Det Europæiske Råds resolution om samordningen af den økonomiske politik

 

RESUMÉ AF:

Det Europæiske Råds resolution om samordningen af den økonomiske politik i ØMU

HVAD ER FORMÅLET MED RESOLUTIONEN?

• Den tilkendegiver, at Det Europæiske Råd forpligter sig formelt til at overholde traktatens bestemmelser vedrørende overvågning og samordning af de økonomiske politikker.
• Den forbedrer også samordningen i praksis blandt såvel landene i Den Europæiske Union (EU), der deler den fælles valuta (blandt andet gennem oprettelse af en uformel Eurogruppe), som mellem disse lande og de lande, der ikke deltager.

HOVEDPUNKTER

• De lande, der deltager i euro-området, får fælles pengepolitik og fælles valuta, medens ansvaret for de øvrige økonomiske politikker fortsat vil ligge hos de enkelte EU-lande. I det omfang den økonomiske udvikling i EU-landene indvirker på de monetære forhold i euro-området, vil dette kræve øget overvågning og bedre samordning af de økonomiske politikker blandt euro-landene.
• Samtlige EU-lande, også landene uden for euro-området (Danmark, Sverige og Det Forenede Kongerige (1)) må - i kraft af deres deltagelse i det indre marked og eventuelt i valutakursmekanismen - deltage i samordningen af de økonomiske politikker.
• I forbindelse med den øgede overvågning og samordning må der fokuseres på følgende aspekter:
  • den makroøkonomiske udvikling i EU-landene samt udviklingen i eurokursen;
  • budgetstillinger og -politikker;
  • strukturpolitikker på arbejdsmarkedet og markederne for varer og tjenesteydelser samt omkostnings- og pristendenserne.
• Samordningen må ske under overholdelse af nærhedsprincippet.
• For at sikre en velfungerende Økonomisk og Monetær Union (ØMU) bør der i de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik gives mere konkrete retningslinjer, der er tilpasset forholdene i de enkelte lande, og der må fokuseres mere på foranstaltninger, der sigter på at forbedre EU-landenes vækstpotentiale og derigennem øge beskæftigelsen.
• EU-landene bør forpligte sig til en omfattende og hurtig udveksling af oplysninger om den økonomiske udvikling og politiske intentioner med potentielt grænseoverskridende virkninger, og ikke kun i tilfælde af truende budgetstillinger. Hvad angår Rådet, forventes dette i højere grad at være rede til at fremsætte de nødvendige henstillinger til et land, når som helst dennes økonomiske politik ikke er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer herfor.
• Rådet for »Økonomiske og monetære anliggender« ØKOFIN-Rådet, der samler EU-landenes økonomi- og finansministre, spiller en afgørende rolle i centrum af den økonomiske samordnings- og beslutningsproces. Hver gang der rejses spørgsmål af fælles interesse, drøftes disse af de tidligere omtalte ministre. Derudover kan ministrene fra de lande, der deltager i euro-området, mødes uformelt for at drøfte spørgsmål vedrørende det specifikke ansvar, som de har for den fælles valuta (Disse møder,i »Eurogruppen«, foregår normalt dagen før et ØKOFIN-Råd).
• Rådet skal overvåge udviklingen i eurokursen, og i det øjemed er det vigtigt, at Rådet kan udveksle oplysninger og synspunkter med den Europæiske Central Bank (ECB). Rådet kan i særlige situationer udarbejde generelle retningslinjer for valutakurspolitikken over for ikke-EU-valutaer, idet dette skal ske under hensyntagen til systemet for de europæiske centralbankers (ESCB's) uafhængighed og i overensstemmelse med ESCB's hovedmålsætning om at fastholde prisstabilitet.
• Hvad angår såvel de bilaterale forbindelser mellem EU og de enkelte ikke-EU-lande som arbejdet i internationale organisationer eller uformelle internationale grupperinger, er det Rådet, der fastlægger EU's holdning i forbindelse med spørgsmål af særlig interesse for ØMU'en. Det er kun euro-lande, der stemmer i den forbindelse.
• Rådet og Den Europæiske Centralbank repræsenterer EU på internationalt plan i overensstemmelse med den kompetencefordeling, der er fastsat i traktaten. Med hensyn til andre økonomiske politikker end den monetære politik og valutakurspolitikken skal EU-landene fortsat føre disse uden for Fællesskabets rammer under hensyntagen til EU's interesser.
• I forbindelse med repræsentation i internationale organisationer skal der tages hensyn til disse organisationers regler. F.eks. kan kun lande være medlemmer af Den Internationale Valutafond (IMF).
• På baggrund af kompetencefordelingen i EF-traktaten forudsætter en harmonisk økonomisk udvikling i EU en løbende dialog mellem Rådet og ECB, som involverer Europa-Kommissionen og respekterer alle aspekter af ESCB's uafhængighed.
• Det Økonomiske og Finansielle Udvalg vil udgøre rammen for forberedelsen og fortsættelsen af dialogen på højt embedsmandsplan.

HOVEDDOKUMENT

Det Europæiske Råds resolution af 13. december 1997 om samordningen af den økonomiske politik i ØMU'ens tredje fase og om EF-traktatens artikel 109 og 109 B (EFT C 35 af 2.2.1998, s. 1–4)

seneste ajourføring 21.02.2017

---

(1) Storbritannien forlader EU og bliver dermed et tredjeland (ikke-EU-land) fra og med den 1. februar 2020.