EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Forurenende emissioner fra diesel- og gasmotorer (indtil 2013)

Harmoniseringen af de tekniske forskrifter vedrørende forurenende emissioner fra dieselmotorer * og gasmotorer * understøtter EU's indsats for forbedring af luftkvaliteten.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/55/CE af 28. september 2005 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstænding til fremdrift af køretøjer og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Direktiv 2005/55/EF fastsætter grænseværdier for emission af forurenende luftarter og partikler samt for røgtæthed i udstødningsemissionen. Overholdelse af disse værdier er en forudsætning for udstedelse af godkendelse af dieselmotorer * og gasmotorer * samt af køretøjer udstyret med sådanne motorer. Direktivet bidrager således til EU's målsætning om forbedring af luftkvaliteten af hensyn til beskyttelsen af miljøet og folkesundheden.

Bestemmelser om emission af forurenende luftarter og partikler og om røgtæthed

I første omgang gælder grænseværdierne, der er angivet i linje B1 i tabellerne i punkt 6.2.1 i bilag I til direktivet, for alle nye køretøjs- og motortyper fra 1. oktober 2005 og for alle nye køretøjer og motorer fra 1. oktober 2006.

I anden omgang gælder de skærpede grænseværdier, der er angivet i linje B2 i samme tabeller, for alle nye køretøjs- og motortyper fra 1. oktober 2008 og for alle nye køretøjer og motorer fra 1. oktober 2009.

Emissionskontrolsystemers holdbarhed

Bilproducenterne skal desuden garantere, at diesel- og gasmotorer, som ved godkendelsen overholder direktivets normer, overholder disse i køretøjets normale levetid under normale brugsforhold.

Egendiagnosesystemer

Diesel- og gasmotorerne samt køretøjer udstyret med sådanne motorer skal desuden være udstyret med egendiagnosesystemer (OBD - on-board diagnostic system), som øjeblikkeligt giver meddelelse om fejl i motorens emissionskontrolsystem, når grænseværdierne overskrides.

Skatte- og afgiftslettelser

Medlemsstaterne kan gennem skatte- og afgiftslettelser fremskynde markedsføringen af køretøjer, der overholder direktivets bestemmelser, forudsat at disse incitamenter ikke skaber konkurrenceforvridning i det indre marked.

Anvendelsesområde

Direktivet finder anvendelse på forurenende emissioner fra personbiler (klasse M, dog ikke køretøjer i klasse M1 på under 3,6 tons) og erhvervskøretøjer (klasse N) udstyret med diesel- eller gasmotorer.

Kontekst

For at sikre yderligere klarhed i forbindelse med indførelsen af nye grænseværdier for forurenende emissioner, ophæver direktiv 2005/55/EF direktiv 88/2005/EØF og træder i stedet for dette. Det indgår i rammen for EF-godkendelsesproceduren.

Dokumentets nøglebegreber

  • Dieselmotor: En motor, som fungerer efter kompressionstændingsprincippet.
  • Gasmotor: En motor, som anvender naturgas eller flaskegas (LPG) som brændstof.

Referencer

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2005/55/EF

9.11.2005

8.11.2006

EUT L 275 af 20.10.2005

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2005/78/EF

19.12.2005

8.11.2006

EUT L 313 af 29.11.2005

Direktiv 2006/51/EF

10.6.2006

8.11.2006

EUT L 152 af 7.6.2006

Seneste ajourføring: 06.05.2007

Top