EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2004/48/EF — håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

Berigtigelse

HVAD ER FORMÅLET MED DETTE DIREKTIV?

Direktivet fastsætter et minimum af foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der giver mulighed for effektiv civilretlig håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i hele EU, hvilket sikrer et standardiseret beskyttelsesniveau i hele det indre marked.

I 2017 vedtog Europa-Kommissionen en pakke af foranstaltninger for at forbedre anvendelsen og håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder samt bekæmpelsen af varemærkeforfalskning og piratkopiering yderligere. Den offentliggjorde en vejledende meddelelse med en præcisering af de regler, der var fastsat i direktivet, hvor der har været forskellige fortolkninger i medlemsstaterne. Foranstaltningerne følger en handlingsplan bestående af ti punkter til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i EU som fastsat af Kommissionen i 2014.

HOVEDPUNKTER

Formål

Det primære formål med direktivet er at sikre, at de samme værktøjer er tilgængelige i EU, således at opfindere og produktudviklere kan udøve deres intellektuelle ejendomsrettigheder. Ud over håndteringen af varemærkeforfalskning og piratkopiering bidrager det dog også til at nå andre mål, herunder:

  • Fremme af innovation og virksomheders konkurrenceevne — effektiv straf for varemærkeforfalskning og piratkopiering kan bidrage til at sikre tillid til det indre marked
  • Bevarelse af arbejdspladser i Europa — den skade, virksomheder påføres af varemærkeforfalskning og piratkopiering afspejles i det antal arbejdspladser, de tilbyder
  • Sikring af forbrugerbeskyttelse — forbrugerne snydes bevidst for så vidt angår den kvalitet, de er berettiget til at forvente af et produkt, hvilket udgør en risiko for både sundheden (f.eks. forfalsket medicin eller kosmetik) og sikkerheden (f.eks. forfalsket legetøj eller elektriske husholdningsapparater) og har i princippet ikke glæde af en garanti, eftersalgsservice eller effektive retsmidler i tilfælde af skader
  • Opretholdelse af den offentlige orden — varemærkeforfalskning og piratkopiering indebærer også en overtrædelse af de arbejdsretlige regler (ulovlig arbejdskraft), de skatteretlige regler (indtægtstab for staten) og sundhedslovgivningen og reglerne om produktsikkerhed.

Anvendelsesområde

Direktivet finder anvendelse på enhver krænkelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, der følger af EU-lovgivningen og/eller den pågældende medlemsstats nationale lovgivning.

Direktivet berører ikke:

  • EU’s regler om håndhævelse af rettigheder vedrørende og relateret til copyright
  • EU’s bestemmelser om materielle regler om intellektuel ejendomsret (dvs. den lovgivning, der definerer rettigheder og forpligtelser i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder)
  • de forpligtelser, som medlemsstaterne har i henhold til internationale konventioner, navnlig aftalen om handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettighederTRIPS-aftalen«)
  • medlemsstaternes nationale bestemmelser om strafferetlige procedurer eller sanktioner, der kan pålægges ved krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Generel forpligtelse

  • Medlemsstaterne skal indføre de foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der er nødvendige til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og anvende passende foranstaltninger mod gerningsmænd til forfalskninger og piratkopiering.
  • Sådanne foranstaltninger, procedurer og retsmidler skal være effektive, forholdsmæssige og afskrækkende, men undgå, at der skabes problemer for den lovlige handel, og sikre den mod misbrug.

Ansøgning om beskyttelse

En begæring om anvendelse af foranstaltningerne til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder kan indsendes af:

  • rettighedshaverne
  • personer, der er bemyndigede til at anvende de pågældende rettigheder (f.eks. indehavere af rettigheder) og organisationer, der repræsenterer indehavere intellektuelle ejendomsrettigheder (organisationer til kollektiv forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder og faglige interesseorganisationer) i overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse.

Ret til information

På begæring af klageren kan en domstol pålægge den krænkende part eller enhver anden person at give oplysninger om oprindelsen af og de kommercielle distributionskanaler for de varer eller tjenesteydelser, der antages at krænke den intellektuelle ejendomsret. Denne foranstaltning finder anvendelse, når personen:

  • er fundet i besiddelse af de omtvistede varer i kommerciel målestok
  • er fundet i færd med at anvende de omtvistede tjenesteydelser i kommerciel målestok
  • er fundet i færd med at yde tjenester, der anvendes i de omtvistede aktiviteter, i kommerciel målestok
  • er blevet identificeret som (med)skyldig i produktion, fremstilling eller distribution af sådanne varer eller tjenesteydelser.

Regler for at fremlægge og sikre beviser

På begæring af rekvirenten kan en domstol pålægge modparten at fremlægge beviser, som modparten har kontrol over, under forudsætning af at fortrolige oplysninger beskyttes. Domstolen kan desuden iværksætte foranstaltninger med henblik på at sikre det relevante bevismateriale i forbindelse med den påståede krænkelse.

Foreløbige og retsbevarende foranstaltninger

En domstol kan på begæring af rekvirenten udstede et foreløbigt påbud*, der tager sigte på:

  • at forhindre en nært forestående krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed
  • midlertidigt at forbyde, at den formodede krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed fortsætter
  • at gøre denne fortsættelse betinget af, at der stilles sikkerhed for erstatning til rettighedshaveren.

I visse tilfælde kan de retslige myndigheder give tilladelse til beslaglæggelse af den formodede rettighedskrænkers løsøregenstande og faste ejendom, herunder indefrysning af bankkonti og andre tilgodehavender.

Foranstaltninger, der følger af en afgørelse

På begæring af rekvirenten kan en domstol pålægge korrigerende foranstaltninger, der giver mulighed for tilbagekaldelse eller endelig fjernelse fra handelen eller tilintetgørelse af de rettighedskrænkende varer.

En domstol kan desuden udstede et permanent påbud, der forhindrer, at krænkelsen fortsætter, eller tildele den krænkede part erstatning.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 20. maj 2004, og det skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den 29. april 2006.

BAGGRUND

VIGTIGE BEGREBER

Foreløbigt påbud: også kendt som midlertidige påbud, disse er midlertidige retskendelser, der pålægger eller forhindrer en part i at udføre visse handlinger, mens man afventer en endelig afgørelse i sagen.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EC af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45-86). Tekst offentliggjort i berigtigelse (EUT L 195 af 2.6.2004, s. 16-25).

Efterfølgende ændringer af direktiv 2004/48/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — Retningslinjer vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (COM(2017) 708 final, 29.11.2017).

seneste ajourføring 11.06.2018

Top