EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Unilaterale retsakter

 

RESUMÉ AF:

Artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Artikel 289 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

HVAD ER FORMÅLET MED ARTIKEL 288 OG 289 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE (TEUF)?

De beskriver de vigtigste unilaterale retsakter i Den Europæiske Union (artikel 288) og navnlig de lovgivningsmæssige retsakter (artikel 299).

HOVEDPUNKTER

Hvad er unilaterale retsakter?

  • Blandt EU’s retskilder er unilaterale retsakter en del af EU’s afledte ret, som ikke er konventioner eller aftaler.
  • De vedtages autonomt af EU’s institutioner i henhold til oprettelsestraktaterne.

Hvilke forskellige typer unilaterale retsakter findes der?

  • Det er hovedsageligt de retsakter, der er opført i artikel 288 i TEUF:
    • Forordninger, direktiver og afgørelser er, som det fremgår af artikel 289, lovgivningsmæssige retsakter. De er vedtaget ved lovgivningsproceduren og er bindende med forskelligt anvendelsesområde og forskellig bindende retsvirkning.
    • Udtalelseroghenstillinger er ikkelovgivningsmæssige retsakter. De tildeler ikke nogen rettigheder eller forpligtelser for dem, som de er rettet til, men de kan yde vejledning om fortolkningen af og indholdet i EU-retten.
  • Andre ikkebindende unilaterale retsakter af mere politisk karakter kaldes »atypiske retsakter« — ikke fordi de ikke benyttes ofte, men fordi de ikke er opført i artikel 288. Disse omfatter resolutioner, konklusioner, meddelelser samt grøn- og hvidbøger. Der er henvisninger til dem i andre artikler i EU-traktaterne, eller de stammer fra EU-institutionernes praksis.

Den juridiske status for unilaterale retsakter

  • EU-institutionerne kan frit vælge, hvilken type retsakt de anser for mest hensigtsmæssig til gennemførelse af deres politik.
  • Eftersom EU kun har de kompetencer, den er tildelt i medfør af traktaterne, skal alle retsakter dog henvise til det retsgrundlag i TEUF, der svarer til det område, de europæiske institutioner handler indenfor.
  • De unilaterale retsakter skal desuden indeholde en henvisning (indledt med følgende ordlyd »under henvisning til«), og de skal begrundes (med følgende ordlyd »ud fra følgende betragtninger«) med henvisning til det retsgrundlag, som de baseres på.
  • Retsakter skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. De kan træde i kraft den dag, de offentliggøres, medmindre andet er angivet i teksten til dem (hvilket ofte er tilfældet).
  • Deres lovlighed kan anfægtes ved EU’s Domstol.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

  • EU-ret (den europæiske e-justice-portal).

HOVEDDOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Sjette del — Institutionelle og finansielle bestemmelser — Kapitel 2 — Unionens retsakter, vedtagelsesprocedurer og andre bestemmelser — 1. afdeling — Unionens retsakter — Artikel 288 (tidl. artikel 249 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 171-172).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Sjette del — Institutionelle og finansielle bestemmelser — Institutionelle bestemmelser — Kapitel 2 — Unionens retsakter, vedtagelsesprocedurer og andre procedurer — 1. afdeling — Unionens retsakter — Artikel 289 (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 172).

seneste ajourføring 21.03.2018

Top