Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Luftfartsaftaler mellem EU-landene og ikke-EU-lande

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Luftfartsaftaler mellem EU-landene og ikke-EU-lande

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 847/2004 — forhandling og gennemførelse af luftfartsaftaler mellem EU-landene og ikke-EU-lande

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

  • Den etablerer en procedure for anmeldelse og bemyndigelse af forhandlinger, som landene i Den Europæiske Union (EU) fører med ikke-EU-lande om bilaterale luftfartsaftaler (ASA’er).
  • Den har til formål at sikre, at gældende aftaler er i overensstemmelse med EU-retten.

HOVEDPUNKTER

EU-kompetence

  • I november 2002 bekræftede Den Europæiske Unions Domstol EU’s eneret til at forhandle, undertegne og indgå internationale luftfartsaftaler med ikke-EU-lande, når de vedrører emner, der er omfattet af EU’s enekompetence.
  • På tidspunktet for Domstolens afgørelse fandtes der et stort antal luftfartsaftaler, der ikke var i overensstemmelse med EU-retten. Siden da er et stort antal af disse blevet bragt i overensstemmelse med EU-retten.

Mål

De ASA’er, der ikke er i overensstemmelse med EU-retten, skal ændres med henblik på:

  • at sikre retssikkerhed i disse aftaler for begge parter
  • at garantere alle EU-luftfartsselskaber retten til etablering i EU, herunder ikkediskriminerende markedsadgang til ruter mellem alle EU-lande og ikke-EU-lande, hvor der har været ASA’er.

Ændring af en ASA

En ASA kan ændres på to måder:

  • Horisontale aftalerEuropa-Kommissionen, der handler på vegne af de berørte EU-lande, som har bilaterale luftfartsaftaler med et ikke-EU-land, forhandler én enkelt aftale med det pågældende ikke-EU-land.
  • Bilaterale forhandlinger — der ændrer eller afløser hver enkelt luftfartsaftale for sig.

Regler og procedurer for bilaterale forhandlinger

  • Et EU-land kan indgå bilaterale forhandlinger om at ændre eller afløse en ASA, der delvist falder ind under EU’s kompetence, hvis den følger de regler og den procedure, der er fastsat i forordningen:
    • Alle relevante standardbestemmelser, der er udarbejdet i fællesskab mellem EU-landene og Kommissionen, skal indgå i de pågældende forhandlinger, og anmeldelsesproceduren skal overholdes.
    • Landet skal anmelde sin hensigt til Kommissionen skriftligt.
  • Hvis Kommissionen inden for 15 arbejdsdage efter modtagelsen af anmeldelsen konkluderer, at forhandlingerne sandsynligvis er i strid med målene for EU’s forhandlinger, der pågår med det pågældende ikke-EU-land, og/eller resulterer i en aftale, der ikke er forenelig med EU-retten, skal den orientere EU-landet herom.
  • Et EU-land kan ikke med et ikke-EU-land indgå nye aftaler, som reducerer antallet af EF-luftfartsselskaber, der har ret til at udføre flyvning mellem dens område og det pågældende land.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 30. maj 2004.

BAGGRUND

Ekstern luftfartspolitik — horisontale aftaler.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 847/2004 af 29. april 2004 om forhandling og gennemførelse af luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 7-17)

Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 847/2004 af 29. april 2004 om forhandling og gennemførelse af luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande (EUT L 157 af 30.4.2004) (EUT L 195 af 2.6.2004, s. 3-6)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 af 23. juli 1992 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet (EFT L 240 af 24.8.1992, s. 8-14)

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 2408/92 er blevet integreret i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 13.10.2016

Top