EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Heste og æsler bestemt til konkurrencer — bestemmelser om handel

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 90/428/EØF om samhandelen med enhovede dyr bestemt til konkurrencer og om fastsættelse af betingelserne for deltagelse i disse konkurrencer

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

  • Direktivet fastlægger regler om handel i EU med enhovede dyr, dvs. dyr af heste- eller æselfamilien, eller krydsninger af disse (muldyr og mulæsler), som er bestemt til konkurrencer.
  • Disse bestemmelser har til formål at fjerne hindringer for handel med enhovede dyr ved at fjerne forskelle mellem betingelserne for adgang til konkurrencer i forskellige EU-lande.

HOVEDPUNKTER

Dette direktiv fastlægger betingelserne for handel med enhovede dyr bestemt til konkurrencer og betingelser for disse dyrs deltagelse i konkurrencer i EU.

Konkurrencekategorier

Udtrykket »konkurrence« betyder enhver hestekonkurrence, herunder væddeløb, ridebanespringning, dressur, spandkørsel samt bedømmelse af eksteriør og gangart.

Deltagelse i konkurrencer

Konkurrencereglerne må ikke forskelsbehandle på baggrund af oprindelsessted eller registreringssted for enhovede dyr i EU. Særligt skal enhovede dyr fra alle EU-lande behandles lige med hensyn til:

  • kriterier for indtegning til konkurrencen
  • bedømmelsen ved konkurrencen
  • de gevinster eller fortjenester, konkurrencen kan give.

Imidlertid forhindrer denne forpligtelse ikke, at der afholdes:

  • konkurrencer udelukkende for enhovede dyr, som er registreret i en bestemt stambog, med henblik på forbedring af racen
  • regionale konkurrencer med henblik på udvælgelse
  • historiske optrin og traditionelle arrangementer.

EU-landene kan tilbageholde en vis procentdel af gevinsten eller fortjenesten til beskyttelse, fremme og forbedring af opdræt i det land, hvor konkurrencen fandt sted.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 17. juli 1990. EU-landene skulle indarbejde det i national lovgivning senest den 1. juli 1991.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 90/428/EØF af 26. juni 1990 om samhandelen med enhovede dyr bestemt til konkurrencer og om fastsættelse af betingelserne for deltagelse i disse konkurrencer (EFT L 224 af 18.8.1990, s. 60–61)

Efterfølgende ændringer af direktiv 90/428/EØF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens beslutning 92/216/EØF af 26. marts 1992 om indsamling af oplysninger om konkurrencer for enhovede dyr som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 90/428/EØF (EFT L 104 af 22.4.1992, s. 77)

Se den konsoliderede version.

seneste ajourføring 25.07.2016

Top