Help Print this page 
Title and reference
EU-handlingsprogram for fremme af ikke-statslige organisationer, der beskæftiger sig med miljøbeskyttelse

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html DA html DE html EL html EN html FR html IT html NL html PT html FI html SV
Multilingual display
Text

EU-handlingsprogram for fremme af ikke-statslige organisationer, der beskæftiger sig med miljøbeskyttelse

Dette EU-program tager sigte på at fremme ikke-statslige organisationer (ngo'er), der fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse på europæisk plan og bidrager til at udforme og gennemføre EU's miljøpolitik og miljølovgivning.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2002/EF af 1. marts 2002 om et EU-handlingsprogram for fremme af ikke-statslige organisationer, der fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Beretning

Ifølge Rådets afgørelse 97/872/EF om et EU-handlingsprogram til fremme af ikke-statslige organisationer, som først og fremmest er aktive inden for miljøbeskyttelse, skulle der forelægges en beretning om programmets gennemførelse i de første tre år (1998-2000). En sådan beretning er blevet udarbejdet på grundlag af de erfaringer, Kommissionen og modtagerne har indhøstet [KOM(2001) 337 endelig - BIND I]. Heri konkluderedes det, at programmet skulle fornyes (eftersom det udløb den 31. december 2001), men med visse ændringer. Nærværende afgørelse udgør det nye program og træder i stedet for Rådets afgørelse 97/872/EF.

I beretningen om gennemførelsen af Rådets afgørelse 97/872/EF understregedes det, at der var bred tilslutning til en fornyelse af programmet både fra Kommissionen og fra de ikke-statslige organisationer (ngo'erne). Dog pegedes der på visse svagheder, som der skulle rettes op på. Disse vedrører følgende:

  • Programmets geografiske dækning, der også bør omfatte kandidatlandene og staterne på Balkan
  • behovet for en bedre fordeling af midlerne mellem de forskellige regioner samt mellem mindre og større ngo'er
  • den besværlige kontrolprocedure i alle etaper af programmets gennemførelse
  • forsinkelserne i udbetalingerne til ngo'erne samt andre problemer i forbindelse med programmets finansielle forvaltning
  • benyttelse af udvælgelseskriterier, som ikke er tilstrækkeligt objektive
  • det faktum, at modtagerne altid mere eller mindre er de samme
  • mangelen på en veldefineret revisionsordning
  • behovet for systematisk inddragelse af ngo'erne i udarbejdelsen og gennemførelsen af den europæiske miljøpolitik.

Det nye program

Formålet med det nye program, der er oprettet ved denne afgørelse, er at fremme de aktiviteter, der udføres af ngo'er, der fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse, og som bidrager til at udforme og gennemføre EU's miljøpolitik i alle Europas regioner. Programmet støtter en systematisk inddragelse af disse ngo'er i udarbejdelsen af EU's miljøpolitik og bidrager til at styrke små lokale eller regionale sammenslutninger, der arbejder på at anvende EU's miljølovgivning.

Programmet omfatter ngo'er:

  • der er uafhængige og almennyttige og fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse
  • hvis aktiviteter foregår på europæisk plan og omfatter mindst tre europæiske lande (to lande kan dog accepteres på visse betingelser)
  • der er etableret i en af medlemsstaterne, i et af kandidatlandene eller i et af Balkanlandene
  • hvis arbejde er i overensstemmelse med principperne i sjette miljøhandlingsprogram
  • der har eksisteret retsgyldigt i mere end to år, og hvis årsregnskaber er blevet godkendt.

Den støtte, der ydes i henhold til dette program, skal koncentreres om de prioriterede områder i sjette miljøhandlingsprogram, miljøuddannelse og gennemførelse og håndhævelse af EU's miljølovgivning.

Senest den 30. september hvert år offentliggøres der en indkaldelse af forslag med henblik på tildeling af tilskud under programmet. Ngo-modtagerne udvælges hvert år senest den 31. december, og resultatet offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

De bevilgede tilskud til ngo'er i medlemsstaterne må ikke overstige 70% af deres gennemsnitlige støtteberettigede udgifter i de to foregående år. For ngo'er fra kandidatlandene og Balkanlandene ligger satsen på 80%. Tilskuddene kan under ingen omstændigheder overstige 80% af organisationens støtteberettigede udgifter i det indeværende år. Disse beløb fastsættes hvert år. Udvælgelses- og tildelingsprocessens fire stadier er beskrevet i bilaget til denne afgørelse.

Der indføres mekanismer til kontrol og evaluering af modtagernes resultater. Hvis de forventede resultater ikke opnås, kan organisationen miste sit tilskud. Der kan pålægges forskellige typer sanktioner i tilfælde af uregelmæssigheder eller svig (ophævelse af tilskuddet, bøde, udelukkelse fra EU's øvrige finansieringsordninger og fra Kommissionens dialogarrangementer).

Programmet dækker perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2006, og dets budget andrager 32 mio. EUR.

Senest den 30. april hvert år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og medlemsstaterne en rapport om tilskudsfordelingen og om resultaterne af tilskuddene. Senest den 31. december 2004 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om realiseringen af programmets målsætninger i de tre første år og foreslår eventuelt ændringer hertil.

Retsakt

Ikrafttrædelse

Gennemførelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Afgørelse 466/2002/EF

17.3.2002

-

EFT L 75 af 16.3.2002

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato imedlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Afgørelse 786/2004/EF

30.4.2004

-

EUT L 138 af 30.4.2004

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 614/2007 af 23. maj 2007 om det finansielle instrument for miljøet (Life+ ) [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 149 af 09.06.2007].

Liste over organisationer, der har modtaget EU-finansiering på miljøområdet:[Den Europæiske Unions Tidende C 147 af 24.6.2003][De Europæiske Fællesskabers Tidende C 324 af 24.12.2002][De Europæiske Fællesskabers Tidende C 279 af 15.11.2002]

Seneste ajourføring: 24.10.2006

Top