Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Genvinding af benzindampe under oplagring

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Genvinding af benzindampe under oplagring

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 94/63/EF — forebyggelse af emissioner af flygtige organiske forbindelser (VOC) ved benzinoplagring og benzindistribution fra terminaler til servicestationer

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det har til formål at reducere emissioner fra flygtige organiske forbindelser, der skyldes benzinfordampning fra oplagring af brændstoffer og distributionskæden.

HOVEDPUNKTER

  • Direktivet omfatter arbejdsgange, installationer, køretøjer og fartøjer, som benyttes i forbindelse med oplagring, påfyldning og transport af benzin fra én terminal til en anden eller fra en terminal til en servicestation.
  • Direktivet fastsætter harmoniserede tekniske specifikationer for udformning og brug af:
    • oplagringsanlæg ved terminaler
    • udstyr til påfyldning og tømning af mobile beholdere på terminaler
    • mobile beholdere
    • udstyr til påfyldning af oplagringsanlæg på servicestationer.
  • Der er fastsat overgangsperioder til gennemførelse af disse specifikationer.
  • EU-landene kan fastholde eller kræve strengere foranstaltninger end dem, der er fastsat i direktivet, på hele deres område eller i geografiske områder, hvor det er godtgjort, at sådanne foranstaltninger er nødvendige af hensyn til sundheds- eller miljøbeskyttelse.
  • Direktivet fastlægger en procedure for vedtagelse af bilag til den tekniske udvikling.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det har været gældende siden den 20. januar 1995. EU-landene skulle indarbejde det i national lovgivning inden den 31. december 1995.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa Parlamentets og Rådets direktiv94/63/EF af 20. december 1994 om forebyggelse af emissioner af flygtige organiske forbindelser (VOC) ved benzinoplagring og benzindistribution fra terminaler til servicestationer (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 24-33)

Efterfølgende ændringer af direktiv 94/63/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/126/EF af 21. oktober 2009 om fase II-genvinding af benzindampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer på servicestationer (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 36-39)

Se den konsoliderede udgave

seneste ajourføring 13.02.2017

Top