Help Print this page 
Title and reference
Nødpas

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Nødpas

En borger i Den Europæiske Union (EU) kan tabe hans/hendes pas, eller det kan blive ødelagt eller stjålet under en rejse. Derfor indfører denne afgørelse en standardmodel for et nødpas, der kan udstedes af EU-lande med henblik på en enkeltrejse tilbage til den medlemsstat, hvor ansøgeren er statsborger eller til det land, hvor han/hun har fast bopæl.

DOKUMENT

Afgørelse 96/409/FUSP truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet af 25. juni 1996 om indførelse af et nødpas.

RESUMÉ

Denne afgørelse indfører en standardmodel for et nødpas, som beskrevet i bilag I. Nødpas udstedes til borgere i Den Europæiske Union (EU) til en enkeltrejse tilbage til det EU-land, hvor de er statsborgere, til det land, hvor de har fast bopæl, eller undtagelsesvist til et andet bestemmelsessted (i eller uden for Unionen). Afgørelsen finder ikke anvendelse på nationale pas, der er udløbet, den er specifikt begrænset til tilfælde, hvor rejsedokumenter er bortkommet, stjålet eller tilintetgjort eller er midlertidigt utilgængelige.

Udstedelse af nødpas

EU-landes ambassader eller konsulater udsteder nødpas på følgende betingelser:

  • ansøgeren er en statsborger fra en af EU's medlemsstater, hvis pas eller anden rejselegitimation er bortkommet, stjålet eller tilintetgjort eller er midlertidigt utilgængelig
  • ansøgeren er på et sted, hvor den pågældendes hjemstat ikke har en tilgængelig diplomatisk eller konsulær repræsentation, der er i stand til at udstede rejselegitimation, og heller ikke er repræsenteret på anden måde
  • efter at tilladelse er indhentet fra myndighederne i den pågældendes hjemstat.

Personer, der ansøger om nødpas, skal sende en ansøgningsblanket sammen med bekræftede fotokopier af tilgængelig dokumentation vedrørende identitet og nationalitet til en hertil udpeget myndighed, der henhører under ansøgerens hjemstat.

Det EU-land, der udsteder nødpasset, afkræver ansøgeren det gebyr, som den normalt pålægger i forbindelse med udstedelse af nødpas. En ansøger, der ikke er i stand til at dække andre lokale udgifter, forsynes eventuelt med midler eller på anden måde i overensstemmelse med hjemstatens instrukser i medfør af bestemmelserne i direktiv 95/553/EF.

For at sikre, at borgere kan vende tilbage til et bestemt sted, er nødpassets gyldighedstid ikke meget mere end det tidsrum, der mindst kræves for at gennemføre den pågældende rejse. Ved beregningen af denne periode tages der hensyn til nødvendige overnatninger eller eventuelle skift under transporten.

Bilag III omhandler sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med nødpas.

Skulle en EU-borger blive nægtet et nødpas, der giver dem mulighed for at vende tilbage til EU, kan de kontakte Europa-Kommissionens generalsekretariat.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Afgørelse 96/409/FUSP

3.5.2006

-

EUT L 168 af 6.7.1996

SIDSTE ÆNDRINGER AF BILAG:

Bilag 1 og 3

Afgørelse 2006/881/FUSP [Den Europæiske Unions Tidende L 363 af 20.12.2006].

TILHØRENDE DOKUMENT

Rådets forordning (EU) nr. 517/2013 af 13. maj 2013 om tilpasning af visse forordninger, beslutninger og afgørelser vedrørende frie varebevægelser, frie personbevægelser, selskabsret, konkurrencepolitik, landbrug, fødevaresikkerhed og veterinær- og plantesundhedspolitik, transportpolitik, energi, beskatning, statistikker, transeuropæiske net, retsvæsen og grundlæggende rettigheder, retfærdighed, frihed og sikkerhed, miljø, toldunionen, eksterne forbindelser, udenrigspolitik og sikkerheds- og forsvarspolitik samt institutioner på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse [Den Europæiske Unions Tidende L 158 af 10.6.2013].

Seneste ajourføring: 18.06.2014

Top