Help Print this page 
Title and reference
Adgang til elektroniske kommunikationsnetværk

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Adgang til elektroniske kommunikationsnetværk

Dette direktiv harmoniserer den måde, hvorpå EU-landene regulerer adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter. Det fastlægger en lovgivningsmæssig ramme for forholdet mellem leverandører af netværk og tjenester, der vil medføre øget konkurrence og interoperabilitet mellem elektroniske kommunikationstjenester.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet).

RESUMÉ

Sammen med fire andre direktiver (rammedirektivet, tilladelsesdirektivet, forsyningspligtdirektivet og direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) er adgangsdirektivet en del af telekommunikationspakken, der definerer den lovgivningsmæssige ramme, som har til formål at gøre sektoren for elektroniske kommunikationsnetværk og -tjenester mere konkurrencedygtig.

I 2009 blev telekommunikationspakken ændret ved direktiverne bedre lovgivning og borgerrettigheder samt ved oprettelsen af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC).

Anvendelse

Direktivet finder anvendelse på alle former for offentlige kommunikationsnetværk med offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester. Dette omfatter faste og mobile telenet, jordbaserede sendenet, kabel-TV-net, satellitnet og internetbaserede net til fremføring af tale, telefax, data og billeder.

Det generelle princip

EU-lande skal sikre, at der ikke findes begrænsninger, som forhindrer virksomheder i samme medlemsstat eller i forskellige medlemsstater i indbyrdes at forhandle sig frem til tekniske og kommercielle aftaler om adgang og/eller samtrafik i overensstemmelse med traktatens konkurrenceregler.

Det generelle princip foreskriver, at det på markeder, hvor der fortsat er store forskelle i forhandlingsstyrke mellem virksomheder, er passende at fastlægge en ramme baseret på det indre markedsprincipper og konkurrenceregler, der skal fungere som et markedsreguleringsinstrument.

Ved hjælp af en teknologisk neutral tilgang er målet at:

  • fastlægge en ramme, der ansporer til konkurrence og fremmer effektiv investering i netværksinfrastruktur ved at give fornøden adgang til, og samtrafik og interoperabilitet mellem, tjenester til gavn for slutbrugerne
  • sikre, at flaskehalse på markedet ikke begrænser udviklingen af innovative tjenester, som brugerne kan have glæde af.

Udbydernes rettigheder og forpligtelser

Direktivet fastsætter en grundlæggende regel, hvorefter udbydere af offentlige kommunikationsnet har ret til - og hvis andre virksomheder med en tilsvarende tilladelse anmoder derom, også pligt til - indbyrdes at forhandle sig frem til aftaler om samtrafik med henblik på at sikre interoperabilitet i hele Den Europæiske Union.

De nationale tilsynsmyndigheder er ansvarlige for at foretage regelmæssige markedsanalyser med henblik på at fastlægge, hvorvidt én eller flere udbydere har en stærk markedsposition på det pågældende marked. Hvis den nationale tilsynsmyndighed på baggrund af denne markedsanalyse finder, at en udbyder har en stærk markedsposition på det pågældende marked, skal den, alt efter omstændighederne, pålægge den pågældende udbyder én eller flere af følgende forpligtelser:

  • 1forpligtelser vedrørende transparens med hensyn til samtrafik og/eller adgang, i hvilken forbindelse udbydere skal offentliggøre bestemte oplysninger, som f.eks. regnskabsoplysninger, tekniske specifikationer eller netkarakteristika, hvis det er hensigtsmæssigt ved hjælp af et standardtilbud
  • 2forpligtelser vedrørende ikkediskriminering for at sikre, at udbydere anvender lige betingelser under lige omstændigheder for virksomheder, der leverer ens tjenester, herunder et forbud mod at favorisere deres egne tjenester
  • 3forpligtelser vedrørende regnskabsmæssig opsplitning i forbindelse med angivne aktiviteter vedrørende samtrafik og/eller adgang
  • 4forpligtelser vedrørende adgang til og anvendelse af specifikke netfaciliteter. Udbyderne kan blive pålagt at:
    • give tredjemand adgang til specifikke netelementer og/eller -faciliteter, herunder ubundtet adgang til abonnentledninger
    • forhandle loyalt med virksomheder, der ansøger om adgang
    • undlade at afskære adgang til faciliteter, som der tidligere er givet adgang til
    • tilbyde fri adgang til tekniske grænseflader, protokoller eller andre nøgleteknologier, der er afgørende for tjenesternes eller virtuelle nettjenesters interoperabilitet
    • tilbyde samhusning eller andre former for fælles brug af faciliteter
    • give adgang til tilhørende tjenester, der f.eks. vedrører identitet, lokation og tilstedeværelse
  • 5forpligtelser vedrørende inddækning af omkostninger samt priskontroller, herunder forpligtelser til at orientere priserne efter omkostningerne og forpligtelser vedrørende systemer til omkostningsberegning.

Såfremt et markedssvigt varer ved på trods af anvendelsen af disse forpligtelser, kan de nationale tilsynsmyndigheder som en sidste udvej kræve, at en vertikalt integreret virksomhed placerer sine aktiviteter vedrørende engroslevering af produkter og tjenester i en uafhængigt fungerende forretningsenhed.

Denne uafhængigt fungerende enhed skal levere produkter og tjenester til alle virksomheder, herunder til alle moderselskabets forretningsenheder, på samme tidsmæssige vilkår og på samme betingelser, herunder dem, der vedrører pris og serviceniveauer, og ved hjælp af de samme systemer og processer.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2002/19/EF

24.4.2002

24.7.2003

EUT L 108 af 24.4.2002

Ændringsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2009/140/EF

19.12.2009

25.5.2011

EUT L 337 af 18.12.2009

ÆNDRING AF BILAGENE

Bilag II - Minimumsliste over elementer, der skal indgå i de standardtilbud om adgang til netinfrastruktur i engrosleddet, inklusive delt eller hel ubundtet adgang på et fast sted, som udbydere med en stærk markedsposition skal offentliggøre

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/19/EF om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og direktiv 2002/20/EF om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Den Europæiske Unions Tidende L 337 af 18. december 2009).

Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/19/EF om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og direktiv 2002/20/EF om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Den Europæiske Unions Tidende L 241 af 10. september 2013).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til EU-rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Den Europæiske Unions Tidende C 165 af 11. juli 2002).

I henhold til lovgivningen om kommunikationstjenester fastsætter disse retningslinjer de principper, som de nationale reguleringsmyndigheder skal basere deres markedsanalyse på med henblik på at sikre en effektiv konkurrence.

FORSLAG

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende EU’s indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område, og om ændring af direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/22/EF samt forordning (EF) nr. 1211/2009 og (EU) nr. 531/2012 (COM(2013)627 final af 11.september 2013 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende).

Seneste ajourføring: 03.07.2014

Top