Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
EU-bestemmelser om mærkning af honning

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
Multilingual display
Text

EU-bestemmelser om mærkning af honning

Den Europæiske Union (EU) definerer særlige bestemmelser for honning som supplement til dens lovgivning om levnedsmidler.

DOKUMENT

Rådets direktiv 2001/110/EF af 20. december 2001 om honning.

RESUMÉ

Den Europæiske Union (EU) definerer særlige bestemmelser for honning som supplement til dens lovgivning om levnedsmidler.

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Udover bestemmelser angående sammensætning og definition af honning specificerer det typerne af honningprodukter, som kan sælges under et givent navn, og bestemmelser om mærkning, præsentationsmåde og oplysninger om oprindelsen.

HOVEDPUNKTER

Direktivet supplerer EU’s generelle bestemmelser om mærkning af fødevarer, som er fastsat i forordning (EU) nr. 1169/2011. Vigtige forbrugeroplysninger skal fremgå af mærkningen, og mærkningen skal navnligt indeholde honningens oprindelsesland og varebetegnelserne, som fastsat i bilag I.

Definition

Honning er et naturligt sødestof, der frembringes af Apis mellifera-bier på grundlag af plantenektar eller udsvedning fra planters levende dele eller ekskrementer fra plantesugende insekter på planters levende dele. Bierne opsuger det, omdanner det ved at blande det med deres egne særlige stoffer, oplagrer, deponerer og lader det modne i bistadens honningtavler.

Sammensætning

Honning, der markedsføres som honning, eller som anvendes i et produkt, der er bestemt til konsum, skal have den sammensætning, der er fastsat i direktivets bilag II.

Direktiv 2014/63/EU præciserer, at pollen, som en karakteristisk bestanddel af honning, ikke bør betragtes som en ingrediens i honning.

Etiketter

Direktiv 2014/63/EU præciserer også mærkningskravene, hvis honningen har oprindelse i mere end ét EU-land eller i mere end ét ikke-EU-land. I disse tilfælde kan angivelsen erstattes med en af følgende muligheder:

  • »blanding af honning fra EU«
  • »blanding af honning fra lande uden for EU«
  • »blanding af honning fra lande i og uden for EU«.

I visse tilfælde kan betegnelsen »honning« anvendes i stedet for disse varebetegnelser (dog ikke for så vidt angår »filtreret honning«*, »tavlehonning«*, »honning med stykker af honningtavler«* og »bagerihonning«*).

Oplysninger om regional, territorial eller topografisk oprindelse, om oprindelse fra blomsterarter eller planter eller om specifikke kvalitetskriterier kan supplere denne mærkning (dog ikke for så vidt angår »filtreret honning« og »bagerihonning«).

Direktiv 2014/63/EU giver Europa-Kommissionen mulighed for at vedtage yderligere bestemmelser (delegerede retsakter) ved at fastlægge to parametre for kriteriet »hovedsagelig« i forbindelse med honning med oprindelse fra blomster eller planter og det minimale indhold af pollen i filtreret honning efter fjernelse af uvedkommende uorganiske eller organiske stoffer.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Direktiv 2001/110/EF gælder fra 1. februar 2002. Direktiv 2014/63/EU gælder fra 23. juni 2014. Honning, der sælges eller mærkes før den 24. juni 2015, kan fortsat markedsføres, indtil lagrene er opbrugt.

VIGTIGE BEGREBER

* Filtreret honning: Honning, som er udvundet ved fjernelse af uvedkommende uorganiske eller organiske stoffer på en sådan måde, at der fjernes en betydelig mængde pollen.

* Tavlehonning: Honning, som er oplagret af bierne i celler i tavler eller i fine kunsttavler af ren bivoks, og som sælges i forseglede tavler, hele eller delte.

* Honning med stykker af honningtavler: Honning, som indeholder et eller flere stykker tavlehonning.

* Bagerihonning: Angivelsen »kun til madlavning« skal anføres på etiketten tæt ved varebetegnelsen.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2001/110/EF

1.2.2002

31.7.2003

EUT L 10 af 12.1.2002, s. 47-52

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2014/63/EU

23.6.2014

24.6.2015

EUT L 164, 3.6.2014, s. 1-5

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (Den Europæiske Unions Tidende L 304 af 22. november 2011, s. 18-63).

seneste ajourføring 20.02.2015

Top