Help Print this page 
Title and reference
Forretningsorden for Rådet for Den Europæiske Union

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html CS html DA html DE html EL html EN html FR html IT html HU html NL html PL html PT html RO html FI html SV
Multilingual display
Text

Forretningsorden for Rådet for Den Europæiske Union

Rådet for Den Europæiske Union (EU) er institutionen, hvor de forskellige medlemsstater mødes. Hver medlemsstat repræsenteres af én repræsentant på ministerniveau. Rådet vedtager jævnligt retsakter og koordinerer politikker sammen med Europa-Parlamentet. Rådet mødes i forskellige sammensætninger alt efter emnet.

DOKUMENT

Rådets afgørelse 2009/937/EU af 1. december 2009 om vedtagelse af Rådets forretningsorden [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Denne forordning fastlægger funktionsmåden og organisationen i Rådet for Den Europæiske Union (Rådet). Beføjelsen til at fastsætte sin egen interne forretningsorden er givet i artikel 240, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Rådets sammensætninger

Rådet træder sammen i forskellige sammensætninger afhængigt af de behandlede emner. De består af en repræsentant for hver medlemsstat på ministerniveau, som er beføjet til at forpligte sin regering. Afgørelse om listen over disse sammensætninger ud over almindelige anliggender og eksterne forbindelser træffes ved en beslutning i Det Europæiske Råd. Mens denne afgørelse afventes, fastlægger Rådet (almindelige anliggender) i sin afgørelse 2009/878/UE en liste over de ti sammensætninger som følger:

  • almindelige anliggender
  • eksterne forbindelser
  • økonomi og finans (inklusiv budgettet)
  • retlige og indre anliggender (inklusiv civilbeskyttelse)
  • beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik
  • konkurrenceevne (det indre marked, industri, forskning og rummet)
  • transport, telekommunikation og energi
  • landbrug og fiskeri
  • miljø
  • uddannelse, ungdom, kultur og sport (inklusiv audiovisuelle tjenester).

Det er op til hver enkelt medlemsstat at bestemme, hvordan den repræsenteres i Rådet. Flere ministre kan deltage som fagministre i en og samme rådssammensætning.

Rådet (almindelige anliggender)

Rådet (almindelige anliggender) består af Europaministre fra alle EU-medlemsstaterne. Det mødes én gang om måneden og skal:

  • sikre sammenhæng og koordinering af arbejdet i de forskellige sammensætninger af Rådet
  • forberede og sikre opfølgning på møderne i Det Europæiske Råd.

Desuden fastlægger Rådet (almindelige anliggender) EU's flerårige finansielle ramme (EU's syvårsbudget, der yder finansiering til alle programmer og aktiviteter), overvåger EU's udvidelsesproces og tiltrædelsesforhandlinger og varetager spørgsmål vedrørende EU's institutionelle opbygning.

Rådets andre sammensætninger skal fremsende til Rådet (almindelige anliggender) deres bidrag til Det Europæiske Råd senest to uger før sidstnævntes møde.

Rådet (eksterne forbindelser)

Rådet (eksterne forbindelser) har ansvar for:

  • fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)
  • europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP)
  • fælles handelspolitik
  • udviklingssamarbejde og humanitær bistand.

Formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union

Formanden for Rådet (eksterne forbindelser) er EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Alle andre møder ledes af den relevante minister for det land, der har det halvårlige formandskab for EU-formandsskab.

Formandskabet er drivkraften i afviklingen af arbejdet i Rådet og skal forelægge et forslag til Rådets aktivitetsprogram. Forslaget skal efterfølgende godkendes i Rådet (generelle anliggender). Formandskabet skal ligeledes opstille en midlertidig dagsorden for de møder, der holdes i dets mandatperiode.

Formandskabet sørger for anvendelsen af denne interne forretningsorden og drager omsorg for, at debatterne afvikles i god ro og orden. Det kan ligeledes repræsentere Rådet over for Europa-Parlamentet.

Coreper, komitéer og arbejdsgrupper

Coreper består af de faste repræsentanter fra hver medlemsstat (Coreper 2) eller deres stedfortrædere (Coreper 1). Den forbereder arbejdet til Rådets møde og udfører de tildelte hverv. Formandskabet varetages af repræsentanten for det land, der varetager formandskabet for Rådet. Vedkommende drager omsorg for sammenhængen i EU's politikker og aktiviteter samt for overholdelse af:

  • principperne om legalitet, subsidiaritet, proportionalitet og begrundelse af retsakterne
  • reglerne om EU-institutionernes og -organernes beføjelser
  • budgetbestemmelserne
  • reglerne om procedure, åbenhed og kvalitet i retsakternes affattelse.

Coreper:

  • skal på forhånd behandle samtlige punkter på dagsordenen for en samling i Rådet. Den søger på sit eget niveau at tilvejebringe en løsning, som derefter skal forelægges Rådet til vedtagelse. Hvis der opnås enighed, opføres punktet i del A på dagsordenen, som vil kunne godkendes af Rådet uden debat
  • kan nedsætte komitéer eller arbejdsgrupper med henblik på udførelse af forberedende opgaver eller undersøgelser.

Generalsekretariatet

Generalsekretariatet inddrages i planlægningen, samordningen og sikringen af sammenhængen i Rådets arbejde og gennemførelsen af dets aktivitetsprogram. Generalsekretariatet ledes af en generalsekretær, som udnævnes af Rådet med kvalificeret flertal. Generalsekretæren udarbejder desuden overslaget over Rådets udgifter og varetager forvaltningen af bevillingerne til denne institution.

Rådets funktion

Rådet træder sammen efter indkaldelse fra formanden. Formandskabet giver meddelelse om de eventuelle datoer for samlingerne syv måneder inden sin formandskabsperiode. Rådet har hjemsted i Bruxelles, men holder sine samlinger i Luxembourg i april, juni og oktober. Rådet eller Coreper kan med enstemmighed beslutte, at en samling skal holdes et andet sted.

Den foreløbige dagsorden for hver samling fastsættes af formanden. Den endelige dagsorden fastsættes af Rådet ved begyndelsen af hver samling. Den er opdelt i to dele, nemlig lovgivningsmæssige forhandlinger og ikke-lovgivningsmæssige aktiviteter. Der er endvidere underinddelt i en del A og en del B, hvor del A omfatter de punkter, der vil kunne godkendes af Rådet uden debat.

Før afstemningen skal det kontrolleres, at Rådet er beslutningsdygtigt. Dette er tilfældet, hvis et flertal af medlemmerne er til stede.

Rådet foretager afstemning på initiativ af sin formand. Formanden skal endvidere indlede en afstemningsprocedure på initiativ af et medlem af Rådet eller Kommissionen, såfremt et flertal af Rådets medlemmer udtaler sig herfor.

Indtil den 31. oktober 2014 skal det, når Rådet træffer en afgørelse, i forbindelse med hvilken der skal være kvalificeret flertal, hvis et medlem af Rådet kræver det, kontrolleres, at de medlemsstater, der udgør det kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62 % af Den Europæiske Unions samlede befolkning.

I hastende tilfælde kan Rådets retsakter vedtages ved skriftlig afstemning. Det tilkommer da Rådet eller Coreper enstemmigt at træffe beslutning om at anvende denne procedure. Formanden kan ligeledes foreslå skriftlig afstemning, og alle medlemmerne af Rådet skal være enige heri.

Offentliggørelse af Rådets arbejde, offentliggørelse og meddelelse af retsakter

Rådets forhandlinger er offentlige, når der træffes afgørelse om lovforslag, hvilket begrunder dagsordenens opdeling i lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige aktiviteter. Rådets samlinger vedrørende delen lovgivningsmæssige forhandlinger på dagsordenen gøres tilgængelige for offentligheden i form af offentlig audiovisuel transmission.Rådets møder skal også være offentlige ved visse typer forhandlinger:

  • den orienterende debat om Rådets aktivitetsprogram
  • orienterende debatter i Rådets andre sammensætninger vedrørende prioriteter
  • fremlæggelse af Kommissionens femårige program, dens politiske årsprogram og dens årlige politiske strategi
  • debatter om spørgsmål vedrørende EU’s interesser og EU’s borgere, hvis Rådet eller Coreper træffer beslutning herom ved kvalificeret flertal
  • visse ikke-lovgivningsmæssige forslag, der af formandskabet vurderes at have tilstrækkelig betydning, forudsat at Rådet og Coreper er enige.

Når Rådet vedtager ikke-lovgivningsmæssige retsakter, skal afstemningsresultaterne og stemmeforklaringerne fra Rådets medlemmer offentliggøres.

Lovforslag vedtaget i Rådet skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (EUT) ligesom internationale aftaler indgået af Unionen. For andre typer retsakter træffer Rådet eller Coreper afgørelse om offentliggørelse.

REFERENCER

Retsakt

Ikrafttrædelse

Gennemførelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Afgørelse 2009/397/EU

1.12.2009

-

EUT L 325 af 11.12.2009

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Afgørelse 2010/594/EU

16.9.2010

-

EUT L 263 af 6.10.2010

Afgørelse 2010/795/EU

23.12.2010

-

EUT L 338 af 22.12.2010

Afgørelse 2011/900/EU

31.12.2011

-

EUT L 346 af 30.12.2011

Afgørelse 2013/746/EU

12.12.2013

-

EUT L 333 af 12.12.2013

TILHØRENDE AKTER

Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer [Den Europæiske Unions Tidende L 274 af 15.10.2013]

For at udbygge Rådets virksomhed på alle områder, som kræver håndtering af klassificerede informationer, er det hensigtsmæssigt at indføre et overordnet system for sikkerhedsbeskyttelse af klassificerede informationer, der omfatter Rådet, Rådets Generalsekretariat og medlemsstaterne. Denne afgørelse bør finde anvendelse, når Rådet, dets forberedende organer og Generalsekretariatet for Rådet (GSR) håndterer EU's klassificerede informationer (EUCI).

Seneste ajourføring: 20.06.2014

Top