Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Den Europæiske Unions forordninger

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
Multilingual display
Text

Den Europæiske Unions forordninger

Forordninger er retsakter, der er defineret i artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). De er almengyldige, bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle landene i Den Europæiske Union (EU).

RESUMÉ

Forordninger er retsakter, der er defineret i artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). De er almengyldige, bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle landene i Den Europæiske Union (EU).

Da EU f.eks. besluttede at gøre noget for bedre at beskytte menneskers sundhed og miljøet imod risiciene forbundet med kemiske stoffer, blev der vedtaget en forordning om dette spørgsmål.

Forordningen er en del af EU’s sekundære lovgivning. Den vedtages af EU’s institutioner på baggrund af oprettelsestraktaterne. Formålet er at sikre en ensartet anvendelse af EU-lovgivningen i alle EU-landene.

Forordningen vedtages i henhold til en lovgivningsprocedure. Det er en retsakt vedtaget af Rådet og Parlamentet i henhold til den almindelige eller særlige lovgivningsprocedure.

Forordningen finder anvendelse på abstrakte kategorier af personer, ikke på identificerede personer. Det er, hvad der adskiller den fra afgørelsen, der er defineret i TEUF’s artikel 288. Den er bindende i alle enkeltheder.

En forordning skal følges fuldstændigt af dem, den gælder for. Det er en bindende retsakt for:

EU-institutionerne

EU-landene

de enkeltpersoner, som den er rettet til.

Forordningen finder direkte anvendelse i alle EU-lande. Det betyder, at den:

gælder umiddelbart som regel i alle EU-landene, uden at den skal gennemføres i national lovgivning

giver enkeltpersoner rettigheder og forpligtelser, og de kan derfor påberåbe sig forordningen for nationale domstole

kan benyttes som en reference af enkeltpersoner i deres forhold til andre enkeltpersoner, EU-lande eller EU-myndigheder.

Den er gældende i alle EU-lande fra ikrafttrædelsesdatoen (en fastsat dato, eller 20 dage efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, hvis ingen dato er fastsat). Retsvirkningerne gælder på samme tid, automatisk og på samme måde i alle nationale lovgivninger.

Delegerede forordninger

I proceduren for delegerede retsakter (artikel 290 i TEUF) kan Kommissionen vedtage delegerede forordninger for at specificere eller supplere visse detaljer eller aspekter i en forordning eller et EU-direktiv.

Gennemførelsesforordninger

I proceduren for gennemførelsesretsakter (artikel 291 i TEUF) kan Kommissionen tildeles beføjelser til at vedtage forordninger for at fuldbyrde lovgivning, der kræver ensartet gennemførelse i EU. Kommissionens gennemførelsesbeføjelser skal udøves i henhold til Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

De europæiske institutioner kan også vedtage gennemførelsesforordninger for Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Denne type forordning er defineret i artikel 164 og 178 i TEUF.

Disse er retsakter, hvis gyldighed afhænger af en »basisforordning«. Basisforordningen fastlægger de grundlæggende regler, mens gennemførelsesforordningen fastlægger visse tekniske bestemmelser.

Se EU-lovgivningen på Europa-Kommissionens websted for yderligere oplysninger.

Seneste ajourføring: 30.08.2015

Top