Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Registrering af ombordværende på passagerskibe

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
Multilingual display
Text

Registrering af ombordværende på passagerskibe

RESUMÉ AF:

Direktiv 98/41/EF om registrering af de ombordværende på passagerskibe, som sejler til og fra havne i EU

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DETTE DIREKTIV?

  • Det søger at forbedre sikkerheden og redningsmulighederne for passagerer og besætningsmedlemmer, der rejser til søs.
  • Det har til formål at sikre, at antallet af ombordværende ikke overskrider det antal, som skibet er blevet godkendt til, samt at lette eftersøgnings- og redningsaktiviteter efter en ulykke.

HOVEDPUNKTER

Antallet af ombordværende

  • Alle ombordværende på passagerskibe, der afsejler fra havne i EU, skal optælles inden skibets afsejling.
  • Antallet af ombordværende skal meddeles til skibets fører og til rederiets registeransvarlige eller et landbaseret system, som tilhører rederiet, og som tjener til registrering.
  • Skibsføreren skal inden afsejlingen sikre, at antallet af ombordværende ikke overskrider det antal, som skibet har tilladelse til at befordre.

Yderligere oplysninger om de ombordværende

Hvis et passagerskib afsejler fra en havn i EU for at tilbagelægge en rejse på mere end 20 sømil (EU-landene kan nedsætte denne grænse), skal visse oplysninger om alle ombordværende indsamles og inden for 30 minutter efter skibets afsejling meddeles til rederiets registeransvarlige eller et landbaseret system, som tilhører rederiet, og som tjener til registrering. Disse oplysninger omfatter:

  • fornavn og efternavn
  • køn
  • alder
  • alle oplysninger, som kræves af hensyn til særlig behandling eller bistand i ulykkestilfælde (på en passagers anmodning).

Optælling og registrering af oplysninger om ombordværende er også påkrævet for skibe, der afsejler fra en havn, der ligger uden for EU, for at sejle til en havn i EU, uanset om skibet fører et EU-lands eller ikke-EU-lands flag.

EU-landene kan indrømme undtagelser eller anmode om fritagelser i overensstemmelse med den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS-konventionen fra 1974), men kun i henhold til de betingelser, der er fastsat i direktivet.

Rederier, der driver sejlads med passagerskibe, skal:

  • indføre et system for registrering af oplysninger vedrørende passagererne; systemet skal være i overensstemmelse med følgende kriterier:
    • læselighed
    • tilgængelighed
    • anvendelighed (systemet må ikke skabe unødige forsinkelser for passagererne i forbindelse med ombordstigning og/eller landgang)
    • sikkerhed (beskyttelse af data mod tilintetgørelse, tab og ubeføjet adgang)
  • udpege en registeransvarlig, som skal være ansvarlig for opbevaring og videregivelse af oplysningerne.

Direktiv 2009/42/EF fastsætter, hvordan EU-landene skal udarbejde statistikker om skibspassagerer, der ankommer til havne i EU.

Undtagelser eller fritagelser

EU-landene kan indrømme visse undtagelser eller anmode om fritagelser i forbindelse med optælling af passagerer og registrering for skibe, der:

  • kun sejler i beskyttede havområder
  • sejler i rutefart på under en time mellem anløbshavnene
  • sejler i rutefart i et område, hvor sandsynligheden for, atbølgehøjden overstiger to meter, er mindre end 10 % , og hvis enten hele rejsen ikke overstiger 30 sømil fra afsejlingsstedet, eller der er en forpligtelse til offentlige tjenesteforbindelser til fjerntliggende samfund.

Registreringssystemer

Registreringssystemer, der oprettes i henhold til dette direktiv, skal godkendes af EU-landene, der er ansvarlige for at kontrollere, at de fungerer tilfredsstillende.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 22. juli 1998. EU-landene skulle have indarbejdet det i national lovgivning inden den 1. januar 1999.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til »Passagerskibes sikkerhed« på Europa-Kommissionens websted.

DOKUMENT

Rådets direktiv 98/41/EF af 18. juni 1998 om registrering af de ombordværende på passagerskibe, som sejler til og fra havne i Fællesskabets medlemsstater (EFT L 188 af 2.7.1998, s. 35-39)

Efterfølgende ændringer af direktiv 98/41/EF er blevet integreret i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 18.04.2016

Top