EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Årsregnskabsdokumenter for filialer af udenlandske kreditinstitutter og finansieringsinstitutter

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 89/117/EØF — forpligtelser med hensyn til offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer af kreditinstitutter og finansieringsinstitutter med hjemsted i andre EU-lande

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Formålet er at afskaffe forpligtelsen til at offentliggøre særskilte årsregnskabsdokumenter for filialer af udenlandske af banker og andre finansieringsinstitutter med hjemsted i andre lande (i eller uden for EU).

HOVEDPUNKTER

  • Direktivet gælder for alle filialer i EU af banker og andre finansieringsinstitutter, der har hjemsted i et andet land end det EU-land, hvor filialen er etableret.
  • Direktivet afskaffer forpligtelsen til at offentliggøre særskilte årsregnskabsdokumenter for filialen. Dokumenter, der skal offentliggøres af filialer af kreditinstitutter og finansieringsinstitutter med hjemsted i et andet EU-land, er blandt andet årsregnskaber, konsoliderede regnskaber, årsberetning osv. De skal offentliggøres og revideres i henhold til lovgivningen i det EU-land, hvor hovedkontoret er beliggende. Indtil yderligere samordning har fundet sted, kan EU-landene kræve, at filialerne offentliggør supplerende oplysninger såsom indtægter og udgifter og filialens samlede tilgodehavender og samlede gæld.
  • Filialer af kreditinstitutter og finansieringsinstitutter med hjemsted i et ikke-EU-land skal offentliggøre de samme dokumenter som filialer med hovedkontor i et EU-land. De skal offentliggøres og revideres i henhold til lovgivningen i det pågældende ikke-EU-land. Hvis de pågældende regler ikke er i overensstemmelse med EU’s årsregnskabsregler, kan EU-landene dog stille krav om, at filialerne skal offentliggøre årsregnskabsoplysninger for deres egne aktiviteter.
  • EU-landene kan stille krav om, at en autoriseret oversættelse af dokumenterne skal offentliggøres på landets officielle sprog.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 14. januar 1989. EU-landene skulle indarbejde det i national lovgivning inden den 1. januar 1991.

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 om de forpligtelser med hensyn til offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter, der påhviler de i en medlemsstat etablerede filialer af kreditinstitutter og finansieringsinstitutter med hjemsted uden for denne medlemsstat (EUT L 44, 16.2.1989, s. 40-42)

seneste ajourføring 23.10.2017

Top