Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Grænseoverskridende togpersonale — arbejdsforhold

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
Multilingual display
Text

Grænseoverskridende togpersonale — arbejdsforhold

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2005/47/EF vedrørende aftalen om visse aspekter af betingelserne for anvendelse af arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester i jernbanesektoren

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

HOVEDPUNKTER

  • Aftalen sikrer balance mellem:
    • behovet for at sikre tilstrækkelig beskyttelse af mobile arbejdstageres sundhed og sikkerhed ved grænseoverskridende jernbanetjenester
    • behovet for fleksibilitet ved drift af jernbanevirksomheder i et integreret jernbanenet i Den Europæiske Union (EU).
  • Aftalen fastsætter, at arbejderne har ret til en daglig hvileperiode på 12 på hinanden følgende timer og pauser på mellem 30 og 45 minutter. Den begrænser den daglige køretid til 9 timer for daghold og 8 timer for nathold.
  • Aftalen giver også arbejdsgiverne mere fleksibilitet, da de under særlige omstændigheder kan forkorte den daglige hvileperiode til 9 timer i stedet for 11, som fastlagt i direktiv 2003/88/EF om tilrettelæggelse af arbejdstiden.
  • EU-landene kan opretholde eller indføre bestemmelser, der er mere gunstige end dem, der er fastlagt i dette direktiv.
  • Direktivet må ikke anvendes til at berettige et lavere beskyttelsesniveau for arbejdstagerne, hvis eksisterende lokal lovgivning stiller arbejdstagerne bedre.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 27. juli 2005. EU-landene skulle indarbejde det i national lovgivning senest den 27. juli 2008.

BAGGRUND

Dette direktiv er en del af den samlede lovgivning vedrørende interoperabilitet i EU’s jernbanesystemer. Et mere integreret jernbanenet vil give EU mulighed for at skære ned på vejtransport og reducere dennes skadelige bivirkninger. Ved at inddrage arbejdsmarkedets parter søger direktivet at sikre tilfredsstillende arbejdsforhold for arbejdstagere i interoperable jernbanetjenester.

* VIGTIGE BEGREBER

Mobil arbejdstager: Ethvert medlem af togpersonalet, der er beskæftiget med interoperable grænseoverskridende tjenester i mere end én time på daglig basis.

Interoperabel grænseoverskridende tjeneste: Drift af jernbaner, som er hjemmehørende i ét land, over sporene i et andet land.

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 2005/47/EC af 18. juli 2005 vedrørende aftalen mellem Fællesskabet af de Europæiske Jernbaner (CER) og Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) om visse aspekter af betingelserne for anvendelse af mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester i jernbanesektoren (EUT L 195 af 27.7.2005, s. 15-17)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet - De økonomiske og sociale konsekvenser af aftalen indgået den 27. januar 2004 og knyttet som bilag til direktiv 2005/47/EF mellem arbejdsmarkedets parter om visse aspekter af betingelserne for anvendelse af mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester i jernbanesektoren (KOM(2008), 855 endelig udg., 15.12.2008)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299, 18.11.2003, s. 9-19)

seneste ajourføring 06.09.2016

Top