Help Print this page 
Title and reference
Visumpligt for statsborgere fra tredjelande

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html DA html DE html EL html EN html FR html IT html NL html PT html FI html SV
Multilingual display
Text

Visumpligt for statsborgere fra tredjelande

EU udarbejder en fælles liste over tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af EU's ydre grænser, for at indlede en harmonisering af medlemsstaternes visumpolitik.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 574/99 af 12. marts 1999 om fastlæggelse af, hvilke tredjelandes statsborgere der skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Denne forordning indeholder en liste på 101 lande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser.

I denne forordning forstås ved "visum" en tilladelse, som er udstedt af en medlemsstat, eller en afgørelse, som er truffet af en medlemsstat, og som kræves før indrejse på dennes område med henblik på:

  • et planlagt ophold i denne medlemsstat eller i flere medlemsstater på højst tre måneder i alt
  • transit gennem denne medlemsstats eller flere medlemsstaters områder bortset fra ophold i lufthavnes transitområde og overførsler mellem en medlemsstats lufthavne (lufthavnstransit (es de en fr)).

Medlemsstaterne bestemmer selv, hvorvidt der skal gælde visumtvang eller ej for statsborgere fra tredjelande, der ikke er opført på den fælles liste, ligesom de også selv træffer afgørelse om, hvorvidt der skal gælde visumtvang for statsløse og konventionsflygtninge. De foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne ordning, skal anmeldes til Kommissionen og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

En medlemsstat kan fastsætte undtagelser fra visumtvangen for:

  • personale inden for civil luft- og skibsfart
  • flypersonale og ledsagende personale på nødhjælps- eller redningsflyvninger og andet hjælpepersonale i katastrofe- eller ulykkestilfælde
  • indehavere af diplomatpas, tjenestepas og andre officielle pas.

Medlemsstaterne kan dog foretage en mere vidtgående harmonisering, der rækker ud over den fælles liste.

Efterfølgende ændringer

Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, har erstattet Rådets forordning (EF) nr. 574/99. Siden da har statsborgere fra de tredjelande, som er opført på listen i forordningens bilag I, skullet være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser. Colombia, Den Palæstinensiske Myndighed og Østtimor er blevet tilføjet denne liste.

Statsborgere fra tredjelande, som er opført på listen i forordningens bilag II, skal ikke være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser. Blandt landene på denne liste findes Det Særlige Administrative Område Hongkong, Det Særlige Administrative Område Macao samt Bulgarien og Rumænien.

Den 7. december 2001 vedtog Rådet på baggrund af en rapport fra Kommissionen af 29. juni 2000 forordning (EF) nr. 2414/2001 om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001. Med ovennævnte forordning har Rådet fjernet de bestemmelser i forordning (EF) nr. 539/2001, som havde til formål midlertidigt at opretholde visumpligten for rumænske statsborgere. I henhold til protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Irland og Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne forordning.

Med Rådets forordning (EF) nr. 453/2003 af 6. marts 2003 er forordning (EF) nr. 539/2001 senere blevet ændret for at opføre Ecuador på listen over tredjelande, hvis statsborgere er visumpligtige.

Endelig har Rådets forordning (EF) nr. 851/2005 af 2. juni 2005 ændret forordning (EF) nr. 539/2001 med hensyn til gensidighedsmekanismen. Denne mekanisme, som er fastsat i forordning 539/2001, har vist sig at være uegnet i situationer, hvor et tredjeland, der er opført på listen i bilag II til nævnte forordning, dvs. et tredjeland, hvis statsborgere er fritaget for visumkravet, ensidigt opretholder eller indfører visumpligt for statsborgere fra en eller flere medlemsstater. Af hensyn til solidariteten med de medlemsstater, der udsættes for ensidig indførelse af visumpligt, ændres denne mekanisme, så den bliver effektiv i praksis.

Referencer

Retsakt

Ikrafttrædelse

Gennemførelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 574/99

19.3.1999

-

EUT L 72 af 18.3.1999

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelse

Gennemførelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 539/2001

10.4.2001

-

EUT L 81 af 21.3.2001

Forordning (EF) nr. 2414/2001

1.1.2002

-

EUT L 327 af 12.12.2001

Forordning (EF) nr. 453/2003

2.4.2003

-

EUT L 069 af 13.3.2003

Forordning (EF) nr. 851/2005

24.6.2005

-

EUT L 141 af 4.6.2005

Beslutning (EF) nr. 2006/648

1.11.2006

-

EUT L 280 af 12.10.2006

Forordning (EF) nr. 1932/2006

19.1.2007

-

EUT L 405 af 30.12.2006

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav [Den Europæiske Unions Tidende C 363 af 19.12.2001].

Rådets forordning (EF) nr. 789/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger [Den Europæiske Unions Tidende L 116 af 26.4.2001].

Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa [Den Europæiske Unions Tidende L 164 af 14.7.1995].

Rådets beslutning (EF) nr. 2003/585 af 28. juli 2003 om ændring af bilag 2, liste A, i de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer og bilag 5, liste A, i Den Fælles Håndbog om visumkrav for indehavere af pakistanske diplomatpas [Den Europæiske Unions Tidende L 198 af 6.8.2003]

Rådets beslutning (EF) nr. 2006/684 af 5. oktober 2006 om ændring af bilag 2, liste A, i de fælles konsulære instrukser om visumkrav for indehavere af indonesiske diplomatpas og tjenestepas [Den Europæiske Unions Tidende L 280 af 12.10.2006]

Rådets forordning (EF) Nr. 1932/2006 af 21. december 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav [Den Europæiske Unions Tidende L 405 af 30.12.2006].].

Formålet med denne forordning er at indføre visumpligt for bolivianske statsborgere.

Desuden fritages følgende for visumpligt:

  • statsborgere fra Barbados, Bahamas, Antigua og Barbuda, Mauritius, Saint Christopher og Nevis samt Seychellerne
  • tredjelandsstatsborgere, der har en tilladelse til lokal grænsetrafik, som er udstedt af medlemsstaterne
  • skoleelever, som har bopæl i en medlemsstat og er statsborgere i et tredjeland, hvis statsborgere er underlagt visumpligt
  • britiske statsborgere, der ikke er statsborgere i Det Forenede Kongerige (British Nationals (Overseas))
  • medlemmer af de væbnede styrker, der rejser inden for rammerne af NATO.

Seneste ajourføring: 06.06.2007

Top