Help Print this page 
Title and reference
Begrænsninger ved rejse og ophold , som er begrundet i hensynet til den offentlige orden

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html DA html DE html EL html EN html FR html IT html NL html PT html FI html SV
Multilingual display
Text

Begrænsninger ved rejse og ophold , som er begrundet i hensynet til den offentlige orden

1) MÅL

Samordning af de særlige foranstaltninger i hver af medlemsstaterne, som gælder for statsborgere i de andre medlemsstater og deres familiemedlemmer med hensyn til rejse og ophold, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed.

2) DOKUMENT

Rådets direktiv 64/221/EØF af 25. februar 1964 om samordning af de særlige foranstaltninger, som gælder for udlændinge med hensyn til rejse og ophold, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 56 af 4.4.1964].

Ændret ved:

Rådets direktiv 72/194/EØF af 18. maj 1972 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 121 af 26.5.1972];

Rådets direktiv 75/35/EØF af 17. december 1974 [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 14 af 20.1.1975].

Ophævet ved:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF.

3) RESUMÉ

Oprindeligt tog direktivet sigte på statsborgere fra en medlemsstat, som opholdt sig i eller begav sig til en anden medlemsstat for der at udøve en lønnet eller ulønnet virksomhed eller som modtager af tjenesteydelser, samt dennes ægtefælle og familiemedlemmer. Nu er direktivets anvendelsesområde blevet udvidet til også at omfatte personer, som udnytter retten til at blive boende på en medlemsstats område efter at have haft beskæftigelse dér (direktiv 72/194/EØF), samt til ikke-erhvervsaktive personer (direktiv 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF).

Det drejer sig om bestemmelser vedrørende indrejse på medlemsstatens område og udstedelse eller fornyelse af opholdstilladelse samt udvisning fra medlemsstaten begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed. Disse grunde kan ikke anvendes til økonomiske formål.

Foranstaltninger begrundet i hensynet til den offentlige orden eller sikkerhed skal udelukkende været begrundet i individets personlige opførsel. Strafferetlige domme kan ikke automatisk motivere sådanne foranstaltninger, og forældelse af individets identitetsbevis kan ikke retfærdiggøre udvisning.

Kun de sygdomme eller handicap, der er opført i listen i bilaget kan retfærdiggøre et afslag på ansøgning om indrejsetilladelse på medlemsstatens område eller udstedelse af den første opholdstilladelse (f.eks. tuberkulose, syfilis, toksikomani, psykose). Tilfælde, der opstår efter udstedelse af den første opholdstilladelse, kan ikke retfærdiggøre afslag på ansøgning om fornyelse af opholdstilladelse eller udvisning. Medlemsstaterne kan ikke indføre nye bestemmelser eller en ny praksis, som er mere restriktive end de bestemmelser og den praksis, der er gældende på direktivets ikrafttrædelsesdato.

Beslutningen om tildeling eller afslag på ansøgningen om den første opholdstilladelse træffes hurtigst muligt, og senest seks måneder efter ansøgningens indsendelse. Modtagerlandet kan i tilfælde, hvor det skønner, at det er nødvendigt, anmode en anden medlemsstat om oplysninger om ansøgerens strafferetlige fortid, men en sådan konsultation må ikke være systematisk.

Beslutningen om nægtelse af udstedelse eller fornyelse af en opholdstilladelse eller beslutningen om udvisning meddeles den pågældende sammen med begrundelsen af hensynet til den offentlige orden og sikkerhed, medmindre dette er imod hensynet til statens sikkerhed. Medmindre der er tale om en hastesag, må fristen for at forlade medlemsstatens territorium ikke være mindre end 15 dage, når den pågældende endnu ikke har modtaget opholdstilladelse, og en måned i andre tilfælde.

Den pågældende skal have mulighed for at anvende de retsmidler, der står til rådighed for landets egne statsborgere til anfægtelse af administrative afgørelser, i forbindelse med en prøvelse af afgørelsen vedrørende adgang, afslag på udstedelse eller fornyelse af opholdstilladelse og afgørelse om udvisning. Der er fastsat supplerende proceduregarantier i særlige tilfælde (f.eks. når der ikke findes nogen mulighed for at anke en afgørelse eller i tilfælde, hvor det ikke har udsættende virkning, at en sag ankes, osv.).

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i Medlemsstaterne

Direktiv 64/221/EØF

19.3.1964

19.9.1964

Direktiv 72/194/EØF

23.5.1972

23.11.1972

Direktiv 75/35/EØF

18.12.1974

18.12.1975

4) gennemførelsesforanstaltninger

Meddelelse - KOM(99) 372 endelig udg. [ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]Meddelelse af 30. juli 1999 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om særlige foranstaltninger med hensyn til unionsborgeres rejse og ophold, som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed

Bestemmelserne i direktiv 64/221/EØF er i løbet af årene blevet fortolket og udviklet i en række domme fra EF-Domstolen. Der er også sket en udvikling inden for europæisk integration, især med indførelsen af begrebet "unionsborgerskab" i EF-traktatens artikel 18. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at det er vigtigt at pege på nogle problemer i forbindelse med direktivets gennemførelse.

Kommissionen har først og fremmest noteret sig, at direktivets anvendelsesområde er blevet udvidet til også at omfatte arbejdere og selvstændige erhvervsdrivende, som ikke længere er erhvervsaktive, og som bor i en anden medlemsstat (direktiv 72/194/EØF og 75/35/EØF), samt andre grupper der er omfattet af fællesskabsretten i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF. Endvidere finder direktivet anvendelse på ægtefællen og andre familiemedlemmer, uanset statsborgerskab.

Hvad angår definitionen af begreberne offentlig orden, offentlig sikkerhed og offentlig sundhed, kan de enkelte medlemsstater selv skønne, hvorledes de skal anvendes i overensstemmelse med den nationale lovgivning og retspraksis, men dog inden for rammerne af fællesskabsretten. Enhver foranstaltning, som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, skal dog være stærkt motiveret med, at den pågældende udgør en virkelig og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod et grundlæggende samfundshensyn, og være i overensstemmelse med den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og med proportionalitetsprincippet.

Kommissionen har til hensigt at sikre, at meddelelsen bliver vidt udbredt ved hjælp af de nye midler, man har taget i anvendelse med henblik på dialogen med borgerne.

5) videreførelse af arbejdet

Seneste ajourføring: 28.07.2004

Top