Help Print this page 
Title and reference
Aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html CS html DA html DE html EL html EN html FR html IT html HU html NL html PL html PT html RO html FI html SV
Multilingual display
Text

Aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter

Formålet med forordningen er at fastlægge de principper, betingelser og begrænsninger, der skal gælde for retten til aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. Formålet er desuden at fastsætte bestemmelser med henblik på at lette udøvelsen af denne ret og at fremme god forvaltningsskik med hensyn til aktindsigt.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.

RESUMÉ

Denne forordning har til formål at gøre adgangen til aktindsigt i de europæiske institutioner nemmere for borgerne. De skal kunne undersøge alle former for dokumenter på de vilkår, der er fastsat i forordningen og med forbehold af de angivne undtagelser. Forordningen finder anvendelse på alle dokumenter, som en institution er i besiddelse af, dvs. dokumenter, som den har udarbejdet eller modtaget, inden for alle Den Europæiske Unions aktivitetsområder.

Enhver unionsborger og enhver fysisk eller juridisk person, der har bopæl eller hjemsted i et EU-land, har ret til aktindsigt.

Undtagelser og tredjemands rettigheder

Institutionerne kan afslå at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for:

  • beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til offentlig sikkerhed, forsvar og militære anliggender, internationale forbindelser, EU's eller et EU-lands finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik
  • privatlivets fred og den enkeltes integritet, navnlig i henhold til EU's lovgivning om beskyttelse af personoplysninger
  • en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser
  • retslige procedurer og juridisk rådgivning
  • formålet med inspektioner, undersøgelser og revision.

De europæiske institutioner kan, såfremt det er begrundet i en tungtvejende offentlig interesse, afslå at give indsigt.

Der gives afslag på aktindsigt i et internt dokument, der er udarbejdet af en institution, hvis der er risiko for, at dets udbredelse ville være til alvorlig skade for institutionens beslutningsproces, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelse af dokumentet.

Med hensyn til dokumenter fra tredjemand rådfører institutionen sig med tredjemanden for at vurdere, om en undtagelse finder anvendelse.

Dokumenter i EU-landene

Fremsættes der over for et EU-land begæring om aktindsigt i et dokument i dens besiddelse, som hidrører fra en institution, skal landet rådføre sig med den pågældende institution for at sikre, at udbredelsen er på linje med denne forordnings målsætning. Landet kan i stedet henvise begæringen til institutionen.

Begæringer, behandling af disse og aktindsigt

Begæring om aktindsigt skal indgives i skriftlig form, herunder elektronisk form, på et af EU-sprogene. Den, der fremsætter begæringen, er ikke forpligtet til at begrunde den.

En begæring om aktindsigt i et dokument skal behandles straks. Bekræftelse af modtagelsen fremsendes til den, der har fremsat begæringen. Inden 15 arbejdsdage fra registreringen af begæringen skal institutionen meddele den, der har fremsat begæringen, et positivt eller negativt svar på, om denne kan få aktindsigt.

I tilfælde af helt eller delvist afslag, kan vedkommende inden 15 arbejdsdage fra modtagelsen af institutionens svar genfremsætte begæringen over for institutionen med henblik på at få denne til at tage begæringen op til fornyet behandling.

Den, der har fremsat begæringen, vælger, om aktindsigten skal udøves ved læsning på stedet eller ved udlevering af en kopi.

Behandling af følsomme dokumenter

Følsomme dokumenter er dokumenter, der hidrører fra institutionerne eller de af dem oprettede organer, EU-lande, tredjelande eller internationale organisationer, og som er klassificeret TRÈS SECRET/TOP SECRET, SECRET eller CONFIDENTIEL. Begæringer om aktindsigt i følsomme dokumenter kan kun behandles af de personer, der har ret til at gøre sig bekendt med de pågældende dokumenter. Følsomme dokumenter indføres kun i registret eller gøres kun offentligt tilgængelige med samtykke fra den, fra hvem dokumentet hidrører.

Registre og institutionernes forvaltningsskik

For at lette aktindsigten, giver hver institution adgang til et register over dokumenter. Der gives adgang til registret i elektronisk form.

EU-landene samarbejder med institutionerne om at informere borgerne. Institutionerne skal udvikle god forvaltningsskik for at sikre udøvelsen af den ret til aktindsigt, der er garanteret ved denne forordning. Institutionerne nedsætter et interinstitutionelt udvalg til at undersøge den bedste praksis, behandle eventuelle konflikter og drøfte den fremtidige udvikling vedrørende aktindsigt.

Offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

Følgende dokumenter offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende:

  • forslag fra Kommissionen
  • fælles holdninger, som Rådet har fastlagt efter procedurerne i EF-traktatens artikel 251 og 252
  • rammeafgørelser, afgørelser og konventioner, der er nævnt i EU-traktatens artikel 34
  • konventioner, der er undertegnet mellem EU-lande i henhold til EF-traktatens artikel 293
  • internationale aftaler, som EU har indgået, eller som er indgået i henhold til EU-traktatens artikel 24.

Rapporter og gennemførelsesforanstaltninger

Hvert år offentliggør hver institution en rapport for det foregående år med angivelse af antallet af tilfælde, hvor institutionen har afslået aktindsigt, begrundelserne for sådanne afslag, og antallet af følsomme dokumenter, der ikke er indført i registret.

Der er flere oplysninger om gennemsigtighed her.

REFERENCER

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning nr. 1049/2001

3.12.2001

-

EUT L 145 af 31.5.2001

TILHØRENDE DOKUMENTER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter af 30. april 2008 [KOM(2008) 229 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Dette forslag søger at revidere forordning (EF) nr. 1049/2001 set i lyset af Europa-Parlamentets forslag af 4. april 2006 om aktindsigt i institutionernes dokumenter (A6-0052/2006), forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om Århus-konventionen og den offentlige høring om gennemgang af forordning (EF) nr. 1049/2001 (SEC(2008) 29/2).

Forslaget underbygger ændringerne med hensyn til følgende artikler:

  • formålet med forordningen, der er at give offentligheden adgang til institutionernes dokumenter,
  • de personer, der drager fordel af forordningen, der kan være enhver naturlige eller juridiske personer, uanset nationalitet eller bopælsstat,
  • forordningens anvendelsesområde, der udelukker dokumenter indgivet til domstolene af tredjemand. Formålet udelukker også dokumenter relateret til en efterforskning, så længe efterforskningen ikke er afsluttet eller den relevante afgørelse ikke er definitiv,
  • definitionen af dokument, der indikerer, at dokumentet, der formelt er sendt til modtageren, er cirkuleret blandt institutionerne eller på anden måde er registreret. Definitionen af dokument gælder også for data indeholdt i elektroniske systemer, hvis de kan udtrækkes i læsbar form,
  • undtagelserne til forordningen, der omfatter dokumenter, der vedrører miljøbeskyttelse, relaterer sig til retssager, voldgiftssager eller forligssager og har til hensigt at beskytte udvælgelsesprocedurer for personale og kontraherende parter. Offentliggørelse af ikke-erhvervsmæssigt relaterede personlige oplysninger om tjenestemænd og interessenter er reguleret af EF-lovgivningen om behandling af personoplysninger (forordning (EF) nr. 45/2001),
  • høringerne med tredjemand, der tager højde for forpligtelsen til at rådføre sig med myndighederne i EU-landet, hvorfra dokumentet stammer, medmindre dokumentet er en del af en procedure, der fører til en lovgivningsmæssig eller ikke-lovgivningsmæssig retsakt, der finder generel anvendelse,
  • begæringerne om dokumenter, der tager højde for den klarhed, med hvilken dokumentet anmodes om og således identificeres. Hvad angår genfremsatte begæringer, er tidsfristen til at behandle disse øget fra 15 til 30 arbejdsdage. I tilfælde af selv delvis afvisning, kan ansøgeren anlægge sag mod institutionen ved Retten i Første Instans og/eller klage til den Europæiske Ombudsmand,
  • adgangen til dokumentet, der følger af begæringen, som ikke kan fravige særlige metoder fastlagt i EU-lovgivning eller national lovgivning, særligt når adgangen er betinget af gebyrbetaling,
  • den aktive udbredelse af dokumenter, der giver mulighed for direkte adgang til dokumenter, der er en del af den procedure, der fører til en lovgivningsmæssig eller ikke lovgivningsmæssig retsakt, der finder generel anvendelse. Hver institution skal definere de øvrige kategorier, hvortil offentligheden skal have direkte adgang.

Rapporter

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN om anvendelsen i 2011 af forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter [COM(2012) 429 final - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Med næsten 6 500 var antallet af anmodninger til Kommissionen næsten uændret i forhold til 2010 og 2011. Kommissionen var den af alle EU's institutioner og organer, der håndterede det største antal begæringer. Denne stabilisering i antallet af begæringer er muligvis et signal om, at der er et udbredt kendskab til retten til aktindsigt blandt EU's borgere, civilsamfund og erhvervsdrivende. Behovet for aktindsigt falder dog i takt med, at Kommissionen gradvist øger en proaktiv udbredelse af dokumenter samt oplysning via offentlige registre og websteder.

Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion modtog det højeste antal oprindelige begæringer (7,8 %), efterfulgt af Generaldirektoratet for Konkurrence med 7 % og Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse med 6,96 %. Den akademiske verden viste sig endnu engang at være den mest aktive kategori af ansøgere, idet den stod for 25,73 % af de oprindelige begæringer, efterfulgt af advokatfirmaer og civilsamfundet.

Rapport fra Kommissionen om anvendelsen i 2012 af forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter [COM(2013) 515 final - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

I 2012 faldt antallet af begæring om aktindsigt (6 014) sammenlignet med de to foregående år. Den akademiske verden viste sig endnu engang at være den mest aktive kategori af ansøgere, idet den tegnede sig for 22,70 % af de oprindelige begæringer. Som i de foregående år blev den akademiske verden fulgt af advokatfirmaer med 16,6 % og civilsamfundet (ngo'er og interessegrupper) med 10,32 % af det samlede antal begæringer.

Kommissionens Generalsekretariat og Generaldirektoratet for Sundhed modtog det højeste antal oprindelige begæringer, tæt fulgt af Generaldirektoraterne for Konkurrence og Miljø.

Seneste ajourføring: 12.03.2014

Top