Help Print this page 
Title and reference
Fælles rammebestemmelser for elektronisk kommunikation

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html CS html DA html DE html EL html EN html FR html IT html HU html NL html PL html PT html RO html FI html SV
Multilingual display
Text

Fælles rammebestemmelser for elektronisk kommunikation

I forbindelse med frigivelsen af telekommunikationsmarkedet har Den Europæiske Union (EU) vedtaget nogle fælles rammebestemmelser om elektronisk kommunikation i overensstemmelse med de teknologiske fremskridt og markedets krav.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet).

RESUMÉ

De primære formål med dette rammedirektiv er at:

  • styrke konkurrencen i den elektroniske kommunikationssektor
  • stimulere investeringer
  • fremme forbrugernes valgfrihed og give dem mulighed for at få gavn af de innovative tjenesteydelser, kvalitet og lavere takster.

Direktivet fastlægger navnlig de nationale tilsynsmyndigheders opgaver samt de principper, der ligger til grund for deres arbejde.

Det er en del af telekommunikationspakken, der blev vedtaget i 2002 og ændret i 2009 for at tage højde for den hurtige udvikling i sektoren. Pakken omfatter fire særdirektiver, der regulerer konkrete aspekter af den elektroniske kommunikation samt to forordninger:

Anvendelsesområde

Direktivet fastsætter nogle harmoniserede rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet, dvs. transmissionssystemer, som gør det muligt at overføre signaler ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre elektromagnetiske midler, herunder satellitnet, jordbaserede fastnet, mobilnet, elkabelsystemer, net, som anvendes til radio- og tv-spredning samt kabel-tv-net, uanset hvilken type information der overføres.

Det dækker også elektroniske kommunikationstjenester, der består i overføring af signaler via disse net og deres tilhørende faciliteter og tjenesteydelser eller i elektroniske kommunikationstjenester, der muliggør udbud af tjenester via dette net, eller som støtter disse.

Indholdet i de tjenester, der leveres via elektroniske kommunikationsnet, såsom radio- og tv-udsendelsers indhold, er derimod ikke dækket af direktivet. Det samme gælder for teleterminaludstyr med undtagelse af de aspekter, der letter handicappede brugeres adgang til tjenesterne.

De nationale tilsynsmyndigheder

Følgende principper ligger til grund for de nationale tilsynsmyndigheders arbejde:

  • uafhængighed: de nationale tilsynsmyndigheder skal være retligt adskilt fra og funktionelt uafhængige af alle organisationer, der udbyder elektroniske kommunikationsnet, elektronisk kommunikationsudstyr eller elektroniske kommunikationstjenester
  • klageadgang: der skal indføres effektive nationale mekanismer, som enhver bruger eller en virksomhed, der udbyder elektroniske kommunikationsnet og/eller -tjenester, og som berøres af en national tilsynsmyndigheds afgørelse, kan benytte til at påklage denne til en uafhængig klageinstans
  • uafhængighed og transparens: de nationale tilsynsmyndigheder skal udøve deres beføjelser upartisk og transparent, og der skal indføres foranstaltninger til høring af de interesserede parter, når de agter at træffe foranstaltninger med væsentlige virkninger for markedet.

De nationale tilsynsmyndigheder har følgende primære opgaver:

  • de skal fremme konkurrencen, der vedrører udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. De skal desuden sikre, at forbrugerne får mest muligt ud af konkurrencen, hvad angår valg, pris og kvalitet
  • de skal bidrage til at udvikle det indre marked for elektronisk kommunikation i samarbejde med Europa-Kommissionen og BEREC
  • de skal fremme unionsborgernes interesser ved at i) sikre, at alle borgere har adgang til en forsyningspligtydelse; ii) sikre forbrugerne et højt beskyttelsesniveau i deres kontakt med leverandørerne, navnlig ved at sikre, at de har adgang til enkle og billige procedurer til bilæggelse af tvister; iii) bidrage til sikring af et højt beskyttelsesniveau for så vidt angår personoplysninger og privatlivets fred; iv) fremme, at der gives præcise oplysninger, navnlig ved at kræve at takster og vilkår for brug af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester er transparente; v) tilgodese særlige sociale gruppers behov, især handicappede brugeres; og vi) sikre de offentlige kommunikationsnets integritet og sikkerhed.

Andre bestemmelser

Direktivet dækker også andre aspekter, der vedrører både substansen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og de procedurer, der er nødvendige for gennemførelsen af det.

Følgende bestemmelser tilhører den første kategori:

  • tildeling af radiofrekvenser og nummerressourcer
  • den strategiske planlægning, koordinering og harmonisering af radiofrekvenser i Den Europæiske Union
  • tilladelse til at installere faciliteter til udrulning af net og tilhørende faciliteter
  • deling af netelementer og tilhørende faciliteter
  • sikkerhed og integritet af net og tjenester
  • standardisering til fremme af udbud af elektroniske kommunikationsnet, elektroniske kommunikationstjenester og dertil hørende faciliteter og tjenester
  • interoperabilitet af digitale tv-tjenester.

Den anden kategori derimod dækker følgende:

  • kontrol af magtfulde selskaber på markedet og procedure for ensartet anvendelse af løsninger
  • procedurer til afgrænsning og analyse af relevante markeder, der tager højde for Kommissionens henstilling og retningslinjer på det område
  • Kommissionens henstilling til medlemsstaterne om harmonisering af gennemførelsen af direktivets og særdirektivernes bestemmelser
  • tvistbilæggelse mellem selskaber, der udbyder elektroniske kommunikationsnet eller elektroniske kommunikationstjenester, herunder forordningen om grænseoverskridende tvister.

Endelig skal medlemsstaterne fastlægge regler for sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2002/21/EF

24.4.2002

24.7.2003

EUT L 108 af 24.4.2002

Ændringsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 717/2007

30.6.2007

30.8.2007

EUT L 171 af 29.6.2007

Forordning (EF) nr. 544/2009

2.7.2009

-

EUT L 167 af 29.6.2009

Direktiv 2009/140/EF

19.12.2009

25.5.2011

EUT L 337 af 18.12.2009

Berigtigelse til direktiv 2009/140/EF

-

-

EUT L 241 af 10.9.2013

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet)(Den Europæiske Unions Tidende L 108 af 24.4.2002).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet)(Den Europæiske Unions Tidende L 108 af 24.4.2002).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet)(Den Europæiske Unions Tidende L 108 af 24.4.2002).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)(Den Europæiske Unions Tidende L 201 af 31.7.2002).

Kommissionens henstilling 2007/879/EF af 17. december 2007 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester(Den Europæiske Unions Tidende L 344 af 28.12.2007).

Med denne henstilling fastlægger Kommissionen en liste over syv markeder, der skal analyseres af de nationale tilsynsmyndigheder. Flere markeder er fjernet fra listen sammenlignet med henstillingen fra 2003 som følge af effektiv regulering af engrosmarkedet og udviklingen af reel konkurrence på detailmarkederne.

Kommissionens henstilling 2008/850/EF af 15. oktober 2008 om anmeldelser, tidsfrister og høringer i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester(Den Europæiske Unions Tidende L 301 af 12.11.2008).

Kommissionens henstilling 2009/396/EF af 7. maj 2009 om regulering af fastnet- og mobiltermineringstakster i EU(Den Europæiske Unions Tidende L 124 af 20.05.2009).

Med denne henstilling vejleder Kommissionen de nationale tilsynsmyndigheder om, hvordan de skal fastlægge symmetriske termineringstakster baseret på operatørernes omkostninger.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1211/2009/EF af 25. november 2009 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og dens støttekontor(Den Europæiske Unions Tidende L 337 af 18.12.2009).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse(Den Europæiske Unions Tidende L 337 af 18.12.2009).

Kommissionens henstilling 2010/572/EU af 20. september 2010 om reguleret adgang til næste generation af accesnet (NGA-net)(Den Europæiske Unions Tidende L 251 af 25.9.2010).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 531/2012 af 13. juni 2012, om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen(Den Europæiske Unions Tidende L 172 af 30.6.2012).

Kommissionens henstilling 2013/466/EU af 11. september 2013 om sammenhængende forpligtelser vedrørende ikke-diskriminering og metoder til beregning af omkostninger for at fremme konkurrencen og forbedre investeringsmiljøet for bredbånd(Den Europæiske Unions Tidende L 251 af 21.9.2013).

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område, og om ændring af direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/22/EF samt forordning (EF) nr. 1211/2009 og forordning (EF) nr. 531/2012(ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende). COM(2013) 627 final -ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende).

Forslagets overordnede formål er at bevæge sig i retning af et indre marked for elektronisk kommunikation, hvor:

  • udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester kan og opfordres til at oprette, drive og udvide nettene og levere tjenester, uanset hvor i EU de er etablerede, og uanset hvor i EU kunderne befinder sig.
  • borgere og virksomheder kan tilgå konkurrencedygtige, sikre og pålidelige elektroniske kommunikationstjenester, uanset hvor i EU disse bliver udbudt, uden restriktioner på tværs af grænser eller urimelige ekstraomkostninger.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EF af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation(Den Europæiske Unions Tidende L 155 af 23.5.2014).

Direktivets formål er at fremme og opfordre til etableringen af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation ved at fremme den fælles udnyttelse af eksisterende fysisk infrastruktur og ved at muliggøre en mere effektiv etablering af ny fysisk infrastruktur, således at det bliver billigere at etablere sådanne net.

Seneste ajourføring: 17.07.2014

Top