Help Print this page 
Title and reference
Sundhedsmæssige betingelser for indførsel af og samhandel med dyr i EU

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Multilingual display
Text

Sundhedsmæssige betingelser for indførsel af og samhandel med dyr i EU

RESUMÉ AF:

Rådets direktiv 92/65/EØF: dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til EU af dyr, sæd, æg og embryoner, der ikke er underlagt andre regler

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det fastlægger detaljerede dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med dyr, sæd, æg og embryoner i EU, herunder regler for indførsel.

Der gælder særlige regler for bestemte grupper af dyr, og nogle af disse er omfattet af tidligere lovgivning eller ændringer af dette direktiv.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Dyr, der er omfattet af direktivet, er bl.a.:

dyr til zoologiske haver

hovdyr

fugle

kameler

bier

kaniner, harer, mink og ræve

katte, hunde og fritter.

Der gælder forskellige sæt detaljerede regler for forskellige kategorier af dyr. Direktivet fastlægger betingelserne på følgende områder, afhængigt af arten:

behovet for at identificere dyrene

regelmæssig og rettidig dyrlægeundersøgelse

indberetning af anmeldelsespligtige sygdomme

sygdomsbekæmpende foranstaltninger etableret af EU-landene

karantæneforanstaltninger under visse omstændigheder

sundhedscertifikater og det, at dyrene skal være sygdomsfrie

dyrevelfærdsforhold.

Direktiv 2004/68/EF opdaterer bestemmelserne, der gælder for indførsel af hovdyr, særligt for at tage hensyn til, at risikoen for sygdom i sagens natur vil forandres.

Cirkusdyr er specifikt omfattet af Kommissionens forordning (EF) nr. 1739/2005.

Kravet om dyrlægeundersøgelse slækkes til 48 timer (fra 24 timer) før flytning i de opdaterede bestemmelser for selskabsdyr (for eksempel hunde, katte og fritter), som handles eller indføres ikkekommercielt i henhold til forordning (EU) nr. 576/2013.

Direktivet indeholder også detaljerede bestemmelser for handel med sæd, æg og embryoner fra visse dyr, som ikke allerede er omfattet af lovgivningen, som f.eks. heste, æsler, får og geder.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 29. juli 1992. EU-landene skulle indarbejde det i deres nationale lovgivnings bestemmelser inden den 1. januar 1994.

DOKUMENT

Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54-72)

Efterfølgende ændringer og rettelser til direktiv 92/65/EØF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 af 12. juni 2013 om ikkekommerciel flytning af selskabsdyr og om ophævelse af forordning (EF) nr. 998/2003 (EUT L 178 af 28.06.2013, s. 1-26)

Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2010 af 12. marts 2010 om fastlæggelse af lister over tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf, som er godkendt med hensyn til indførsel af visse dyr og fersk kød til EU, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater (EUT L 73 af 20.3.2010, s. 1-121). Se den konsoliderede version.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1739/2005 af 21. oktober 2005 om dyresundhedsmæssige betingelser for transport af cirkusdyr mellem medlemsstater (EUT L 279 af 22.10.2005, s. 47-62)

seneste ajourføring 04.01.2016

Top