Forbedring af patentsystemet i Europa

Beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret fremmer innovation og styrker konkurrenceevnen i EU. I denne forbindelse kan patenter spille en central rolle, men der er behov for gennemgribende reformer på europæisk plan. At gøre EF-patentet til en realitet og forbedre den nuværende ordning for bilæggelse af tvister vil, sammen med passende ledsageforanstaltninger, kunne gøre patentsystemet lettere tilgængeligt og billigere for alle parter.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 3. april 2007 "Forbedring af patentsystemet i Europa" [KOM(2007) 165 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

I meddelelsen fremhæves det, at det nuværende europæiske patentsystem er langt dyrere end det amerikanske og japanske system. Et EF-patent ville være langt mere attraktivt end det nuværende system med europæiske patenter, som er et "bundt" af nationale patenter. Et europæisk patent, der udpeger 13 lande, er 11 gange dyrere end et amerikansk patent og 13 gange dyrere end et japansk patent. Den nuværende ordning for tvistbilæggelse i EU, med den iboende risiko for flere tvister i en række lande, selv om det drejer sig om det samme patentspørgsmål, medfører unødige omkostninger for de berørte parter og svækker retssikkerheden.

Foranlediget af problemerne på patentområdet, og især problemerne med oprettelse af et EF-patent, iværksatte Kommissionen i 2006 en omfattende høring af alle de berørte parter om det fremtidige patentsystem i Europa. Resultaterne af høringen viser klart, at der er et presserende behov for et patentsystem i Europa, der er enkelt, økonomisk og af høj kvalitet.

Formålet med meddelelsen er at opridse de konkrete konklusioner af partshøringen, samtidig med at den tjener som oplæg til Rådets drøftelser af reformerne af patentsystemet, navnlig EF-patentet og domstolsordningen. Den indeholder desuden forslag til en række ledsageforanstaltninger, der kan forbedre patentsystemet, f.eks. patentetskvalitet, videnformidling og håndhævelsesspørgsmål.

EF-patenter

Mange af de berørte parter støtter fortsat EF-patentet som den metode, der giver den største merværdi for den europæiske industri under Lissabon-strategien. De kritiserer dog Rådets fælles politiske tilgang fra 2003 på grund af de store udgifter til oversættelsesarrangementerne og den alt for udtalte centralisering af den foreslåede domstolsordning.

Kommissionen mener dog, at der kan indføres et virkeligt konkurrencedygtigt og attraktivt EF-patent, forudsat at der er den fornødne politiske vilje til det. Betænkelighederne ved en for stærkt centraliseret domstolsordning bør tages i betragtning ved oprettelsen af en fælles patentdomstolsordning på europæisk plan. Hvad oversættelsesomkostningerne angår, vil Kommissionen sammen med medlemsstaterne undersøge, hvordan sprogordningen kan forbedres, så oversættelsesomkostningerne mindskes, samtidig med at retssikkerheden forbedres.

Domstolsordningen

I dag vil enhver tvist i forbindelse med et europæisk patent, der er meddelt af Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) (DE) (EN) (FR), kunne indbringes for de nationale domstole. Grunden hertil er, at hvert af disse patenter udgør et "bundt" nationale patenter, som er undergivet reglerne i de EPO-kontraherende lande, der er udpeget i patentansøgningen. Da der ikke findes ét enkelt retsområde, behandles konflikterne efter forskellige nationale love og procedurer.

Denne situation skaber problemer, der svækker retssikkerheden og lægger hindringer i vejen for økonomiske beslutninger angående de patenterede produkter:

• flere retstvister om samme spørgsmål: ét og samme patentspørgsmål kan rejses ved flere nationale domstole, hvilket er en vanskelig situation at håndtere for konkurrenterne
• betydelige omkostninger: de berørte parter skal betale retsafgifter og udgifter til advokater og eksperter i alle de lande, hvor sagen anlægges
• uoverensstemmelser: domstolene behandler sagerne efter den nationale domspraksis, hvilket kan give forskellige og til tider modstridende resultater
• valg af værneting ("forum shopping"): da parterne kan vælge, hvor de vil anlægge sag, vil de normalt vælge det retsområde, som vil behandle sagen gunstigt set ud fra deres interesser.

Den vigtigste fordel ved en fælles patentdomstolsordning er de omkostningsbesparelser, den vil betyde for parterne i en tvist. I dag er retsomkostningerne unødigt store og varierer samtidig betydeligt alt efter sagens omstændigheder, bl.a. sagens kompleksitet, det pågældende tekniske område og det omtvistede beløbs størrelse. Disse høje omkostninger er især et problem for individuelle opfindere og SMV'er, da det vil kunne afholde dem fra at patentere deres oprindelser og, mere generelt, fra at investere i forskning og udvikling.

Debat om den nye domstolsordning

Medlemsstaterne er enige om, at der bør indføres en patentdomstolsordning på europæisk plan, som kan sikre omkostningseffektivitet, retssikkerhed og brugernærhed. Imidlertid har de hidtidige drøftelser om dette emne gjort det klart, at der er delte meninger om, hvilken vej frem der er den bedste.

De seneste drøftelser med medlemsstaterne viser, at der er delte synspunkter om domstolsordningen: På den ene side står de medlemsstater, der går ind for udkastet til aftalen om retstvister i forbindelse med europæiske patenter (EPLA) (DE) (EN) (FR) under den europæiske patentkonvention, som tager sigte på at indføre en fælles ordning for bilæggelse af retstvister om europæiske patenter. På den anden side står de medlemsstater, der slår til lyd for, at der oprettes en specifik fællesskabsdomstolsordning for retstvister vedrørende europæiske patenter og EF-patenter på grundlag af EF-traktaten.

På denne baggrund mener Kommissionen, at der kan skabes konsensus om en integreret metode, som kombinerer elementer fra EPLA-domstolsordningen og en fællesskabsdomstolsordning. Ad denne vej vil der kunne oprettes en fælles patentdomstolsordning med kompetence til at afgøre retstvister om europæiske patenter og de fremtidige EF-patenter. En sådan domstolsordning kunne bygge på EPLA-modellen og samtidig give mulighed for en harmonisk integration i fællesskabsdomstolsordningen. I første omgang bør bestræbelserne navnlig sigte mod, at der skabes konsensus blandt medlemsstaterne om disse principper.

Domstolsordningen skulle have kompetence i krænkelses- og gyldiggørelsessager samt vedrørende relaterede krav som f.eks. erstatningskrav. Patentdomstolsordningen bør sikre en passende grad af nærhed til parterne og bør omfatte et begrænset antal førsteinstanskamre samt en fuldt centraliseret appelret, som skal sikre ensartethed i retsfortolkningen. Kamrene, som kunne gøre brug af de bestående nationale strukturer, skulle være en integreret del af den fælles domstolsordning.

Appelretten og førsteinstanskamrene skulle arbejde efter et fælles procesreglement baseret på bedste praksis i medlemsstaterne.

Patentdomstolsordningen skulle omfatte både juridiske og teknisk kvalificerede dommere, som nyder fuld retslig uafhængighed.

Endelig skal patentdomstolsordningen respektere EF-Domstolen som den instans, der i sidste ende træffer afgørelse om EU-retlige spørgsmål, herunder spørgsmål vedrørende gældende fællesskabsret og gyldigheden af fremtidige EF-patenter.

Ledsageforanstaltninger til forbedring af patentsystemet

Kommissionen foreslår følgende ledsageforanstaltninger til fremme af et troværdigt patentsystem:

• Sikring af patenternes kvalitet: strenge patentérbarhedskriterier skal sikre de europæiske patenters høje kvalitet. Samarbejde mellem patentmyndighederne vil kunne begrænse omkostningerne og afkorte svartiden
• Støtte til SMV'erne: SMV'erne bør have al den fornødne rådgivning i patentspørgsmål. I dette øjemed yder Kommissionen støtte til projekterne under PRO INNO Europe-initiativet (EN) og under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation
• Forbedring af teknologi- og videnformidling: mellem de europæiske virksomheder og mellem virksomhederne og forskningscentrene
• Håndhævelse af patentrettighederne: de retlige rammer for patenterne bør styrkes under hensyntagen til de forskellige konfliktløsningsmuligheder, bl.a. systemerne for alternativ tvistbilæggelse, patentretshjælpsforsikring og de internationale standarder.

Kontekst

Bestræbelserne på at fremme den intellektuelle ejendomsret, herunder patenter, indskriver sig naturligt i Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse, da innovation hermed anerkendes som en vigtig drivkraft i den europæiske udvikling.

Der er planer om at udgive en særskilt meddelelse om intellektuel ejendomsret i 2008. Den vil supplere denne meddelelse om patentsystemet og behandle de vigtigste ikke-lovgivningsmæssige og tværgående spørgsmål vedrørende alle aspekter af intellektuel ejendomsret.

Seneste ajourføring: 22.06.2007