Udover disse specifikke forpligtelser skal aftalens parter også overholde følgende forpligtelser for at sikre bæredygtigheden på lang sigt af tunbestandene og andre marine bestande:

  • indføring af foranstaltninger til bevarelse og forvaltning
  • vurdering af fangst og bifangst af tunfiskeyngel og andre bestande af levende marine ressourcer forbundet med tunfiskeri.

Observatørprogram

Alle parter skal indføre et observatørprogram om bord for fartøjer, der har en lastekapacitet på over 363 metriske tons. Observatører om bord skal gennemføre en faglig uddannelse og indsamle alle relevante oplysninger om fiskeaktiviteterne på det fartøj, som observatøren er udpeget til at være om bord på.

Parterne skal overholde disse krav og driftskravene ved hjælp af:

  • et årligt certifikations- og inspektionsprogram for fartøjer
  • sanktioner, der pålægges i tilfælde af overtrædelse
  • incitamenter.

Vurdering

  • Hver part opretter et nationalt videnskabeligt rådgivende udvalg, som skal foretage videnskabelige vurderinger, rette henstillinger til sin regering og sikre regelmæssig udveksling af data blandt parterne. I praksis varetages denne rolle af IATTC’s videnskabelige medarbejdere og IATTC’s videnskabelige rådgivende udvalg.
  • Der oprettes en international kontrolkommission, som består af repræsentanter fra signatarerne, NGO’er og tunfiskeindustrien. Denne kommission udfører tilsyns- og analyseopgaver. Den anbefaler ved mødet mellem parterne relevante foranstaltninger med henblik på at nå målsætningerne i aftalen.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN FRA?

Den trådte i kraft den 26. april 1999.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

* VIGTIGE BEGREBER

Snurpenot: en type net, der anvendes til at fange fisk ved eller nær vandets overflade. Når en fiskestime er lokaliseret, kastes nettet i vandet og trækkes sammen om fiskene. Når de er omringet af nettet, strammes et reb omkring fiskene, så der dannes en sæk, der trækkes om bord på fiskefartøjet.

Bifangst: fisk eller andre marine arter, som fanges utilsigtet under forsøg på at fange visse målarter.

HOVEDDOKUMENT

Rådets afgørelse 1999/337/EF af 26. april 1999 om Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse af aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner (EFT L 132 af 27.5.1999, s. 1-27)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001 af 27. september 2001 om visse kontrolforanstaltninger for fiskeri efter visse bestande af stærkt vandrende fiskearter (EFT L 263 af 3.10.2001, s. 1-8)

Se den konsoliderede udgave

Rådets afgørelse 2005/938/EF af 8. december 2005 om Det Europæiske Fællesskabs godkendelse af aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner (EUT L 348 af 30.12.2005, s. 26-27)

seneste ajourføring 07.02.2017

Top