EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Mærkning af fodtøj

Mærkning af fodtøj og dets bestanddele giver forbrugerne oplysninger, så de kan træffe informerede købsbeslutninger. Mærkning er også med til at beskytte industrien mod illoyal konkurrence og styrker det indre markeds funktionsmåde i Den Europæiske Union (EU).

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/11/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende mærkning af materialer anvendt i hovedbestanddelene af fodtøj med henblik på salg i detailleddet.

RESUMÉ

Mærkning af fodtøj og dets bestanddele giver forbrugerne oplysninger, så de kan træffe informerede købsbeslutninger. Mærkning er også med til at beskytte industrien mod illoyal konkurrence og styrker det indre markeds funktionsmåde i Den Europæiske Union (EU).

HVAD ER FORMÅLET MED DETTE DIREKTIV?

Det fastlægger reglerne for mærkning af fodtøj:

  • mærkningens indhold og form
  • ansvaret for mærkningen.

HOVEDPUNKTER

  • Kun materialer, der dækker mindst 80 % af overfladearealet af fodtøjets overdel og foring og bindsål og mindst 80 % af rumfanget af ydersålen, skal mærkes. Såfremt ingen af materialerne udgør mindst 80 %, skal der gives oplysninger om de to vigtigste materialer, der indgår i sammensætningen.
  • Mærkningen skal indeholde oplysninger om de tre komponenter af fodtøjet:
    • overdelen
    • foring og bindsål
    • ydersål.
  • Mærkningen kan enten være skriftlig eller være i form af et piktogram.
  • Mærkningen skal være synlig, solid og tilgængelig.
  • Mærkningen skal være:
    • trykt eller limet på fodtøjet eller
    • vedhæftet fodtøjet ved hjælp af for eksempel en selvklæbende etiket eller
    • tilføjet for eksempel ved hjælp af et bindemiddel eller en snor.
  • Mærkningen skal fremgå af mindst én af de to elementer, der udgør et par sko, støvler osv.
  • EU-fabrikanter er ansvarlige for at levere mærkningen og for dens nøjagtighed. Hvis fodtøjet importeres, påhviler dette ansvar den person, der først markedsfører det på EU’s marked. Detailhandleren skal påse, at det fodtøj, han/hun sælger, er påført den relevante mærkning.
  • Bilagene specificerer:
    • definitioner (f.eks. på en overdel, en sål osv.) og tilhørende piktogrammer eller skriftlige indikationer vedrørende de dele af fodtøjet, der skal identificeres (bilag I)
    • eksempler på fodtøj, der er dækket af direktivet, og som er anført i bilag II. Det dækker f.eks. ikke fodtøj, som personer benytter af sundheds- og sikkerhedsmæssige hensyn på arbejdsplader, da de falder under EU’s regler om personligt sikkerhedsudstyr.

Der findes også et frivilligt miljømærke for fodtøj. Dette mærke hjælper forbrugere med at identificere fodtøj, hvis livscyklus (produktion, anvendelse og bortskaffelse) har en lav miljøpåvirkning.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 94/11/EF

9.5.1994

23.9.1995

EFT L 100, 19.4.1994, s. 37-41

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2006/96/EF

1.1.2007

1.1.2007

EUT L 363, 20.12.2006, s. 81-106

Direktiv 2013/15/EU

1.7.2013

1.7.2013

EUT L 158, 10.6.2013, s. 172-183

Efterfølgende ændringer til direktiv 94/11/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 19.08.2015

Top