Help Print this page 
Title and reference
Unilaterale retsakter

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html CS html DA html DE html EL html EN html FR html IT html HU html NL html PL html PT html RO html FI html SV
Multilingual display
Text

Unilaterale retsakter

De unilaterale retsakter er afledte retsakter fra Den Europæiske Union (EU). Hved hjælp af disse udformes retsakter ensidigt af institutionerne. Den første type retsakter er de, som er opført i nomenklaturen i artikel 288 i traktaten om EU’s funktionsmåde: forordning, direktiv, beslutning, udtalelser og henstillinger. Den anden type akter hører ikke ind under denne nomenklatur. Der er tale om atypiske retsakter som meddelelser samt grøn- og hvidbøger.

De unilaterale retsakter kan defineres som retsakter, som det er institutionerne selv, der træffer beslutning om. De vedtages af institutionerne på basis af Den Europæiske Unions (EU’s) stiftende traktater De unilaterale retsakter udgør sammen med de aftaler EU's afledte ret.

Nomenklaturen for de unilaterale retsakter

Der findes følgende unilaterale retsakter i artikel 288 i traktaten om EU’s funktionsmåde:

I øvrigt skelner artikel 289 i traktaten om EU’s funktionsmåde mellem lovgivningsretsakter, dvs. vedtaget efter en lovgivningsprocedure, og akter som i sig selv er ikke-lovgivende. De ikke-lovgivende retsakter har almindeligvis til formål at gennemføre lovgivningsretsakter eller særlige bestemmelser i traktaterne. Der drejer sig for eksempel om institutionernes interne forordninger, om visse rådsafgørelser, foranstaltninger vedtaget af Kommissionen vedrørende konkurrence, etc.

Visse atypiske retsakter kan også klassificeres som unilaterale. De kaldes således, fordi de ikke indgår i klassificeringen i artikel 288 i traktaten om EU’s funktionsmåde. De fremgår af andre traktatbestemmelser eller er blevet skabt gennem institutionel praksis. Disse retsakter benyttes hyppigt af institutionerne. Det drejer sig for eksempel om resolutioner, konklusioner, meddelelser, etc. Disse dokumenter har politisk gyldighed, men de har almindeligvis ikke bindende, juridisk virkning.

Unilaterale retsakter er instrumenter for EU-politikken

EU-myndighederne kan selv vælge, hvilken retsakt der passer bedst til iværksættelse af deres politik. Hvis der er tale om tilskyndelse, kan Rådet eller Kommissionen f.eks. vælge at udstede en henstilling.

I overensstemmelse med princippet om kompetencetildeling baseres retsakterne på et retsgrundlag i EU-traktaten eller traktaten om EU’s funktionsmåde svarende til det område, hvor EU-myndighederne ønsker at gribe ind. Hvis der mangler et præcist retsgrundlag, kan de påberåbe sig fleksibilitetsklausulen (artikel 352 i traktaten om EU’s funktionsmåde), som omhandler EU’s subsidiære kompetencer.

Derudover er de unilaterale retsakter, som vedtages af EU-institutionerne, underlagt EU-Domstolens kontrol.

Retsregler for unilaterale retsakter

Hvad angår formen, skal de unilaterale akter indeholde en henvisning (indledt med følgende ordlyd "under henvisning til"), og de skal begrundes (med følgende ordlyd "ud fra følgende betragtninger") med henvisning til det retsgrundlag, som de baseres på.

Retsakterne skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. De kan også meddeles til adressaterne, som det er tilfældet med beslutninger.

Principielt træder en retsakt i kraft på den dato, hvor den meddeles eller offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Undtagelsesvis kan der i retsakterne indgå en bestemmelse om ikrafttræden på tyvendedagen for offentliggørelse. Der kan også fastsættes en anvendelsesdato, som er senere end ikrafttrædelsesdatoen.

Seneste ajourføring: 27.08.2010

Top