Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Den europæiske småkravsprocedure

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
Multilingual display
Text

Den europæiske småkravsprocedure

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 861/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Den indfører den europæiske småkravsprocedure.
  • Småkravsproceduren har til formål at forenkle og fremskynde behandlingen af grænseoverskridende tvister på det civil- og handelsretlige område og reducere omkostningerne.
  • Den er i princippet en skriftlig procedure, som ikke kræver fysisk tilstedeværelse i retten. Retten kan dog beslutte at gennemføre et mundtligt retsmøde.
  • Kravets værdi (når det modtages af retten) må ikke overstige 2 000 EUR.
  • Den sikrer, at retsafgørelser anerkendes og er eksigible i andre EU-lande, uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet.
  • Småkravsproceduren er et alternativ til EU-landenes egen lovgivning. Det er et frivilligt alternativ.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

  • Småkravsproceduren gælder, såfremt mindst en af parterne har bopæl eller sædvanligt opholdssted i et andet EU-land end det, hvor den ret, som behandler sagen, er beliggende.
  • Den kan anvendes til at inddrive civil- og handelsretlige krav. Den finder ikke anvendelse på spørgsmål vedrørende skat, told eller administrative anliggender, på statens ansvar for handlinger og undladelser under udøvelse af statsmagt (»acta jure imperii«) eller f.eks.:
    • fysiske personers (dvs. menneskers) rets- eller handleevne
    • familieretlige spørgsmål
    • konkurs
    • social sikring
    • voldgift
    • ansættelsesret
    • forpagtning af fast ejendom bortset fra søgsmål vedrørende pengekrav
    • krænkelser af privatlivets fred og rettigheder vedrørende en person (f.eks. ærekrænkelse).

Procedure

Småkravsproceduren, hvor der ikke er behov for en advokat, fungerer som følger:

Indgivelse af kravet

  • Kravet indgives direkte til den kompetente ret ved brug af en formular (formular A — i forordningens bilag) med oplysninger om kravet, påstandsbeløbet etc. Hvis kravet ikke er inden for rammerne af småkravsproceduren, underretter retten fordringshaveren herom. Hvis kravet ikke trækkes tilbage, fortsætter retten behandlingen af kravet i overensstemmelse med de relevante processuelle regler i det pågældende land.

Ændring og/eller udfyldning af anmodningsformularen

  • Hvis fordringshaveren ikke har afgivet tilstrækkelige oplysninger, sendes der en anden formular (formular B), hvori man anmodes om at fremkomme med de manglende oplysninger inden en given frist. Anmodningen afvises, hvis fordringshaveren ikke overholdt rettens tidsfrister, eller hvis kravet er åbenbart ugrundet eller uantageligt.

Meddelelse til skyldneren

  • Når retten har modtaget den udfyldte formular, udarbejder den et standardsvar (formular C), som skal sendes til skyldneren inden 14 dage sammen med en kopi af anmodningsformularen og eventuel dokumentation. Disse skal forkyndes pr. post med dateret kvittering for modtagelsen. Hvis dette ikke er muligt, kan der anvendes andre metoder til forkyndelse.

Skyldnerens svar

  • Skyldneren har 30 dage fra forkyndelsesdatoen til at svare. Inden for 14 dage efter modtagelse af dette svar sender retten en kopi af svaret til fordringshaveren med relevant dokumentation.
  • Et eventuelt modkrav fra skyldneren (ved brug af formular A) skal forkyndes over for fordringshaveren, der har 30 dage til at svare. Hvis modkravet overstiger 2 000 EUR, skal både hovedkravet og modkravet behandles i henhold til lovgivningen i det land, hvor sagen anlægges.

Afgørelse og frister

  • Retten skal træffe en retsafgørelse inden for 30 dage efter modtagelsen af svaret fra skyldneren (eller fordringshaveren i tilfælde af et modkrav). Retten kan udbede sig yderligere dokumentation inden for 30 dage og/eller vidneafhøre eller indkalde parterne til et retsmøde (se nedenfor), der også skal holdes senest 30 dage efter anmodningsformularens dato. I disse sager skal retten stadig træffe en afgørelse inden for 30 dage, men fra det tidspunkt, hvor den modtager de påkrævede oplysninger, eller hvor retsmødet finder sted.
  • Hvis parterne ikke svarer inden for fristen, vil retten stadig træffe en afgørelse. Retten skal udstede en attest vedrørende retsafgørelsen for at lette grænseoverskridende fuldbyrdelse (uden yderligere omkostninger) ved anvendelse af formular D og på anmodning af en af parterne.

Retsmøde

  • Der afholdes kun et retsmøde, hvis dette er nødvendigt, eller hvis en af parterne anmoder derom. Anmodningen kan afvises, hvis det er åbenlyst unødvendigt for en retfærdig behandling af sagen. Retsmødet kan finde sted via videokonference eller tilsvarende teknologi.

Optagelse af vidneudsagn

  • Retten fastlægger omfanget af det bevismateriale, der er nødvendigt for at træffe en afgørelse, og midlerne til at fremskaffe det, ved brug af den nemmeste og mindst bebyrdende metode.

Fuldbyrdelse af retsafgørelsen

  • Retsafgørelsen kan ikke efterprøves med hensyn til sagens realitet i fuldbyrdelseslandet.
  • I henhold til lovgivningen i det land, hvor retsafgørelsen fuldbyrdes, skal den part, der søger at opnå fuldbyrdelse, fremlægge en original udgave af retsafgørelsen og attesten (formular D) oversat til det pågældende sprog i det land, hvor retsafgørelsen ønskes fuldbyrdet. Der kan ikke kræves sikkerhed, kaution eller depositum under henvisning til, at fordringshaveren ikke er statsborger eller ikke har bopæl eller ophold i fuldbyrdelseslandet. Fordringshaveren har ikke brug for en bemyndiget repræsentant eller en adresse i det land, hvor retsafgørelsen ønskes fuldbyrdet, ud over repræsentanter, der er kvalificerede til at gennemføre fuldbyrdelsesproceduren.

Afvisning af fuldbyrdelse

  • Retten i det land, hvor retsafgørelsen ønskes fuldbyrdet, kan på skyldnerens anmodning nægte at fuldbyrde retsafgørelsen, såfremt:
    • den er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truffet mellem de samme parter i den samme sag
      • den retsafgørelse, der tidligere er truffet, blev truffet i fuldbyrdelseslandet eller opfylder betingelserne for anerkendelse der, og
      • denne uforenelighed ikke blev og ikke kunne være blevet gjort gældende som indsigelse under retssagen, hvor retsafgørelsen i småkravsproceduren blev truffet.
  • I tilfælde af at en part anfægter retsafgørelsen i småkravsprocessen, kan fuldbyrdelseslandet begrænse fuldbyrdelsen til beskyttelsesforanstaltninger, gøre den betinget af en vis sikkerhed, eller, under særlige omstændigheder, udsætte fuldbyrdelsesproceduren.

Appel

  • Det er muligt at appellere en retsafgørelse, hvis dette er muligt i henhold til lovgivningen i det land, hvor retsafgørelsen blev truffet.

Prøvelse

  • Skyldneren kan anmode den kompetente domstol, hvor afgørelsen blev truffet, om prøvelse, hvis:
    • anmodningsformularen eller indkaldelsen til retsmødet blev forkyndt uden dokumentation for, at skyldneren har modtaget den personligt, og forkyndelsen ikke blev gennemført rettidigt, således at der kunne udarbejdes et svarskrift, uden af dette kan tilskrives skyldneren, eller
    • skyldneren blev forhindret i at nedlægge indsigelse mod kravet pga. force majeure, uden at dette kan tilskrives skyldneren.
  • I disse tilfælde forventes skyldneren at reagere omgående. Når en fornyet prøvelse er berettiget, annulleres den oprindelige retsafgørelse.
  • Retten stiller ikke krav om, at parterne skal foretage en juridisk vurdering af kravet. Om nødvendigt orienterer retten parterne om proceduremæssige spørgsmål og forsøger om nødvendigt at bringe et forlig i stand mellem dem.

Sprog og oversættelser

  • Kravet skal indgives på rettens sprog, hvilket også gælder svarskriftet, et eventuelt modkrav, beskrivelsen af dokumentationen, væsentlige dokumenter etc.

Omkostninger

  • Den tabende part betaler sagens omkostninger. Retten tilkender dog ikke den vindende part omkostninger, hvis disse er pådraget unødvendigt eller ikke står i et rimeligt forhold til kravets værdi.

Ændring

Forordning (EU) 2015/2421 ændrer forordning (EF) nr. 861/2007. Den træder i kraft den 14. januar 2017.

Forordningen finder ikke anvendelse i Danmark.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Forordningen trådte i kraft den 1. januar 2009, bortset fra reglerne om, at EU-landene skal underrette Kommissionen om kompetence, kommunikationsmetoder og appeller (artikel 25), som trådte i kraft den 1. januar 2008.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 1.22)

Efterfølgende ændringer til forordning (EF) nr. 861/2007 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

RELATEREDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2421 af 16. december 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 861/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure og forordning (EF) nr. 1896/2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure (EUT L 341 af 24.12.2015, s. 1-13)

seneste ajourføring 29.09.2016

Top