Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Harmoniserede nationale lovgivninger om beskyttelse af mønstre

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
Multilingual display
Text

Harmoniserede nationale lovgivninger om beskyttelse af mønstre

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 98/71/EF om beskyttelse af industrielle mønstre

HVAD ER FORMÅLET MED DETTE DIREKTIV?

Formålet med det er at harmonisere nationale lovgivninger om beskyttelse af mønstre for at sikre, at indehaveren har samme beskyttelse i alle EU-lande.

Nationale lovgivninger eksisterer side om side med en EU-ordning til opnåelse af et EF-mønster dækket af en ensartet beskyttelse.

HOVEDPUNKTER

Direktivet finder anvendelse på mønstre*:

Betingelser for beskyttelse

For at være berettiget til beskyttelse skal et mønster være nyt og være af individuel karakter. EU-landene beskytter mønstre ved at registrere dem og giver frembringeren eneret.

Beskyttelsens varighed

Mønstret er beskyttet i én eller flere perioder af fem år, dog maksimalt 25 år. Beskyttelsen giver rettighedshaveren eneret til at bruge mønstret og til at forbyde tredjemand at bruge det.

Rettigheder, som følger af registrering

Registrering af et mønster giver rettighedshaveren eneret til at bruge mønstret og til at forbyde enhver uautoriseret tredjemand at bruge det.

Begrænsning af rettigheder

Rettighederne, der følger af mønsterrettigheder, omfatter ikke:

  • handlinger, der foretages i privat og ikkeerhvervsmæssigt øjemed
  • handlinger, der foretages i forsøgsøjemed
  • eftergørelse til illustrationer eller undervisningsbrug
  • udstyr på skibe og fly, der er hjemmehørende i et andet land, når sådanne fartøjer midlertidigt kommer ind på vedkommende EU-lands territorium
  • indførsel til EU-landet af reservedele og tilbehør med henblik på reparation af sådanne fartøjer
  • udførelse af reparationer på sådanne fartøjer.

Følgende er også undtaget fra beskyttelse:

  • dele, der indgår i et produkt, og som ikke er synlige under »normal« brug af produktet
  • karakteristika ved et produkts udseende, der alene er bestemt af deres tekniske funktion
  • karakteristika ved et produkts udseende, der skal reproduceres, for at produktet rent mekanisk kan kobles til, placeres i, på, omkring eller i kontakt med et andet produkt
  • udstyr på skibe og fly, der midlertidigt kommer ind på et andet EU-lands territorium
  • reservedele og tilbehør, der indføres til det pågældende EU-land med henblik på reparation af førnævnte fartøj
  • mønstre, som strider mod offentlig orden eller sædelighed.

Ugyldighed

En mønsterret kan erklæres ugyldig i visse fastlagte tilfælde, selv efter den er bortfaldet, eller der er givet afkald på den (dvs. at rettighedsindehaveren har givet afkald på retten).

Forholdet til andre former for beskyttelse

Hvis mønstre i et EU-land er beskyttet af lovgivning om ikkeregistrerede mønstre, varemærker, patenter og brugsmodeller eller nogen anden lovgivning, gælder disse lovgivninger fortsat parallelt med den specifikke lovgivning om beskyttelse af mønstre.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det har været gældende siden den 17. november 1998. EU-landene skulle indarbejde det i national lovgivning senest den 28. oktober 2001.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

* VIGTIGT BEGREB

Mønstre: Et produkts eller en del af et produkts udseende, navnlig bestemt af de særlige træk ved selve produktets og/eller dets udsmyknings linjer, konturer, farver, form, struktur og/eller materiale.

HOVEDDOKUMENT

Europa Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF af 13. oktober 1998 om retlig beskyttelse af mønstre (EFT L 289 af 28.10.1998, s. 28-35).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (EFT L 3 af 5.1.2002, s. 1-24).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 6/2002 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 07.07.2016

Top