Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Arbejdskraftens frie bevægelighed

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Arbejdskraftens frie bevægelighed

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN

  • Den opdaterer (og kodificerer) tidligere lovgivning om Den Europæiske Unions (EU) borgeres muligheder for at bevæge sig frit i EU og tage arbejde i et andet EU-land.
  • Den har også til formål at sikre, at princippet om fri bevægelighed, der er stadfæstet i artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) efterleves i praksis.

HOVEDPUNKTER

  • Arbejdskraftens frie bevægelighed gavner de personer, som vælger at arbejde i et andet EU-land, og de samfund, som modtager dem. Den gør det muligt for førstnævnte at udnytte deres ret til fri bevægelighed og at forbedre deres personlige og faglige situation og for sidstnævnte at besætte ledige stillinger og få kvalificeret arbejdskraft.
  • Enhver statsborger fra én EU-medlemsstat har ret til at tage og udøve lønnet beskæftigelse i en anden medlemsstat. Ligeledes kan enhver arbejdsgiver annoncere beskæftigelsestilbud og indgå arbejdsaftaler med mulige arbejdstagere fra hele EU.
  • Lovgivningen kodificerer og erstatter forordning (EØF) nr. 1612/68, som var blevet væsentligt ændret flere gange. Den sikrer, at systemet fungerer gnidningsløst ved at forbyde enhver form for forskelsbehandling mellem EU-medlemsstaternes arbejdstagere.
  • Den nedlægger navnlig forbud mod:
    • en særlig fremgangsmåde ved ansættelse af udenlandsk arbejdskraft
    • at begrænse offentliggørelsen af stillingstilbud eller pålægge personer fra andre EU-lande særlige betingelser, såsom registrering hos arbejdsformidlingen.
  • Det er desuden ulovligt at forskelsbehandle nationale og andre EU-arbejdstagere i forhold til ansættelses- og arbejdsvilkår såsom:
    • adgang til beskæftigelse, herunder hjælp til jobsøgning gennem arbejdsformidlingskontorerne
    • arbejdsforhold, herunder løn, afskedigelse og genoptagelse af beskæftigelse eller sociale og skattemæssige fordele
    • adgang til uddannelse, herunder i faglige uddannelsesinstitutioner og i omskolings- og revalideringscentre
  • Det samme princip om adgang til undervisning, lærlingeuddannelse og faglig uddannelse gælder for børn af en person, som arbejder eller har arbejdet i et andet EU-land.
  • Lovgivningen omfatter visse sociale rettigheder. En arbejdstager, der arbejder i et andet EU-land, er berettiget til den samme boligstøtte som det pågældende lands statsborgere og kan lade sig opføre på lister for boligsøgende, hvor sådanne lister føres, i det område, hvor denne arbejder.
  • Lovgivningen omfatter også ligebehandling med hensyn til medlemskab af fagforeninger og håndhævelse af dermed forbundne rettigheder såsom stemmeret og opstillingsret til administrative eller ledelsesmæssige positioner i en fagforening.
  • Der kan stilles krav til visse sprogfærdigheder i forbindelse med et job, men sprogkrav skal være rimelige og nødvendige for udførelsen af det pågældende job.

Én undtagelse

Den eneste undtagelse fra princippet om forbud mod forskelsbehandling vedrører adgang til positioner, der indebærer udøvelse af offentlig myndighed eller opgaver i forbindelse med sikring af statens generelle interesser. EU-landene har mulighed for at forbeholde den type stillinger til landets egne statsborgere.

Ny EURES-forordning

  • I 2016 blev forordning (EU) nr. 492/2011 ændret ved forordning (EU) 2016/589 om et europæisk arbejdsformidlingsnet (EURES). Herefter hører reglerne vedrørende udveksling af oplysninger om ledige stillinger, jobansøgninger og CV'er mellem EU-landene under den nye forordning.
  • Direktiv 2014/54/EU har til formål at fremme ensartede ansøgningsprocesser og praktisk håndhævelse af rettighederne ifølge artikel 45 i TEUF samt artikel 1-10 i forordning 492/2011.

HVORNÅR TRÆDER FORORDNINGEN I KRAFT?

Forordning (EU) nr. 492/2011 er den kodificerede udgave af en oprindelig retsakt (forordning (EØF) nr. 1612/68) og efterfølgende ændringer heraf. Den trådte i kraft den 16. juni 2011.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (kodifikation) (EUT L 141, 27.5.2011, s. 1-12).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 492/2011 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2014/54/EU af 16. april 2014 om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed (EUT L 128, 30.4.2014, s. 8-14)

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Tredje Del: Unionens interne politikker og foranstaltninger — Afsnit IV: Den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital — Kapitel 1: Arbejdskraften — Artikel 45 (tidligere artikel 39 TEF) (EUT C 202, 7.6.2016, s. 65-66)

seneste ajourføring 13.02.2017

Top