For en mere konkurrencedygtig europæisk forsvarsindustri

Medlemsstaterne bærer selv ansvaret for at beskytte væsentlige interesser forbundet med deres forsvar og sikkerhed. Ikke desto mindre er en strategi på europæisk plan af afgørende betydning for sektorens overlevelse. Kommissionen forelægger hermed en række anbefalinger for at forbedre den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 5. december 2007 - En strategi for en styrket og mere konkurrencedygtig europæisk forsvarsindustri [KOM(2007) 764 endelig - Ikke offentliggjort i EUT].

RESUMÉ

En stærk europæisk forsvarsindustri er en forudsætning for den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik. Denne industri hæmmes dog af en uhensigtsmæssig politik- og lovgivningsramme, der medfører: unødvendige administrative procedurer, overlapning, manglende innovation og øgede priser. F.eks. hæmmer forskellige nationale forskrifter for offentlige kontrakter og besværlige licensprocedurer for markedsføring af våben og komponenter i EU, manglende udveksling af oplysninger osv. industriens konkurrenceevne. Kommissionen forelægger hermed en række anbefalinger for at forbedre situationen for den europæiske forsvarsindustri.

Politikker til at forbedre det indre marked for forsvarsprodukter

Med henblik på at forbedre det indre marked for forsvarsprodukter foreslår Kommissionen medlemsstaterne, at de vedtager to direktiver. Det første har til formål at lette overførsel af forsvarsprodukter gennem fjernelse af unødvendige administrative byrder. Det vil mindske hindringerne for handel med disse produkter i EU, navnlig gennem en betydelig forenkling af de nationale procedurer for udstedelse af licenser og af de omkostningsfulde og langvarige administrative formaliteter, som virker afskrækkende på visse virksomheder. Det andet direktiv har til formål at forbedre åbenheden og konkurrencevilkårene, for så vidt angår offentlige forsvarskontrakter. Som det er nu, anvender medlemsstaterne artikel 296 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab for ofte. Denne artikel gør det muligt at fravige fællesskabsreglerne, hvis deres væsentlige forsvarsinteresser er truet. Dette direktiv vil således gøre det muligt at opnå en effektiv konkurrence på medlemsstaternes forsvarsmarked.

Som supplement til disse lovgivningsmæssige initiativer planlægger Kommissionen en række andre foranstaltninger, herunder bl.a.:

• anvendelse af en håndbog med fælles normer for at fremme åbning af markederne
• undersøgelse af det nuværende system for informationssikkerhed, der gør det muligt at udveksle følsomme oplysninger mellem medlemsstater og europæiske virksomheder, med henblik på at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at oprette et EU-system
• iværksættelse af en undersøgelse af kontrollen af strategiske forsvarsmidler
• anvendelse af Kommissionens retlige instrumenter for at sikre loyal konkurrence på forsvarsmarkederne.

Forbedring af den overordnede koordinering

Kommissionen vil i samarbejde med Det Europæiske Forsvarsagentur fremme en forbedring af den overordnede overvågning sammen med medlemsstaterne og indbyrdes mellem disse, således at de våbensystemer, som de europæiske væbnede styrker har behov for, produceres så effektivt som muligt, og der findes omkostningseffektive løsninger. Koordineringen mellem medlemsstaterne kan forbedres inden for tre områder: harmonisering af efterspørgslen efter militært udstyr, forskning og teknologisk udvikling og sluttelig støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV).

Medlemsstaterne har en interesse i at koordinere deres investeringer og at harmonisere efterspørgslen for at opnå synergieffekter. Denne harmonisering kan opnås gennem koordinering af tidsplanen for deres udviklings- og indkøbsprogrammer og indsamling af oplysninger om medlemsstaternes investeringer.

Forsvarsindustrien er teknologiintensiv. Ikke desto mindre er investeringerne i forskning fragmenterede i Europa, hvilket medfører overlapning og spild af knappe ressourcer. Det er således hensigtsmæssigt at foretage pooling af forskningsarbejdet og at skabe netværksressourcer på alle niveauer. Derudover har forskningen på forsvarsområdet en afsmittende effekt på andre områder og skaber vækst inden for civile sektorer. Den civile sektor bidrager også til forsvarsindustrien. Kommissionen anbefaler derfor at undersøge, om der kan opnås synergieffekter mellem de militære og civile forskningsprogrammer på både nationalt og europæisk niveau. Derudover gennemfører Kommissionen et særprogram for forskning i sikkerhed.

Sluttelig bør situationen for SMV'er i industrien forbedres. Disse kan drage nytte af de to ovennævnte direktiver, men også af en række andre initiativer, herunder det syvende rammeprogram for forskning eller Det Europæiske Forsvarsagenturs adfærdskodeks og internetportal.

Støtte til tilpasnings- og moderniseringsprocessen i Europa gennem ledsageforanstaltninger

Bortset fra industripolitikken kan også andre politikker fremme forsvarsindustrien. Således er åbningen af udenlandske markeder af afgørende betydning for den europæiske industris konkurrenceevne. For at forbedre de europæiske industriers adgang til det amerikanske marked, hvor markedsandelen er tæt på nul, skal den europæiske forsvarsindustri kunne konkurrere med de amerikanske virksomheder inden for områderne innovation og kvalitet. Man skal heller ikke glemme andre aktører blandt de nye vækstøkonomier, hvis konkurrencesituation og betingelser for markedsadgang bør analyseres.

Desuden kan styrkelsen af markedsintegrationen inden for forsvarsindustrien medføre strukturelle ændringer og omstruktureringer. Det er nødvendigt at foregribe og håndtere eventuelle strukturelle ændringer, f.eks. gennem en aktiv arbejdsmarkedsdialog. Strukturfondene og navnlig Den Europæiske Socialfond muliggør finansiel håndtering af disse ændringer.

Sluttelig vil det være hensigtsmæssigt at forbedre den europæiske forsvarsindustris markedsstyring. For bedst muligt at udnytte de foranstaltninger til styrkelse af konkurrenceevnen, der er beskrevet i denne meddelelse, er det nødvendigt at etablere en struktureret dialog med alle de berørte parter, herunder navnlig de kompetente organer i de medlemsstater, der er medlem af Det Europæiske Forsvarsagentur. Desuden bør EU etablere en mekanisme, der på europæisk niveau gør det muligt at gøre sig en række overvejelser om udfordringer og centrale aspekter for forsvarsindustrien (tænketank).

Seneste ajourføring: 14.03.2008