Help Print this page 
Title and reference
Visumkodeksen

Summaries of EU legislation: direct access to the main summaries page.
Languages and formats available
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html ES html CS html DA html DE html EL html EN html FR html IT html HU html NL html PL html PT html RO html FI html SV
Multilingual display
Text

Visumkodeksen

Ved denne forordning fastsættes procedurer og betingelser for udstedelse af visa til kort ophold på og transit gennem EU-landenes område. Forordningen indeholder ligeledes en liste over tredjelande, hvis statsborgere skal have lufthavnstransitvisa for at rejse gennem det internationale transitområde i EU-lufthavne, og procedurer og betingelser for udstedelse af sådanne visa fastsættes ligeledes.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (Visumkodeksen).

RESUMÉ

Formålet med forordningen er at fastsætte betingelser og procedurer for udstedelse af visa til korte ophold i (højst 90 dage i enhver periode på 180 dage) samt transit gennem landene i Den Europæiske Union (EU) samt tilknyttede lande, der fuldt ud har gennemført Schengenaftalen. Forordningen er gældende for statsborgere for at krydse EU's eksterne grænser, som angivet i forordning (EF) nr. 539/2001.

Derudover indeholder forordningen en liste over de tredjelande, hvis statsborgere skal have lufthavnstransitvisa for at rejse gennem det internationale transitområde i EU's lufthavne (bilag IV). Hvis der er tale om hastende tilfælde med massetilstrømning af ulovlige indvandrere, bør EU-landene dog kunne indføre et sådant krav for andre tredjelandsstatsborgere.

Procedurer og betingelser for udstedelse af visa

Det EU-land, hvis område udgør rejsens eneste eller væsentligste bestemmelsessted, er ansvarlig for at behandle en visumansøgning. Hvis det væsentligste bestemmelsessted ikke kan fastlægges, påhviler opgaven indrejselandet i EU. I tilfælde af transit ligger kompetencen hos det land, hvor transit foregår, eller, ved transit gennem flere lufthavne, landet for den første transit. Som hovedregel skal visumansøgningen indsendes til konsulatet for det pågældende EU-land.

EU-landene kan indgå bilaterale aftaler om at repræsentere hinanden med hensyn til modtagelse af visumansøgninger og udstedelse af visa. De kan også indgå samarbejder i form af samhusning eller et fælles ansøgningscenter.

En visumansøgning kan indgives af ansøger eller et akkrediteret kommercielt foretagende tidligst tre måneder forud for det planlagte besøg. Ved indgivelse af ansøgningen skal ansøger fremmøde personligt, med mindre kravet er frafaldet. Når der indgives af ansøgning, skal følgende foreligge:

  • ansøgningsblanket som beskrevet i bilag I
  • et gyldigt rejsedokument
  • et fotografi
  • supplerende dokumentation som beskrevet i bilag II samt dokumentation for underhold og/eller privat logi, hvis det kræves af EU-landet
  • dokumentation for rejsesygeforsikring, hvis relevant.

Ud over visse undtagelser skal ansøger tillade registrering af sine fingeraftryk og betale visumgebyr. I individuelle tilfælde kan det undlades at opkræve visumgebyr, eller det kan nedsættes, når dette har til formål at fremme kulturelle eller sportslige interesser samt interesser på området udenrigspolitik og udviklingspolitik. En ekstern tjenesteyder (f.eks. et rejsebureau) kan opkræve et supplerende gebyr.

Efter at have kontrolleret ansøgningens antagelighed skal den kompetente myndighed oprette en ansøgningsmappe i visuminformationssystemet (VIS) ifølge procedurerne beskrevet i VIS-forordningen. Der gennemføres en yderligere behandling af ansøgningen for at kontrollere, at ansøger opfylder indrejsebetingelserne, som er beskrevet i Schengengrænsekodekset, ikke udgør en risiko for ulovlig indvandring eller en trussel mod sikkerheden i EU-landet, samt at vedkommende har til hensigt at forlade EU-landet, før visummet udløber.

Der træffes beslutning om ansøgningen inden 15 kalenderdage fra datoen for indgivelsen af en ansøgning. I særtilfælde kan tidsfristen forlænges. Der træffes beslutning om at give afslag eller udstede et ensartet visum (der er gyldigt i hele det område, der er dækket af Schengenaftalen) eller et visum med begrænset territorial gyldighed. Hvis et EU-land repræsenterer et andet, kan landet beslutte, at afbryde behandlingen for at sende ansøgningen til de relevante myndigheder i den repræsenterede medlemsstat.

Et ensartet visum kan udstedes for en, to eller flere indrejser, dog må gyldighedsperioden ikke overstige fem år. For transitvisum (inklusive lufthavnstransitvisum) skal gyldighedsperioden svare til den nødvendige transittid. Der tilføjes normalt en 15-dages supplerende frist. I visse tilfælde kan et visums gyldighedsperiode forlænges. Under særlige omstændigheder kan et visum også annulleres eller tilbagekaldes.

Et ensartet visum eller et visum med territorial gyldighed giver ikke automatisk visumindehaver ret til indrejse.

Der kan gives afslag på visa, hvis ansøger:

  • fremlægger falske rejsedokumenter
  • ikke redegør for formålet med og vilkårene for det forventede ophold
  • ikke beviser, at han/hun har tilstrækkelige subsistensmidler i hele den forventede opholdsperiode og til rejsen tilbage til hjem- eller bopælslandet
  • allerede har opholdt sig på medlemsstaternes område i tre måneder i den igangværende seksmånedersperiode
  • er en person, om hvem der er indgivet indberetning til Schengeninformationssystemet (SIS) med henblik på at nægte indrejse
  • anses for at udgøre en trussel mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed, folkesundhed
  • ikke fremlægger dokumentation for rejsesygeforsikring, hvis relevant
  • hvis der er begrundet tvivl om ægtheden af den dokumentation, der er fremlagt af ansøgeren.

En afgørelse om afslag, annullering eller tilbagekaldelse meddeles ansøgeren ved hjælp af standardformularen i bilag VI. En sådan afgørelse kan påklage i det land, der har truffet afgørelsen, og i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale lovgivning.

I særtilfælde kan en visumansøgning indgives til de myndigheder, der er ansvarlige for personkontrol ved indrejselandet eksterne grænser. Visa udstedt ved grænseovergangssteder kan give indehaveren ret til at opholde sig højst 15 dage eller, ved transit, den nødvendige transittid.

Ansøgning

Denne forordning ændrer VIS-forordningen og Schengengrænsekodekset. Den ophæver artikel 9-17 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og de fælles konsulære visuminstrukser.

Denne forordning er gældende fra 5. april 2010. Artikel 32(2) og (3), 34(6) og (7), og 35(7) gælder fra 5. april 2011.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 810/2009

5.10.2009

-

EUT L 243 af 15.9.2009

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet. En mere intelligent visumpolitik for økonomisk vækst ( COM(2014) 165 final af 1.4.2014 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende).

Der er i denne rapport foretaget en vurdering af, hvorvidt det oprindelige overordnede mål om at lette den lovlige rejseaktivitet og sikre ligebehandling i ens sager er blevet opfyldt, uden specifikt at vurdere dens effektivitet med hensyn til at bidrage til økonomisk vækst.

Rapportens konklusioner er behandlet i Kommissions forslag til en ændring af visumkodekset (se herunder).

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU- kodeks for visa (visumkodeks) ( COM(2014) 164 final af 1.4.2014 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende).

30.06.2014

Top