EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Udenlandsk lovgivnings indvirkning på EU’s finansielle interesser
RESUMÉ AF:
HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?
Den har til formål at beskytte personers eller juridiske enheders økonomiske og/eller finansielle interesser mod de eksterritoriale virkninger af lovgivning vedtaget af ikke-EU-lande.
HOVEDPUNKTER
De love, der er omfattet af forordningen, er angivet i forordningens bilag. Beskyttelsen vedrører:
Forordningen finder anvendelse på:
Enhver person, hvis økonomiske og/eller finansielle interesser berøres af udenlandsk lovgivning, skal underrette Europa-Kommissionen herom inden for 30 dage. Denne 30-dages periode løber fra den dato, hvor vedkommende fik kendskab til sådanne oplysninger.
Hvis en domstol eller en administrativ myndighed uden for EU træffer en afgørelse, der har indvirkning, direkte eller indirekte, på de love, der er angivet i bilaget (såsom USA’s »Lov om sanktioner mod Iran af 1996«), kan en sådan afgørelse ikke på nogen måde anerkendes eller håndhæves. Ingen personer, der er omhandlet i denne forordning, skal efterleve bestemmelser eller forbud, som er baseret på de love, der er angivet i bilaget. Personer kan dog bemyndiges til helt eller delvis at efterleve sådanne bestemmelser eller forbud, hvis undladelse heraf ville være til væsentlig skade for deres egne eller EU’s interesser. Denne bemyndigelse udstedes af Kommissionen, som bistås af et udvalg bestående af repræsentanter fra EU-landene.
EU-landene fastsætter de sanktioner, der skal pålægges i tilfælde af overtrædelse af relevante bestemmelser i denne forordning.
Ændringer af forordningen
Forordning (EU) nr. 37/2014 giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter. Den fastslår også, at forordning (EF) nr. 2271/96 kræver ensartede betingelser for fastsættelsen af kriterier for tilladelse til personers fuldstændige eller delvise overholdelse af et eventuelt krav eller forbud, herunder anmodninger fra udenlandske domstoles side, i tilfælde hvor manglende overholdelse i alvorlig grad vil skade deres egne eller EU’s interesser. Disse beføjelser bør vedtages i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. (Udvalgenes rolle i Europa-Kommissionens gennemførelsesbeføjelser).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1100 om ændring af bilaget, så det tager højde for, at USA den 8. maj 2018 meddelte, at de ikke længere vil fravige deres nationale restriktive foranstaltninger over for Iran. Nogle af disse foranstaltninger har en eksterritorial virkning og kan være til skade for EU’s interesser og for fysiske og juridiske personers interesser i forbindelse med deres økonomiske aktiviteter med Iran.
HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?
Den trådte i kraft den 29. november 1996.
HOVEDDOKUMENT
Rådets forordning (EF) nr. 2271/96 af 22. november 1996 om beskyttelse mod virkningerne af den eksterritoriale anvendelse af lovgivning vedtaget af et tredjeland og af foranstaltninger, som er baseret herpå eller er en følge heraf (EFT L 309 af 29.11.1996, s. 1-6)
Efterfølgende ændringer til forordning (EF) nr. 2271/96 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
TILHØRENDE DOKUMENTER
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 37/2014 af 15. januar 2014 om ændring af visse forordninger vedrørende den fælles handelspolitik for så vidt angår procedurerne for vedtagelse af visse foranstaltninger (EUT L 18 af 21.1.2014, s. 1-51)
Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13–18)
seneste ajourføring 27.09.2018