Help Print this page 
Title and reference
Arbejdskraftens frie bevægelighed

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Arbejdskraftens frie bevægelighed

EU-borgernes mulighed for ubesværet at tage til et andet EU-land og arbejde er et af de fire grundlæggende principper om fri bevægelighed, som er fastsat i EU-traktaterne. Denne forordning ajourfører tidligere lovgivning og sikrer, at princippet overholdes i praksis.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (EØS-relevant tekst).

RESUMÉ

Arbejdskraftens frie bevægelighed gavner de personer, som vælger at arbejde i et andet EU-land, og de samfund, som modtager dem. Den gør det muligt for førstnævnte at forbedre deres personlige situation og for sidstnævnte at besætte ledige stillinger og få kvalificeret arbejdskraft.

Enhver statsborger fra én EU-medlemsstat har ret til at tage og udøve lønnet beskæftigelse i en anden medlemsstat. Ligeledes kan enhver arbejdsgiver annoncere beskæftigelsestilbud og indgå arbejdsaftaler med mulige arbejdstagere fra hele EU.

Lovgivningen erstatter forordning (EØF) nr. 1612/68, som havde undergået væsentlige ændringer flere gange, siden den oprindeligt blev vedtaget i oktober 1968. Den sikrer, at systemet fungerer gnidningsløst ved at forbyde enhver form for forskelsbehandling mellem EU-medlemsstaternes arbejdstagere.

Den nedlægger navnlig forbud mod:

  • en særlig fremgangsmåde ved ansættelse af udenlandsk arbejdskraft
  • at begrænse offentliggørelsen af stillingstilbud eller pålægge personer fra andre EU-lande særlige betingelser, såsom registrering hos arbejdsformidlingen.

Det er desuden ulovligt at forskelsbehandle nationale og andre EU-arbejdstagere i forhold til ansættelsesvilkår såsom løn, afskedigelse og genoptagelse af beskæftigelse eller i forhold til sociale og skattemæssige fordele. Begge grupper har lige adgang til at deltage i uddannelse i faglige uddannelsesinstitutioner og i omskolings- og revalideringscentre.

Det samme princip om adgang til den almindelige nationale undervisning, lærlingeuddannelse og faglig uddannelse gælder for børn af en person, som arbejder eller har arbejdet i et andet EU-land.

Lovgivningen omfatter visse sociale rettigheder. En arbejdstager, der arbejder i et andet EU-land, er berettiget til den samme boligstøtte som det pågældende lands statsborgere og kan lade sig opføre på lister for boligsøgende, hvor sådanne lister føres, i det område, hvor denne arbejder.

Én undtagelse

Den eneste undtagelse fra princippet om forbud mod forskelsbehandling er sproget. Arbejdsgivere kan kræve, at en kommende arbejdstager behersker det pågældende lands sprog tilstrækkeligt, hvis dette er nødvendigt for den opslåede stilling.

REFERENCER

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EU) nr. 492/2011

16.6.2011

-

EUT L 141, 27.5.2011

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/733/EU om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 med hensyn til formidling og udligning af tilbud og ansøgninger om beskæftigelse og genetablering af Eures (Den Europæiske Unions Tidende L 328 af 28.11.2012).

Seneste ajourføring: 16.06.2014

Top