Den Europæiske Unions forordninger

 

RESUMÉ AF:

Artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) — forordninger

HVAD ER FORMÅLET MED ARTIKLEN?

Den definerer de forskellige typer retsakter, som Den Europæiske Union (EU) kan vedtage, herunder forordninger.

HOVEDPUNKTER

• Forordninger er retsakter, der er defineret i artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). De er almengyldige, bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle EU’s medlemsstater.
• Det skal dog bemærkes, at visse forordninger ikke gælder for alle medlemsstater, og at visse medlemsstater har undtagelser, som kaldes fravalg, såsom:
  • Danmark, på visse dele af området frihed, sikkerhed og retfærdighed og den monetære union
  • Irland, på området frihed, sikkerhed og retfærdighed
  • Polen på visse dele af EU’s charter om grundlæggende rettigheder.
• Da EU for eksempel besluttede at gøre noget for bedre at beskytte menneskers sundhed og miljøet imod risiciene forbundet med kemiske stoffer, blev forordning (EF) nr. 1907/2006 (kaldet REACH-forordningen — se resumé) om dette spørgsmål vedtaget.
• Forordninger er en del af EU’s afledte retskilder. De vedtages af EU’s institutioner på baggrund af traktaterne. De har til formål at sikre en ensartet anvendelse af EU-retten i hele EU.
• En forordning kan være en lovgivningsmæssig retsakt, en delegeret retsakt eller en gennemførelsesretsakt. Hvis den vedtages efter den almindelige eller den særlige lovgivningsprocedure af Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet, er den en lovgivningsmæssig retsakt.
• En forordning er almengyldig for abstrakte kategorier af personer (ikke identificerede personer) og er bindende i alle enkeltheder. En afgørelse kan derimod angive, hvem den er rettet til, og den er så kun bindende for dem.
• En forordning skal følges fuldstændigt af dem, den gælder for, og den gælder umiddelbart i medlemsstaterne. Det betyder, at den:
  • gælder umiddelbart i medlemsstaterne, når den er trådt i kraft, uden at skulle gennemføres i national ret
  • kan give rettigheder og forpligtelser til enkeltpersoner, som derfor kan påberåbe sig forordningen for nationale domstole
  • kan anvendes som en reference af enkeltpersoner i deres forhold til andre enkeltpersoner, medlemsstater og EU-myndigheder.
• Den træder i kraft på en dato, der er fastsat i forordningen, eller 20 dage efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, hvis ingen dato er fastsat. Forordninger gælder samtidigt, automatisk og ensartet i hele EU.

Delegerede forordninger

I proceduren for delegerede retsakter (artikel 290 i TEUF) kan Europa-Kommissionen vedtage delegerede forordninger for at supplere eller ændre visse ikke-væsentlige elementer i en lovgivningsmæssig retsakt.

Gennemførelsesforordninger

• I proceduren for gennemførelsesretsakter (artikel 291 i TEUF) kan Kommissionen, og undtagelsesvis Rådet, vedtage forordninger for at fuldbyrde lovgivning, der kræver ensartet gennemførelse i EU. Kommissionens gennemførelsesbeføjelser skal udøves i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011 (se resumé).
• De europæiske institutioner kan også vedtage gennemførelsesforordninger for Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Denne type forordning er defineret i artikel 164 og 178 i TEUF.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Jura (Den Europæiske Unions websted).

HOVEDDOKUMENT

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — sjette del — Institutionelle og finansielle bestemmelser — afsnit I — Bestemmelser vedrørende institutionerne — kapitel 2 — Unionens retsakter, vedtagelsesprocedurer og andre bestemmelser — 1. afdeling — Unionens retsakter — artikel 288 (tidl. artikel 249 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 171-172).

seneste ajourføring 16.03.2022