Help Print this page 
Title and reference
Stråling — forebyggelse af eksponering fra lukkede kilder (indtil 2018)

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Stråling — forebyggelse af eksponering fra lukkede kilder (indtil 2018)

RESUMÉ AF:

Direktiv 2003/122/Euratom — sikkerhedsnormer til beskyttelse mod stråling

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DETTE DIREKTIV?

Det indfører strammere regler for behandling af »lukkede strålekilder«. Desuden ensretter det tilgangen over hele EU.

»Lukkede strålekilder« er små mængder radioaktivt materiale, der:

er permanent forseglet i en kapsel eller

er bundet til ikkeradioaktivt materiale

skal forebygge udslip/forurening.

De kan have mange anvendelsesmuligheder (f.eks. inden for medicin, forskning og industrien).

Direktivet finder anvendelse på lukkede højaktive strålekilder (HASS).

HOVEDPUNKTER

Kilder, der er opgivet, bortkommet eller fejlanbragt (eller kilder, der er flyttet uden tilladelse), kaldes »ukontrollerede strålekilder«.

Ukontrollerede strålekilder kan udgøre en sundhedsrisiko. Direktivet søger at reducere denne risiko.

Den opfordrer EU-landene til at:

præcisere, hvem der er ansvarlig for at geninddrage ukontrollerede strålekilder

oprette systemer til at opdage ukontrollerede strålekilder (f.eks. på skrotpladser)

køre kampagner for at geninddrage ukontrollerede strålekilder

uddanne arbejdstagere til at håndtere kilder på en sikker måde.

Regler for indehavere af kilder

Indehavere skal registrere alle de kilder, som de har ansvaret for. Registrene skal indeholde:

lokalitet

oplysninger om overdragelse (af lokalitet og/eller ansvar)

mærker til identificering.

De skal også:

kontrollere kildens stand regelmæssigt

foretage afprøvninger (f.eks. tæthedsprøvninger) i henhold til internationale standarder

hindre bortkomst, tyveri og ubeføjet brug (og fortælle myndighederne om det, hvis det sker)

give arbejdstagere uddannelse i forbindelse med strålebeskyttelse

underrette myndighederne, hvis mennesker udsættes for stråling.

EU-landene skal:

udpege en kompetent myndighed til at gennemføre direktivet

oprette en ordning om forudgående tilladelse for udstyr, der benytter højaktive strålekilder

sikre, at indehavere har indført sikkerhedsregler, og at de kan betale for genbrug eller bortskaffelse

oprette et system til sporing af overdragelser

sikre, at der er finansiering til rådighed til at geninddrage ukontrollerede strålekilder

samarbejde med andre EU-lande i tilfælde af bortkomst, fjernelse eller tyveri – eller opdagelse af ukontrollerede strålekilder.

HVORNÅR TRÆDER DIREKTIVET I KRAFT?

Fra den 31. december 2003.

Det er blevet ophævet af direktiv 2013/59/Euratom, der har indarbejdet de vigtigste bestemmelser i direktivet. Direktiv 2013/59/Euratom træder i kraft den 6. februar 2014.

DOKUMENT

Rådets direktiv 2003/122/Euratom af 22. december 2003 om kontrol med lukkede højaktive strålekilder og ukontrollerede strålekilder

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2003/122/Euratom

31.12.2003

31.12.2005

EUT L 346 af 31.12.2003, s. 57-64

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom (EUT L 13 af 17.1.2014, s. 1-73)

Rådets fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: Erfaringerne med gennemførelsen af direktiv 2003/122/EURATOM om kontrol med lukkede højaktive strålekilder og ukontrollerede strålekilder (COM(2015) 158 final af 16.4.2015)

seneste ajourføring 15.10.2015

Top