EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
EU’s maritime informations- og udvekslingssystem
Denne EU-lovgivning fastlægger et system til trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten. Formålet er at øge sikkerheden til søs, beskyttelsen i havn og til søs, miljøbeskyttelsen og forureningsberedskabet. Den tillader også udveksling og deling af yderligere oplysninger, som giver mulighed for effektiv skibsfart og transport.
DOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF.
RESUMÉ
Denne EU-lovgivning fastlægger et system til trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten. Formålet er at øge sikkerheden til søs, beskyttelsen i havn og til søs, miljøbeskyttelsen og forureningsberedskabet. Den tillader også udveksling og deling af yderligere oplysninger, som giver mulighed for effektiv skibsfart og transport.
HVAD ER FORMÅLET MED DETTE DIREKTIV?
Det fastlægger et system til at overvåge Europas havområder og kyster - maritim overvågning og viden om skibenes positioner - som støtter EU-landene i deres operationelle opgaver.
Med henblik på at give bedre viden om skibenes positioner på havet og for at levere skræddersyede løsninger til myndighederne blev loven ændret ved Kommissionens direktiv 2014/100/EU. Denne ændring gør det muligt at integrere oplysninger indsamlet og udvekslet via EU’s maritime informations- og udvekslingssystem (SafeSeaNet (SSN)) med data fra EU’s andre overvågnings- og sporingssystemer såsom CleanSeaNet og fra eksterne systemer (f.eks. satellitbaserede automatiske identifikationssystemer (AIS’er)).
Den fastlægger ansvarsområderne for EU-landene, søfartsmyndighederne, afskiberne, speditører og skibsførere.
VIGTIGSTE PUNKTER
Alle skibe med en bruttotonnage på mindst 300 er omfattede, uanset om de transporterer farligt gods eller ej, med undtagelse af:
— |
krigsskibe
|
— |
fiskerfartøjer, traditionelle skibe og fritidsfartøjer med en længde på mindre end 45 meter
|
— |
bunkers på mindre end 1 000 tons.
|
Krav til operatører af skibe, der er på vej til havne i EU
De skal indberette visse oplysninger (identifikation af skibet, samlet antal ombordværende personer, bestemmelseshavn, forventet tidspunkt for ankomst osv.) til det maritime nationale single window (fra 1. juni 2015).
Udstyr og installationer
Skibe, der anløber en havn i et EU-land, skal være udstyret med:
— |
et automatisk identifikationssystem
|
— |
et VDR-system til registrering af rejsedata (en »sort boks«) med henblik på at lette undersøgelser efter ulykker.
|
— |
Landene i EU og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) skal have AIS-modtagere og skal koble de nationale single windows/det nationale SSN sammen med det centrale SSN-system.
|
Farligt eller forurenende gods om bord på skibe
— |
Før sådant gods bringes om bord, skal afskiberen anmelde det til operatøren.
|
— |
Operatøren, agenten eller føreren af et skib skal også indberette generelle oplysninger, som f.eks. identifikation af skibet og de oplysninger, der leveres af afskiberen, til den kompetente myndighed.
|
Overvågning af farlige skibe og indgreb i tilfælde af hændelser og ulykker
Myndigheder skal informere de berørte EU-lande, hvis de er blevet opmærksomme på skibe, der:
— |
tidligere har været involveret i hændelser eller ulykker til søs
|
— |
ikke har overholdt kravene til indberetning og rapportering
|
— |
forsætligt har sluppet forurenende stoffer ud eller
|
— |
er blevet nægtet adgang til havne.
|
Skibsføreren skal straks indberette:
— |
enhver hændelse eller ulykke, der forringer skibets sikkerhed
|
— |
enhver hændelse eller ulykke, der reducerer sejladsens sikkerhed
|
— |
situationer, der kan føre til forurening af et EU-lands havområder eller kyst
|
— |
forurenende udslip på havoverfladen eller drivgods på havet.
|
Nødområder
Alle EU-/EØS-lande skal udarbejde planer for modtagelse af nødstedte skibe i nødområder. De skal også mødes regelmæssigt for at udveksle erfaringer og træffe fælles foranstaltninger til forbedring.
Overensstemmelse
EU-landene skal kontrollere driften af deres informationssystemer og indføre et system med økonomiske bøder som afskrækkende middel mod manglende overholdelse af kravene i direktivet.
Forvaltning
Systemet udvikles og forvaltes af Europa-Kommissionen og EU-/EØS-landene. Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed er ansvarlig for den tekniske drift.
BAGGRUND
Denne forordning er en integreret del af EU’s politik for sikkerhed til søs. Ud over at spille en rolle i opretholdelsen af sikkerhed, beskyttelse og bæredygtighed er systemet og platformen en central brik i af skabe et fælles europæisk maritimt område uden grænser - det europæiske søtransportområde.
For yderligere oplysninger henvises til:
— |
— |
Webstedet for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed.
|
REFERENCER
Dokument |
Ikrafttrædelsesdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Direktiv 2002/59/EF |
5.8.2002 |
5.2.2004 |
Ændringsretsakt(er) |
Ikrafttrædelsesdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Direktiv 2009/17/EF |
31.5.2009 |
31.11.2010 |
|
Kommissionens direktiv 2011/15/EU |
16.3.2011 |
16.3.2012 |
|
Kommissionens direktiv 2014/100/EU |
18.11.2014 |
18.11.2015 |
Seneste ajourføring: 23.04.2015