EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Produkter af animalsk oprindelse — beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 92/118/EØF — dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til EU af visse produkter

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det har til formål at beskytte dyrs og menneskers sundhed ved at fastsætte betingelser for samhandel med eller indførsel af alle animalske produkter til konsum, som ikke allerede udtrykkeligt er omfattet af lovgivningen vedrørende fersk kød og kødprodukter.

HOVEDPUNKTER

  • Dette direktiv fastlægger bestemmelserne for en række uspecificerede, blandede produkter til konsum, herunder pølseskind (ofte fremstillet af dyretarm), ben, fedt, blodprodukter og forarbejdet animalsk protein.
  • Samhandel med eller indførsel af nye produkter af animalsk oprindelse skal godkendes af Den Europæiske Union (EU) og, hvis det er relevant, følge en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.
  • Produkter til samhandel skal komme fra godkendte virksomheder, som er registreret i EU-landet, hvilket sikrer, at reglerne for produktovervågning og -monitorering overholdes.
  • Produkter må kun indføres, hvis de opfylder de følgende betingelser:
    • De kommer fra et godkendt land med sundhedsmæssige bestemmelser svarende til dem i EU.
    • De kommer fra godkendte virksomheder med garanti for, at de opfylder sundhedsmæssige betingelser svarende til dem i EU.
    • I visse tilfælde skal de ledsages af et sundheds- eller hygiejnecertifikat.
    • Der kan pålægges yderligere specifikke betingelser, især med henblik på at beskytte EU mod visse eksotiske sygdomme og sygdomme, der kan overføres til mennesker.

De specifikke bestemmelser i direktivet omfatter det følgende:

  • Dyretarme. De skal komme fra godkendte fremstillingsvirksomheder og være renset, skrabet og derefter saltet, bleget eller tørret, og der skal være taget forholdsregler til at undgå kontamination af tarmene.
  • Ben, horn samt hove og klove (og produkter fra disse bortset fra mel). De dyresundhedsmæssige betingelser er generelt de samme som for fersk kød.
  • Forarbejdet animalsk protein . Hvis dette indføres, skal det testes for Salmonella på virksomheden og underlægges stikprøvekontrol på et kontrolsted.
  • Frisk blod og blodprodukter fra kvæg og fjerkræ. De dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel og indførsel er generelt de samme som for fersk kød.
  • Svinefedt og afsmeltede fedtstoffer. Disse skal varmebehandles og må kun pakkes i ny emballage.

Dette direktiv ophæves og erstattes af forordning (EU) 2016/429 med virkning fra den 20. april 2021 (se de tilhørende dokumenter).

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 6. januar 1993. EU-landene skulle indarbejde det i den nationale lovgivnings bestemmelser senest den 1. januar 1994 (bortset fra bestemmelserne vedrørende overholdelse af artikel 12 stk. 2 og artikel 17, for hvilke fristen var den 1. januar 1993).

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1992 om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF (EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49-68)

Efterfølgende ændringer af direktiv 92/118/EØF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens beslutning 94/453/EF af 29. juni 1994 om ændring eller ophævelse af visse nærmere bestemmelser vedrørende de dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for indførsel af visse levende dyr og animalske produkter fra Finland, Norge, Sverige og Østrig i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EFT L 187 af 22.7.1994, s. 11-13)

Kommissionens beslutning 94/775/EF af 28. november 1994 om ændring af beslutning 94/143/EF, 94/187/EF, 94/309/EF, 94/344/EF, 94/446/EF og 94/435/EF om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af visse produkter omfattet af Rådets direktiv 92/118/EØF (EFT L 310 af 3.12.1994, s. 77-78)

Kommissionens Beslutning 97/199/EF af 25. marts 1997 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af foder til selskabsdyr i hermetisk lukkede beholdere fra visse tredjelande, der anvender alternative varmebehandlingssystemer, og om ændring af beslutning 94/309/EF (EFT L 84 af 26.3.1997, s. 44-48)

Kommissionens beslutning 2003/779/EF af 31. oktober 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af dyretarme fra tredjelande (meddelt under nummer K(2003) 3988) (EUT L 285 af 1.11.2003, s. 38-41)

Se den konsoliderede udgave

Kommissionens forordning (EF) nr. 119/2009 af 9. februar 2009 om en liste over tredjelande og dele af tredjelande med henblik på import til eller transit gennem Fællesskabet af kød af vildtlevende dyr af hareordenen, af visse vildtlevende landpattedyr og af opdrættede kaniner og om krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater (EUT L 39 af 10.2.2009, s. 12-28)

Se den konsoliderede udgave

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/160/EU af 20. marts 2014 om ophævelse af lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af visse animalske produkter, som er vedtaget på grundlag af Rådets beslutning 95/408/EF (meddelt under nummer C(2014) 1742) (EUT L 87 af 22.3.2014, s. 104-108)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»Dyresundhedsloven«) (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1-208)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/759 af 28. april 2016 om lister over tredjelande, dele af tredjelande og områder, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel til Unionen af visse animalske produkter til konsum, om krav vedrørende udstedelse af certifikater, om ændring af forordning (EF) nr. 2074/2005 og om ophævelse af beslutning 2003/812/EF (EUT L 126 af 14.5.2016, s. 13-62)

seneste ajourføring 23.01.2017

Top