Help Print this page 

Summaries of EU Legislation

Title and reference
Handel inden for EU med kvæg og svin

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
Multilingual display
Text

Handel inden for EU med kvæg og svin

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

  • Det fastsætter regler for handel inden for Den Europæiske Union (EU) med* kvæg og svin* til avl, mælke- eller kødproduktion, slagtning eller udstilling.
  • Det omfatter ikke dyr, der anvendes til sportslige eller kulturelle arrangementer.

HOVEDPUNKTER

  • Transport til et andet EU-land af dyr omfattet af direktivet er kun tilladt, hvis dyrene:
    • ikke viser tegn på sygdom
    • ikke er erhvervet fra en kilde, er forbudt eller underlagt begrænsninger i henhold til EU-lovgivning eller national lovgivning
    • er officielt identificeret i overensstemmelse med EU-direktiver og -forordninger
    • ledsages af et sundhedscertifikat under transporten
    • kommer fra en besætning, der er officielt fri for tuberkulose, brucellose eller enzootisk kvægleukose (gælder kun for kvæg)
    • ikke kommer i kontakt med dyr med en lavere sundhedsstatus under transporten.
  • Køretøjer, der anvendes til at transportere dyr, bør værne om deres velbefindende og skal:
    • være konstrueret således, at animalsk affald, strøelse eller foder ikke lækker fra køretøjet
    • rengøres og desinficeres med godkendte metoder efter brug og om nødvendigt inden hver ny pålæsning af dyr
    • medføre en registrering af placering, herunder dato og tidspunkt for flytning af dyr, oplysninger om de dyr, der transporteres, samt oplysninger om rengøring og desinfektion af køretøjet. Denne registrering skal opbevares i mindst tre år.
  • Dyr til slagtning skal slagtes inden for 72 timer, hvis de transporteres direkte til et slagteri, eller tre arbejdsdage, hvis de ankommer via et godkendt opsamlingssted.
  • Mistanke om forekomst af alle relevante sygdomme på bedriften skal anmeldes til den kompetente myndighed.
  • Sundhedscertifikater skal udarbejdes af den officielle dyrlæge efter inspektion.
  • Alle handelsstalde, deres lokaliteter og bedrifter skal være registeret og godkendt, og EU-landene skal indføre en overvågningsordning med sanktioner for at sikre efterlevelse.

Ophævelse

Direktiv 64/432/EØF bliver ophævet ved forordning (EU) 2016/429 fra den 21. april 2021.

HVORNÅR GÆLDER DET FRA?

Det skulle gennemføres i national lovgivning i de oprindelige seks lande i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (nu EU) senest den 30. juni 1965.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

* VIGTIGE BEGREBER

Kvæg: en underfamilie af dyr, som omfatter kvæg, zebu, yak, bison og bøffel.

Svin: en underfamilie af dyr, som omfatter svin og vildsvin.

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin (dansk specialudgave: serie I kapitel 1963-1964, s. 154-174).

Efterfølgende ændringer til direktiv 64/432/EØF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1-208).

seneste ajourføring 17.10.2016

Top