Help Print this page 
Title and reference
Overvågning af det indre markeds konsekvenser for forbrugerne

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html CS html DA html DE html EL html EN html FR html IT html HU html NL html PL html PT html RO html FI html SV
Multilingual display
Text

Overvågning af det indre markeds konsekvenser for forbrugerne

EU-borgerne har ret til at forvente konkrete resultater af det indre marked. Kommissionen har derfor udviklet et nyt redskab til overvågning af forbrugermarkederne: et scoreboard, der ikke kun handler om priser og produktsikkerhed, men også om forbrugertilfredshed.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 29. januar 2008 - Overvågning af det indre markeds konsekvenser for forbrugerne: Scoreboard for forbrugermarkederne [KOM(2008) 31 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Det indre marked er ikke udelukkende et økonomisk projekt, men har også som mål at forbedre folkesundheden, miljøet og EU-borgernes sikkerhed. For at kunne skabe flere resultater for borgerne har Kommissionen udviklet et nyt redskab til overvågning af det indre marked, nemlig det europæiske scoreboard for markederne for varer og tjenesteydelser. Målet med scoreboardet er at vurdere, hvorledes det indre marked fungerer set fra forbrugernes synspunkt.

I meddelelsen gøres der rede for den metode, der er anvendt til at evaluere forbrugermarkederne og de første resultater på scoreboardet.

Processen med overvågning af markederne for forbrugsvarer er opdelt i to faser, en screeningfase efterfulgt af en analysefase. Målet med screeningfasen er at udpege sektorer med markedssvigt. I analysefasen skal årsagerne til dette markedssvigt fastlægges.

Markedet vil blive undersøgt ud fra nedenstående tre synsvinkler.

Beskrivelse af forbrugermarkederne

På grundlag af følgende fem indikatorer vil man analysere, hvordan de forskellige sektorer fungerer som helhed:

  • forbrugerklager: antallet af klager varierer, afhængigt af sektor, land, tradition for brugerbeskyttelse og sandsynligheden for at få medhold i forbindelse med en klage
  • prisniveau: forskelle i levestandarden mellem forskellige regioner eller servicen over for kunder kan spille en rolle for priser, men nogle prisforskelle giver anledning til mistanke om karteller og hindringer for den frie konkurrence eller uigennemsigtige takstsystemer, som hindrer forbrugeren i at træffe et kvalificeret valg. Dette er grunden til, at man ikke blot bør undersøge prisforskelle, men også årsagen til prisforskelle
  • forbrugertilfredshed, som f.eks. kan måles gennem produkternes kvalitet, det udvalg, forbrugerne får tilbudt, prisgennemsigtighed og eftersalgsservice
  • skift af udbyder: skift af udbyder giver mulighed for at vurdere forbrugerens valgmuligheder. Disse varierer, afhængigt af markedets gennemsigtighed og hindringerne for at skifte produkt
  • sikkerheden ved forbrugerprodukter og tjenesteydelser: det er nødvendigt på en hensigtsmæssig måde at vurdere antallet af uheld og skader som følge af produkter og tjenesteydelser.

Vurdering af integrationen af det indre detailmarked

Et integreret indre marked er et marked, hvor forbrugere og detailhandlere føler sig lige så trygge ved grænseoverskridende køb som ved køb i eget land. Integrationsgraden af det indre marked for detailhandel kan måles ud fra tilstedeværelsen af detailhandlere fra andre lande, de direkte udenlandske investeringer på tværs af grænserne og den tværnationale detailhandel. Der skal også gennemføres en evaluering af holdningerne hos personer, der foretager indkøb på tværs af grænserne, og af de problemer, de støder på.

Benchmarkning af forbrugermiljøet i medlemsstaterne

Der er store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til forbrugerbeskyttelse. For at kunne vurdere forbrugermiljøet i medlemsstaterne er det nødvendigt at undersøge:

  • håndhævelsen af lovgivning, det vil sige kvaliteten af håndhævelsessystemerne, overholdelsen af lovgivningen samt ressourcerne hertil (f.eks. gennemførte kontroller)
  • klagemuligheder, og hvorledes forbrugerne opfatter disse
  • forbrugerorganisationernes rolle og den tillid, som forbrugerne har til disse
  • omfanget af forbrugernes styrke: bl.a. videns- og oplysningsniveau,
  • forbrugerbevidsthed og gennemslagskraft.

Analysefasen

I analysefasen skal årsagerne til markedssvigt fastlægges. En fastlæggelse af årsagerne til markedssvigt giver efterfølgende mulighed for at udvælge det bedst egnede instrument til at løse problemet, f.eks. konkurrencepolitikken i forbindelse med misbrug af dominerende stilling, sektorregulering med henblik på afskaffelse af hindringer for adgang til markedet, forbrugerpolitikken for at sikre informationsgennemsigtighed osv.

De punkter, der skal undersøges i analysefasen, omfatter:

  • forbrugernes styrke
  • ulemper for forbrugerne
  • forholdet mellem importpriser og forbrugerpriser
  • lovgivningsmæssige indikatorer
  • overholdelse af lovgivningen
  • kvalitet, bl.a. innovationsgrad, sundhed og miljø
  • adgang og økonomisk overkommelighed
  • interoperabilitet, dvs. et systems eller produkts evne til at fungere sammen med andre produkter.

Det første scoreboard for forbrug

Det første scoreboard har afsløret visse markedssvigt på forbrugermarkederne. Det viser f.eks., at det indre marked for detailhandel langt fra er integreret. EU-borgerne foretrækker fortsat at købe varer eller tjenesteydelser i deres eget land. I øvrigt er der store forskelle fra medlemsstat til medlemsstat med hensyn til forbrugermiljø.

For at forbedre scoreboardet, der endnu ikke er fuldstændigt som følge af mangel på sammenlignelige data, agter Kommissionen i 2008 at gennemføre følgende aktioner:

  • indførelse af en harmoniseret klassificering af klager fra forbrugere på EU-niveau
  • udarbejdelse af sammenlignelige prisdata i samarbejde med Eurostat (DE) (EN) (FR) og de nationale statistiske kontorer
  • øgning af antallet at sektorer, som dækkes.

Kontekst

Det nye instrument indgår som en videreførelse af den modernisering af det indre marked, som blev lanceret i november 2007, og som allerede har muliggjort fremskridt inden for sektorerne telekommunikation og energi.

See also

  • Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere – Resultattavlen for forbrugermarkederne (EN)

Seneste ajourføring: 12.06.2009

Top