Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
ECB’s beføjelser til at pålægge sanktioner

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
Multilingual display
Text

ECB’s beføjelser til at pålægge sanktioner

RESUMÉ AF:

Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 – Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner

RESUMÉ

Den Europæiske Centralbank (ECB) varetager euroområdets pengepolitik med det primære formål at fastholde prisstabilitet. Den overvåger også banker i euroområdet og øvrige EU-lande, der har valgt at deltage i den fælles tilsynsmekanisme.

Ved udøvelsen af dens pengepolitik og tilsynsopgaver kan ECB pålægge sanktioner, når foretagender (f.eks. kreditinstitutioner) ikke overholder ECB’s eller EU’s retsakter.

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Den fastlægger de betingelser, i henhold til hvilke ECB kan pålægge foretagender, som ikke overholder forpligtelserne i henhold til ECB’s og EU’s retsakter, bøder eller tvangsbøder.

HOVEDPUNKTER

Den øvre grænse for bøder til foretagender er 500 000 EUR, eller, i tilfælde af sanktioner, der pålægges i forbindelse med ECB’s tilsynsopgaver, bøder op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået pga. overtrædelsen, eller 10 % af foretagendets samlede årlige omsætning.

Den øvre grænse for tvangsbøder er 10 000 EUR pr. overtrædelsesdag eller, i tilfælde af sanktioner, der pålægges i forbindelse med ECB’s tilsynsopgaver, 5 % af den gennemsnitlige daglige omsætning pr. overtrædelsesdag.

Ved pålæggelsen af en sanktion tager ECB hensyn til:

  • god tro og åbenhed hos det pågældende foretagende
  • om overtrædelsen har alvorlige konsekvenser
  • foretagendets økonomiske fordel af overtrædelsen
  • foretagendets økonomiske størrelse
  • om andre myndigheder tidligere har pålagt samme foretagende sanktioner på grundlag af de samme forhold.

Direktionen beslutter, hvorvidt der skal iværksættes en overtrædelsesprocedure.

Det pågældende foretagende får mindst 30 dage til at fremlægge sit forsvar for ECB eller dets nationale centralbank.

Direktionen træffer en begrundet beslutning om, hvorvidt foretagendet skal pålægges sanktioner. Senest 30 dage efter modtagelsen af beslutningen kan foretagendet anmode Styrelsesrådet om prøvelse af beslutningen. I modsat fald bliver beslutningen endelig.

Efter anmodning vil Styrelsesrådet gennemgå direktionens beslutning og give det pågældende foretagende meddelelse om sin beslutning. Det vil orientere foretagendet om dennes ret til prøvelse.

Overtrædelsesproceduren skal igangsættes senest et år, efter at ECB eller nationalbanken i den jurisdiktion, hvor overtrædelsen fandt sted, blev bekendt med krænkelsen. I modsat fald bortfalder denne mulighed.

Rådets forordning (EU) 2015/159 tilføjer nye bestemmelser, der gør det muligt for ECB at pålægge sanktioner ved udøvelsen af sine tilsynsopgaver. De nye regler fastlægger de bøder, frister og procedurer, der er gældende i sådanne sager.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner (EFT L 318 af 27.11.1998, s. 4-7)

seneste ajourføring 11.08.2015

Top