Help Print this page 
Title and reference
Præjudicielle forelæggelser

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html CS html DA html DE html EL html EN html FR html IT html HU html NL html PL html PT html RO html FI html SV
Multilingual display
Text

Præjudicielle forelæggelser

Præjudicielle forelæggelser er en procedure, der anvendes over for Den Europæiske Unions Domstol. Denne procedure giver en national retsinstans mulighed for at forelægge Domstolen spørgsmål om fortolkningen eller gyldigheden af EU-retten. Anmodningen om en præjudiciel afgørelse er derfor et middel til at sikre retssikkerheden gennem ensartet anvendelse af EU-retten.

DOKUMENT

Anbefalinger til de nationale retter vedrørende forelæggelse af præjudicielle spørgsmål [EUT C 338 af 6.11.2012].

RESUMÉ

En præjudicielle forelæggelse er en af de procedurer, der kan anvendes ved Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen). Denne procedure står til rådighed for nationale dommere i medlemsstaterne. Disse kan henvende sig til Domstolen for at forespørge om fortolkningen eller gyldigheden af EU-retten i en løbende sag.

Til forskel fra andre retsplejebestemmelser er en præjudiciel forelæggelse altså ikke et søgsmål udtaget mod en EU- eller national retsakt, men et spørgsmål. som stilles om anvendelsen af EU-retten.

Præjudicielle forelæggelser fremmer således aktivt samarbejdet mellem de nationale retsinstanser og EF-Domstolen og ensartet anvendelse af EU-retten i hele EU.

I 2012 udsendte Domstolen til de nationale retter en række anbefalinger, der ikke er bindende, men som har til formål at supplere Domstolens procesreglement (artikel 93-118). Disse anbefalinger er også tænkt som en vejledning til medlemsstaternes domstole om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at forelægge en anmodning om en præjudiciel afgørelse og at forsyne dem med praktiske oplysninger om formen for og virkningerne af en sådan anmodning.

De præjudicielle forelæggelsers karakter

Alle nationale retsinstanser, der forelægges en sag, som indebærer, at der rejses spørgsmål om anvendelse af EU-retten (hovedsagen), kan beslutte sig for at forelægge EF-Domstolen disse spørgsmål. Der findes to slags præjudicielle forespørgsler:

  • forespørgsel vedrørende fortolkning af en EU-lovregel (primær ret og afledt ret): Den nationale dommer beder Domstolen tydeliggøre fortolkningen af EU-retten for at kunne anvende den korrekt.
  • en forelæggelse vedrørende gyldigheden af en EU-lovregel, der har karakter af afledt ret: Den nationale dommer beder Domstolen kontrollere gyldigheden af en EU-retsakt.

I forbindelse med præjudicielle forelæggelser retter en dommer altså en forespørgsel dommer-til-dommer. Selvom en af parterne i en sag kan anmode om præjudiciel forelæggelse, er det den nationale retsinstans, der træffer beslutning om at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål.

Hertil præciserer artikel 267 i traktaten om EU’s funktionsmåde (TFEU), at en national retsinstans, hvis afgørelse ikke kan appelleres, er forpligtet til at forelægge en anmodning om en præjudiciel afgørelse, medmindre Domstolen allerede har taget stilling til spørgsmålet, eller fortolkningen af EU-reglen er utvivlsom.

Derimod er en national retsinstans, som ikke træffer afgørelse i sidste instans, ikke forpligtet dertil, selvom en af parterne kræver det.

Under alle omstændigheder kan de nationale retsinstanser af sig selv henvende sig til Domstolen, hvis de er i tvivl om fortolkningen af en EU-bestemmelse. De skal imidlertid forelægge Domstolen en anmodning om en præjudiciel afgørelse, når de er i tvivl om gyldigheden af en retsakt udstedt af en EU-institution, organ, kontor eller agentur.

Domstolen udtaler sig kun om de grundlæggende elementer i de præjudicielle spørgsmål, den forelægges. Det er altså stadig den nationale retsinstans, som skal træffe afgørelse i hovedsagen.

Domstolen skal i princippet besvare det spørgsmål, der rejses. Den kan ikke afvise at svare med den begrundelse, at svaret ikke er relevant eller nødvendigt for hovedsagens afgørelse. Den kan derimod afvise at svare, hvis spørgsmålet ikke henhører under dens kompetence.

Den fremskyndede procedure og hasteproceduren

Domstolen afgør, om disse procedurer skal anvendes, i første række på grundlag af en begrundet anmodning fra den forelæggende ret.

I overensstemmelse med artikel 23 bisa i statutten for Domstolen kan en anmodning om en præjudiciel afgørelse underkastes en fremskyndet procedure, når sagens art og særlige omstændigheder kræver, at den bliver behandlet hurtigt.

En præjudiciel hasteprocedure findes kun på områderne vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed. Bla.a. begrænses antallet af parter, der kan indgive skriftlige indlæg, og der er mulighed for, at den skriftlige forhandling for Domstolen udelades i yderst hastende tilfælde.

Virkningen af anmodningen om en præjudiciel afgørelse på den nationale sag

Indsendelsen af en anmodning om en præjudiciel afgørelse indebærer, at den nationale sag må udsættes, indtil Domstolen har truffet sin afgørelse.

Præjudicielle afgørelsers generelle anvendelsesområde

EF-Domstolens afgørelse har retskraft. Den er forpligtende, ikke blot for den nationale retsinstans, der har indsendt den præjudicielle forelæggelse, men også for alle andre retsinstanser i medlemsstaterne.

Hvis en EU-retsakt inden for rammerne af en præjudiciel forelæggelse vedrørende gyldighed erklæres ugyldig, er alle retsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, ligeledes ugyldige. Det påhviler således de kompetente EU-institutioner at vedtage en ny retsakt med henblik på at afhjælpe situationen.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Domstolens procesreglement af 25. september 2012 [EFT L 265 af 29.9.2012] som ændret den 18. juni 2013 [EFT L 173 af 26.6.2013, s.65].

Seneste ajourføring: 15.01.2014

Top